Chokolade-banankage – vegansk, æggefri, kan være glutenfri, laktosefri!

Chokolade-banankage – vegansk, æggefri, kan være glutenfri, laktosefri!

En nem, sund, anti-inflammatorisk kage. Ingen raffineret sukker, kun “banan-sukker”. Kan serveres til eftermiddagskaffen eller indgå i en brunch, som det søde element.

100 g hvedemel (kan være fuldkorn, grahamsmel etc.) eller glutenfrit mel som boghvedemel, qinoamel, rismel, sorghummel…
50 g mandelmel (kan erstattes af blendede havregryn)
100 g brunt sukker (farin eller kokosblomstsukker)
1 tsk. bagepulver
1 spsk. mild eddike (hjælper til at hæve kagen)
4 spsk. kakao
4 spsk. koldpresset raps- eller olivenolie
1,25 dl mælk ell. plantemælk
2 moste modne bananer
2 faste bananer i skiver på langs

Tænd ovnen på 180 grader.
Bland alle tørre ingredienser godt i en skål. Hæld de våde ingredienser oven i, og pisk dejen sammen med håndmikser.
Tilsæt de moste bananer og pisk igen til en ensartet dej.
Hæld dejen i en lille springform (20 cm), eller aflang form (max 20×15), med bagepapir eller godt smurt med smør/olie.
Skær to bananer i skiver på langs, og pres dem ned i kagens overflade.
Bag i 25 minutter til en tandstik stukket i kagen kommer ud uden dej på.
Kan serveres med is, creme fraiche, skyr-flødeskum, kokosflødeskum eller andre piskbare planteudgaver.

Views: 304

Havregryn-hasselnødde cookies, gluten- og laktosefri!

Havregryn-hasselnødde cookies, gluten- og laktosefri!

Lækre cookies, lette at lave!

3 dl glutenfri havregryn
2,5 dl hasselnøddemel (nødder kørt til mel i foodprocessor)
2 spsk. arrowroot eller Maizena (kan udelades)
1 dl kokospalmesukker (eller rørsukker)
1 dl mørke økologiske rosiner
1 tsk. bagepulver
1 tsk. af hver af følgende: salt, kanel, vanilje, kardemomme
1/2 dl kokosmel
0,7 dl kokosolie
1 mellemstort revet æble
3 mellem størrelse æg
50 g 70 % chokolade
lidt flagesalt (Meldon eller andet)

Tænd ovnen på 180 grader.
Kør hasselnødderne til mel i en foodprocessor.
Bland de tørre ingredienser (havregryn, hasselnøddemel, kokosmel, sukker, krydderier, salt bagepulver arrowroot, og rosiner sammen.
Smelt kokosolien ved lav varme.
Riv æblet, pisk æggene let og bland med det revne æble, og så med smeltet kokosolie.
Rør de våde ingredienser i de tørre, og bland det hele godt til du får en fugtig cookiedej.
Læg bagepapir på bageplader (der er dej til 2 plader).
Tag dejen op med en ske, rul til kugler (størrelse golfbold), læg dem på bagepladen, og pres dem flade, men ikke for tynde.
Bag småkagerne 12 minutter, tag dem så ud og afkøl på en rist. NB: De må hellere være underbagte end overbagte.

Smelt chokoladen over vandbad, hæld lidt smeltet chokolade på hver afkølet kage, og drys med lidt flagesalt.
Opbevares i kagedåse ved stuetemperatur (undtagen i den varme sommertid).

Inspireret fra bloggen “Half baked harvest”

Views: 67

Vegansk, gluten- og laktosefrit squashbrød!

Vegansk, gluten- og laktosefrit squashbrød!

Et squashbrød, vegansk, og egnet for både laktose, gluten, og æggeallergikere.

100 g boghvede mel
100 g glutenfri havremel (købt som mel, eller lavet ved at blende glutenfri havregryn)
50 g mandelmel (købt, eller ved at male mandler meget fint)
5 spsk. hørfrømel (mal hørfrø i blender, kaffemølle eller lignende, evt. sammen med havregrynene)
2,5 tsk. stødt kanel
1 tsk. vaniljepulver (ikke vaniljesukker)
1 tsk. fint havsalt
2,5 tsk. bagepulver
3/4 dl. øko raps- eller olivenolie
2 spsk. æbleeddike (hjælper til hævning)
3 spsk. honning
2 dl vand eller nøddemælk (+ 1/2 dl ekstra om nødvendigt)
2,5 dl revet squash
50 g hakkede valnødder

Bland de tørre ingredienser i en stor skål.
Riv squash.
Bland de våde ingredienser i en anden skål: pisk væske, olie og honning sammen.
Bland de våde ingredienser i de tørre. Tilsæt mere væske, hvis dejen er meget tør. Vend til sidst de hakkede valnødder i.
Put massen i en bageform eller en lille firkantet form med bagepapir eller smurt og drysset med lidt mel.
Bag 40-45 minutter ved 180 grader. En tandstik, der stikkes i brødet skal komme op uden dej på – så er brødet færdigt!

Views: 98