Proteinsmoothie med hampefrø!

Proteinsmoothie med hampefrø!

En smoothie, som med sit høje grønne proteinindhold, giver ekstra kræfter til dine udfordringer! Guf for de gode tarmbakterier!


1 person:
3 dl vand
3 kugler frossen spinat eller grønkål
1/2 – 3/4 dl edamame bønner uden skal
1 topspiseskefuld afskallede hampefrø*
1/2 æble
1×1 cm skrællet ingefær
1 skive øko citron med skal
2 øko dadler uden sten, kan erstattes af 1 topspiseskefuld øko rosiner (lchf/keto: sukrin, stevia dråber eller Sukrin fibersirup)
evt. 1 spsk. proteinpulver

Blend det hele og drik med velbehag!

* Hampefrø har et højt indhold af protein og kostfibre samt de gode Omega 3- og Omega 6-fedtsyrer.
Frøene indeholder desuden vigtige mineraler som magnesium og zink samt A-, D- og B12-vitaminer.

Views: 121

Grønkålssmoothie!

Grønkålssmoothie!

Sund morgenmad eller mellemmåltid! Det er en ret mættende smoothie, og den udgør derfor et
morgenmads-alternativ eller et mellemmåltid. Smoothien er ret tyk og kan også serveres i en skål med drys, som nicecream. Høj plantediversitet og meget tarmvenlig!

Kokosfløden betyder, at frugtsukkeret i smoothien påvirker kroppen mindre.

2 store glas:
4 kugler frossen grønkål, eller 2 gode håndfuld friske let hakkede grønkålsblade
1 håndfuld frosne eller friske broccolibuketter
1 æble, skåret i kvarte og kernehuset fjernet
1/2 lille agurk eller 1/4 lille squash (skyllet og tørret)
1 dl kokosfløde, den fede del fra kokosmælk (kan erstattes af en håndfuld cashewnødder)
2 dl vand eller æblemost (helst ikke lavet på koncentrat)
2 dl vand
2 spsk. rosiner, gerne lyse
4 store isterninger
Evt. lidt chiafrø til pynt

Hæld alt i en god blender, og blend til alt er en ensartet og glat masse. Det er en tyk smoothie, og kan du ikke lide det, så tilsæt lidt mere vand eller æblemost.

Der er en del frugtsukker i, så hvis du har et let påvirkeligt blodsukker, så spis lidt fuldkornsbrød, gerne surdejsbrød der har en meget lav blodsukkerpåvirkning, eller fiberrigt knækbrød, med smør/ost eller plantesmør (peanutbutter, mandelsmør etc.) efterfølgende.

Views: 83

Jordbær-hyldeblomst smoothie!

Jordbær-hyldeblomst smoothie!

Så skal der gang i opskrifter med hyldeblomst – sommerens guld!
Kokosmælken i denne smoothie sikrer et stabilt blodsukker trods sukker fra hyldeblomstsaften.

4 glas:
500 g jordbær, friske eller frosne
1 ds. kokosmælk, ell. 1/2 l plantemælk, ell. komælk
1/2 dl ufortyndet hyldeblomstsaft (alternativt vand med citronsaft og honning/agavesirup til en syrlig-sød drik).
2 små modne bananer, friske eller frosne – drikken bliver tykkest med frosne elementer

Bruges frisk ufrossen frugt skal der tilsættes en håndfuld isterninger!

Fjern den grønne blomst fra jordbærrene, hæld dem i blenderen. Tilsæt de øvrige ingredienser og blend. Server kold!

Variation:
Smid en håndfuld basilikumblade eller citronverbena med i blenderen. Det giver en let krydret tone i smoothien.

Views: 88