af Mette Lund | apr 19, 2022 | Middagsmad
Sundhed opnået med velfærdskød, grøntsager og nødde-kerneblanding! Guf for de gode tarmbakterier!
4-500 g hakket kød (okse, gris, lam, kylling – velfærdskød)
500 g fint hakkede grøntsager (dannes der væske under hakning/rivning, så hæld det fra)
1 løg og 2 fed hvidløg
1 dl brødkrumme, havregryn elle rasp
1 æg, salt og peber
chiafrø, hørfrø, solsikkekerner, græskarkerner, nødder
soya eller miso
Tænd ovnen på 200 grader.
Sæt 2 spsk. chiafrø og 2 spsk. hørfrø i vand, det bliver geleagtigt og skal binde din nødde-kerne blanding sammen.
Rør kød med finthakket grønt, finthakket løg og hvidløg, brødkrumme, æg, salt og peber til fars.
Smør et ovnfast fad, læg bagepapir i. Form et farsbrød herpå.
Rør din chia-hørfrøgele med 3-4 dl kerner og hakkede nødder.
Smør nødde-kerne blandingen på farsbrødet med en dejskaber, brug fingerene om nødvendigt, så farsbrødet dækkes.
Sæt i ovnen og bag 40 minutter.
Views: 50
af Mette Lund | jan 3, 2022 | Brød, Glutenfri, Laktosefri, Mad som medicin, Morgenmad, Vegetarisk
Lækkert knasende og smagfuldt knækbrød, vitamin- og mineralboostet med brændenælde!
Høj plantediversitet og god for dine tarmbakterier.
1 dl rugmel (glutenfri: fuldkormshirsemel)
1 dl fuldkornsmel (glutenfri: havremel)
2 dl solsikkekerner
2 dl græskarkerner
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1/2 dl jomfru olivenolie
2 tsk. bagepulver
4 spsk. tørret brændenælde * (eller en stor håndfuld friske brændenældetopskud) – kan udelades!
2 tsk. fint uraffineret havsalt
4 dl vand
Opvarm ovnen til 150 grader.
Rør mel, kerner, brændenælde, bagepulver, olie, og salt sammen og tilsæt vand. Rør det hele til en grødet dej.
Hæld dejen ud på en bageplade med bagepapir og glat dejen ud til ensartet tykkelse med en spatel eller hænderne. Skær dejen op i stykker med en spatel, så knækbrødene let kan brækkes op, når de er bagt.
Bag knækbrødene 1 time, vend dem så over på et nyt bagepapir og fjern det brugte papir, så knækbrødene kan blive bagt på undersiden. Bag 15-30 minutter, alt efter hvor hårde du vil have dem.
NB: Skær eventuelt knækbrødene fra hinanden ved at køre et pizzahjul i de riller du lavede indledningsvist, eller bræk dem forsigtigt fra hinanden.
Afkøl og opbevar dem i en kagedåse.
* Brændenælde er rig på A-vitamin, C-vitamin, jern, kalium, mangan, kalcium og har desuden et højt indhold af protein.
Brændenælderne er angiveligt vanddrivende og udrensende, ligesom de modvirker inflammation og anvendes mod syre i kroppen.
Views: 255
af Mette Lund | maj 17, 2020 | Brunch, Glutenfri, Laktosefri, Morgenmad, Vegetarisk
Forslag til nødde-kerne mysli, med eller uden sukker:
Megasund udgave:
Rist 100 g græskarkerner, 50 g hørfrø eller sesamfrø, 100 g hakkede nødder/mandler og 100 g solsikkekerner let på panden ved lav varme, hak groft. Tilsæt 50 g hampefrø og 50 g chiafrø. Afkøl blandingen.
Bland derefter med 400 g havregryn, ruggryn, quinoaflager, hirseflager eller lignende, plus eventuelt med økologiske rosiner, tranebær eller andet tørret frugt.
Sød og semisund udgave:
200 g havregryn (eller andre gryn/flager)
400 g nødder og kerner (bland ingredienserne anvist ovenfor, eller som du kan lide det. Udelad evt. hampefrø, hvis du ikke har det)
10-20 g smør
3-4 spsk. flydende honning, agavesirup, ahornsirup, eller kokossirup
Evt.:
2 tsk. kanel eller kardemomme (eller 1 tsk. af hver)
1-2 spsk. usødet kakao
Hak græskarkerner, hørfrø, hakkede nødder/mandler/solsikkekerner groft, og bland med havregryn, ruggryn, quinoaflager, hirseflager eller lignende.
Rist det hele let på pande ved middel varme, og når det er lysebrunt tilsættes smør og flydende sødestof, og der ristes et par minutter mere til alt er lysebrunt og knasende. Forsøg hele tiden at forhindre at blandingen bliver en stor klump ved at hakke i blandingen med din palet/grydeske.
Tilsæt nu kanel eller kardemomme og usødet kakao, hvis du vil bruge det – tilsæt det til blandingen gennem en sigte for at undgå klumper. Rør igen, hak igen.
Tilsæt derefter hampefrø og chiafrø, + rosiner, tranebær eller andet tørret frugt, hvis du ønsker det – og rør så det hele godt sammen.
Tag panden af varmen og afkøl blandingen på bagepapir. Opbevar blandingerne i lufttæt boks og brug det oven på morgenmad, som f.eks. avocadocreme eller yoghurt/skyr.
Variationer:
Tilsæt under ristning:
Kokos, så din kokos bliver brunet med.
Hel boghvede eller quinoa, det knaser og smager skønt!
Tilsæt til den afkølede mysli:
Kokosmel eller kokosflager
Kakaonibs eller hakket chokolade.
Frysetørrede bær som jordbær, hindbær, havtorn, blåbær eller prøv morbær, der smager som karamel.
Hele krydderier som fennikelfrø eller anisfrø.
Views: 78