Frossen jordbærkage – let at lave, smager herligt og friskt!

Frossen jordbærkage – let at lave, smager herligt og friskt!

En herlig islagkage, der er gluten- og laktosefri.

Kagebund:
200 g mandler
250 g bløde dadler, gerne Medjool
evt. lidt vand

Fyld:
2 håndfulde jordbær
3 modne bananer
2 spsk. honning eller agavesirup (eller sødestof efter eget valg)
friskpresset saft af 1 lime eller 1 lille citron
et nip vaniljepulver

NB: Start med at pakke bunden i en 23 cm springform ind i plastfolie, så slipper kagen bedre, når den er færdig.

Bund:
Blend mandlerne til fuldkornskonsistent. Kom udstenede dadler i og blend til det hænger sammen, tilsæt evt. lidt vand.
Pres dejen ud på bunden af springformen, hvor bunden er pakket ind i plastfolie. Stil den koldt.

Fyld:
Kom alle ingredienserne i en blender og blend det hele godt sammen.
Hæld massen på bunden, glat den pænt, overdæk med plastfolie og sæt kagen i fryseren mindst 2-3 timer.
Tag kagen ud 15 minutter før du skal spise den. Tag kagen ud af formen, sæt den på et fad eller portionsanret den. Pynt med friske jordbær og eventuelt chokoladestriber på kagen eller tallerkenen.

Redigeret opskrift af Vibeke Amdisen ‘Glød og glæde med raw food’.

Views: 102

Islagkage med jordbær-, chokolade- og vaniljeis!

Islagkage med jordbær-, chokolade- og vaniljeis!

En hjemmelavet trefarvet is, her som islagkage, men det kan også laves i en brødform, og få form som en almindelig literis. Ismængden i opskriften passer til en springform.

Er lavet på ismaskine, men kan laves uden. Så skal piskefløden piskes til let skum for sig selv, så blandes med de øvrige ingredienser, og isen fryses, som beskrevet.

Vaniljeis:
2 øko æg
100-125 g sukker/rørsukker/Sukrin
4 dl piskefløde
1 tsk. vaniljepulver (ikke vaniljesukker) eller kornene fra en vaniljestang

Sæt ismaskinen til at køle.
Pisk æg, sukker og vaniljepulver til det er hvidt og skummende.
Tilsæt piskefløden og pisk igen til det tykner let.
Hæld på ismaskinen og kør til isen er som softice.
Hæld i springform foret med plastfolie (gør det lettere senere at få isen ud), dæk med plastfolie og sæt i fryseren.

Vent et par timer og lav så:

Jordbæris:
2 øko æg
4 dl piskefløde
100-125 sødestof (se ovenfor)
250 g jordbær

Sæt ismaskinen til at køle.
Start så med at blende jordbærrene med 50 g sukker, og sigt massen, så alle kerner sorteres fra.
Pisk æg med resten af sødestoffet, tilsæt fløde, pisk til det tykner let, tilsæt jordbærmassen, og pisk alt godt sammen.
Hæld på ismaskinen og rør til softicekonsistens.
Hæld ovenpå det hvide lag i springformen, læg plastfolien på igen og frys.

Vent endnu et par timer og lav så:

Kakaois:
2 øko æg
100-125 g sødestof (se under vaniljeis)
5 spsk. kakao, gerne rå og økologisk
4 dl piskefløde

Sæt ismaskinen til at køle.
Pisk æg og sukker til det er hvidt og skummende. Tilsæt kakao og pisk igen til en homogen masse.
Tilsæt piskefløden og pisk igen til det tykner let.
Hæld på ismaskinen og kør til isen er som softice.
Hæld i springformen oven på vaniljeisen og jordbærisen, dæk med plastfolie og frys minimum 4 timer.

Tag islagkagen ud ca. 15 minutter før servering.
Ved serveringen tages islagkagen ud af springformen, plastfolien fjernes, islagkagen lægges på et fint fad og pyntes. Jeg pyntede med friske jordbær, bellis fra haven (er spiselige, hvis I ikke sprøjter med gift i haven), kakao nibs og revet mørk chokolade.

Kakao nibs fra Raw and More!

Views: 72