Salat med ristede kyllingehjerter!
En skøn salat fuldt af smag, velegnet som forret!
Kan spises på lchf og keto diæt.
500 g kyllingehjerter
smør og/eller olivenolie
2 mini hjertesalater
1 stort æble
2-3 forårsløg (den grønne del)
2-3 dl friske brombær
75 g valnødder
50-100 g fetaost (mængden afhænger af, hvor vild du er med fetaost)
salt, peber, honning (lchf/keto: udelades eller sukrin sirup)
Rengør kyllingehjerter, skær den brede ende af med fedt og hjerteindgang. Fjern så lidt som muligt, men nok til at hjertet er delikat at spise.
Fjern enderne på de to hjertesalater, sikr at der ikke er jord i salaten og snit det i mellemfine strimler.
Halver æblet, skær det i både og i tern.
Skær den grønne top af forårsløgene, trim det for grimme blade, og snit det fint.
Rist de rengjorte kyllingehjerter i smør og/eller olivenolie ved middelvarme, krydr med salt og peber. Steg hjerterne cirka 8 minutter. Læg de færdige hjerter på en tallerken, og hold dem lune. Tør panden af.
Put mere smør/olivenolie på panden og rist valnødderne nogle minutter ved middel varme, krydr med salt, peber og lidt honning. Når valnødderne er brune og crispy er de færdige. Læg dem ved siden af hjerterne.
Læg strimlet salat på et fad, arranger brombær, æbler, forårsløg, valnødder og hjerter dekorativt mellem hinanden. Læg til sidst fetaost på salaten. Server evt. med et skive flutes.
Views: 227