af Mette Lund | apr 19, 2021 | Brød, Glutenfri, Laktosefri, Morgenmad
Herlige glutenfri boller, lette og luftige, og fyldt med sunde sager.
Bollerne skal hæve 24 timer!
5 dl koldt vand
10 g gær
1 dl mandelmel (det fedtreducerede er bedst til bagning) -> fås i Matas
1 dl sesammel (det købte, der er ultrafint malet, er bedst) -> fås i Matas
NB: (mandel og sesammel kan erstattes af havremel, men så er der mindre protein og mere kulhydrat i bollerne)
1/2 dl hørfrø
1,25 dl øko solsikkekerner
1,5 dl revet squash
2 dl glutenfri mel efter eget valg (jeg brugte quinoamel og rismel)
1 dl kokosfibermel (ikke revet kokos)
1/2 dl Husk (malede loppefrø, fås i helsekostbutikker, Matas og i supermarkeder)
1/2 dl øko rapsolie
1 top teskefuld fint uraffineret havsalt
1/2 tsk. stødt kardemomme (valgfrit)
Hæld det kolde vand i en bageskål, tilsæt gær og salt (+ kardemomme, hvis det kommes i), og pisk det sammen til gæren ikke længere er synlig. Pisk olien i.
Tilsæt så mandel- og sesammel, hørfrø, solsikkefrø og revet squash og pisk igen.
Tilsæt nu de 2 dl glutenfri mel og rør. Tilsæt kokosfibermel og rør, tilsættes Husk og det hele røres godt sammen.
Ælt eventuelt et minut eller to med hænderne. Dejen er nu fast i konsistensen.
Dæk dejklumpen med folie eller plastfolie og et viskestykke, så det er tæt lukket. Lad det hæve 24 timer.
Så formes dejen som 12 boller (dejen er lidt gummiagtig), der lægges på en bageplade med bagepapir.
Pensl bollerne med vand med honning i, eller med æg, og drys evt. med solsikkekerner.
Drysser du med solsikkekerner, så pensl igen efter at kernerne er kommet på.
Tænd ovnen på 250 grader med en bageplade, bagesten eller et bagestål i ovnen.
Når ovnen er varm tages pladen ud, og bollerne med bagepapiret ‘glides’ over på den varme plade. Eller de lægges på en bagespatel og glider over på bagesten/bagestålet.
Sæt pladen i ovnen, skru ned på 220 grader og bag bollerne 20-22 minutter til de lyder hule, når du banker på dem.
Afkøles på rist.
Views: 82
af Mette Lund | apr 22, 2020 | Brød, Brunch, Frokost, Glutenfri, Laktosefri, Morgenmad, Vegetarisk
En fyldig og fiberrig boller til både morgenmad, madpakke og mellemmåltid. Bruges nøddemel har de et højt proteinindhold, ved brug af havremel er de lidt mindre proteinrige.
12-15 boller:
1 dl hel boghvede (+ 2 dl vand til udblødning)
1/2 l koldt vand
10 g gær
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl sesammel (købes bl.a. hos www.viivaa.dk eller 1 dl havremel, kan købes i rema)
1 dl mandelmel (køb eller lav selv i en blender/Foodprocessor eller havremel, kan købes i rema)
1 dl kokosfibermel (fås hos også hos Viivaa)
0,7 dl Fiberhusk
2 dl boghvedemel
2 tsk fint uraffineret havsalt
2 spsk. økologisk rapsolie
1 dl revet pastinak eller selleri (kan udelades)
1 tsk. stødt kardemomme eller fennikelfrø (kan udelades)
Start med at udbløde de hele boghvedekerner i 2 dl vand i min. 30 minutter. De svulmer lidt op og bliver blødere. Hæld så udblødningsvandet fra og skyl dem.
Hæld den halve liter kolde vand op i en bageskål, tilsæt gær, salt og olie og rør til gæren er opløst. Tilsæt så krydderi, revet pastinak, de udblødte boghvedekerner, hørfrø, solsikkekerner, sesammel og mandelmel, og rør det hele godt sammen. Tilsæt derefter kokosfibermel, boghvedemel og Fiberhusk og rør igen. Ælt eventuelt dejen lidt med hænderne, den bliver fast, men også klistret.
Dæk den færdige dej godt med folie eller plastfolie og et viskestykke, og sæt den til hævning ved stuetemperatur i ca. 24 timer.
Bollerne laves med hænderne, som du dypper i koldt vand mellem hver bolle.
Tag en håndfuld dej op, form klumpen til en bolle, pres den fladere, og sæt den på en bageplade med bagepapir.
Fortsæt til alle bollerne er formet. Pensl bollerne med vand med honning i, og lad dem efterhæve ca. 30 minutter.
Mens bollerne efterhæver, tændes ovnen på 220 grader med en bageplade i ovnen. Når bollerne er efterhævet, tager du den varme bageplade ud af ovnen og lader dine boller med bagepapir glide fra den kolde plade og over på den varme plade. Den varme plade hjælper bollerne med at hæve.
Sæt straks pladen i ovnen og bag bollerne 20-25 minutter. De er bagt, når de lyder hule ved at banke på dem.
De skal afkøles før de spises.
Views: 181