af Mette Lund | jan 3, 2022 | Brød, Glutenfri, Laktosefri, Mad som medicin, Morgenmad, Vegetarisk
Lækkert knasende og smagfuldt knækbrød, vitamin- og mineralboostet med brændenælde!
Høj plantediversitet og god for dine tarmbakterier.
1 dl rugmel (glutenfri: fuldkormshirsemel)
1 dl fuldkornsmel (glutenfri: havremel)
2 dl solsikkekerner
2 dl græskarkerner
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1/2 dl jomfru olivenolie
2 tsk. bagepulver
4 spsk. tørret brændenælde * (eller en stor håndfuld friske brændenældetopskud) – kan udelades!
2 tsk. fint uraffineret havsalt
4 dl vand
Opvarm ovnen til 150 grader.
Rør mel, kerner, brændenælde, bagepulver, olie, og salt sammen og tilsæt vand. Rør det hele til en grødet dej.
Hæld dejen ud på en bageplade med bagepapir og glat dejen ud til ensartet tykkelse med en spatel eller hænderne. Skær dejen op i stykker med en spatel, så knækbrødene let kan brækkes op, når de er bagt.
Bag knækbrødene 1 time, vend dem så over på et nyt bagepapir og fjern det brugte papir, så knækbrødene kan blive bagt på undersiden. Bag 15-30 minutter, alt efter hvor hårde du vil have dem.
NB: Skær eventuelt knækbrødene fra hinanden ved at køre et pizzahjul i de riller du lavede indledningsvist, eller bræk dem forsigtigt fra hinanden.
Afkøl og opbevar dem i en kagedåse.
* Brændenælde er rig på A-vitamin, C-vitamin, jern, kalium, mangan, kalcium og har desuden et højt indhold af protein.
Brændenælderne er angiveligt vanddrivende og udrensende, ligesom de modvirker inflammation og anvendes mod syre i kroppen.
Views: 255
af Mette Lund | dec 18, 2020 | Middagsmad, Weekendmad
En smagfuld og lidt anderledes ret! God som nem gæstemad!
Server blot med ristede kartofler eller kogt pasta, hvis du ikke kan undvære det, og brug squashen som grøntsagstilbehør.
Kan spises på keto og lchf diæt.
Kalkunruller:
4 kalkunsnitzler eller 4 skiver af et kalkunbryst (gerne fra fritgående fjerkræ, se evt. hos Allegaarden)
1 stor mozzarella
8 basilikumblade
8 soltørrede tomater
Salt og peber
Skær mozzarellaen i 4 skiver. Læg en skive på hver snitzel, der lukkes med kødsnor, og svitses af på pande, til de har farve på alle sider. Så lægges rullerne i et fad og overhældes med tomatsaucen. Tilberedes færdig i varm tomatsauce i ovnen ved 200 grader i 15 minutter.
Tomatsauce:
30 g smør
1-2 dl piskefløde
2 dl rødvin
2 ds. flåede tomater
1-2 spsk. oregano
1-2 spsk. honning (udelades ved keto)
2 fed hvidløg
1 stort løg
Tænd ovnen på 200 grader.
Pil løget, halver det og skær det i tern. Pil hvidløget og hak det fint. Svits begge dele i smør og oregano til det bliver blødt. Tilsæt rødvin og kog op, tilsæt så flåede tomater, og kog nogle minutter. Hæld fløde på, kog op igen og smag til med salt, peber og honning.
Lad saucen koge 2 minutter og hæld den så over kalkunrullerne i det ovnfaste fad.
Bag rullerne i ovnen i 20 minutter.
Squash med pesto:
1 lille squash pr. person
1 glas grøn pesto af god kvalitet (ell. hjemmelavet pesto)
Skær tynde skiver på langs af små squash, evt. ved hjælp af et mandolinjern, eller en skarp kniv.
Sauter skiverne i lidt olie på panden ved lav middelvarme til de bliver bløde.
Vend de sauterede squashskiver med pesto.
Views: 81