af Mette Lund | nov 20, 2023 | Brunch, Den gode mad, Dessert
Er uden husblas o.lign. – lækker på en søndag eftermiddag. Også god på et brunchbord.
4 personer:
2,5 dl piskefløde
2,5 dl græsk yoghurt
1 dl kefir (kan udelades, men jeg bruger det ofte, da kefir booster de gode tarmbakterier)
12 dråber Stevia el. et par spsk. flydende honning
4 passionsfrugter
4 bastogne kiks
4 spsk. finthakkede mandler/nødder af eget valg
Pisk fløden fast, vend yoghurt og kefir i. Dryp sødestof i og vend det ind i cremen.
Udtag passionsfrugten af skallerne, vend det i cremen.
Knus bastogne-kiksene og bland med finthakkede nødder.
Tag et par skefulde creme i 4 glas eller skåle, drys kikse-nøddeblandingen i. Gentag for 2 lag i hvert glas. Og så der er drys øverst.
Nb: der kan bruges andre slags frugt, finthakket eller moset, i cremen. Vælg en aromatisk frugt, ellers bliver cremen kedelig.
Views: 95
af Mette Lund | sep 3, 2023 | Den gode mad, Middagsmad, Vegetarisk
Antiinflammatorisk, fiberrigt og lækkert.
4 personer:
Masser af grøntsager, f.eks. selleri, glaskål, gulerødder, blomkål, broccoli, løg, hvidløg, tomat, svampe, mindst 300 g pr. person + olivenolie, salt, peber, chili, lidt stødt kanel, og godt med stødt spidskommen og koriander
Fetacreme:
150 g feta
300 g silken tofu el. græsk yoghurt
1/2 bdt. persille
lidt salt
Tænd ovnen på 210 grader.
Trim alle grøntsager, dvs. skræl etc.
Alle de trimmede grøntsager skæres i mundrette bidder og vendes med olie, salt, peber og krydderier.
Bages 20-25 minutter i ovnen til de er møre og brunede.
Blend feta, tofu/yoghurt og persille til en blød creme, der smages til med salt, evt. lidt citronsaft.
Smør cremen ud på et fad og arranger grøntsagerne ovenpå. Drys gerne med friske krydderurter.
Views: 150