Blærerøvs vegetarret med bagte grøntsager, stegte ris og bønne-mandelcreme!

Blærerøvs vegetarret med bagte grøntsager, stegte ris og bønne-mandelcreme!

Kompleks, velsmagende og super sund antiinflammatorisk ret. Tager lidt tid at lave, men er indsatsen værd!

4 personer!

Start med at koge ris.
Tænd ovnen på 200 grader.
Forbered grøntsager og få dem i ovnen.
Lav creme.
Steg ris.
Saml retten.

Bagte grøntsager:
1 blomkål
4-6 gulerødder
olivenolie, garam masala eller stødt koriander/spidskommen og en drys karry, + chiliflager eller chilisauce, salt og peber

Trim blomkål for blade, og del i mundrette buketter.
Vask og tør gulerødderne, fjern top og bund, skær i stykker på 2 cm.
Vend med olivenolie, krydderier, salt og peber. Læg i et fad med bagepapir.
Bag 20 minutter i ovnen.

Bønnecreme med mandler og gurkemeje:
1 ds . hvide bønner
1,2 dl mandler
1,2 dl vand
1 dl gærflager
1 håndfuld korianderblade
2 fed hvidløg
2×2 cm frisk ingefær
1/2 tsk. spidskommen og chili
1 tsk. stødt gurkemeje el. 2 cm frisk gurkemejerod
2 spsk. æbleeddike
1 tsk. fint salt

Sæt mandlerne i blød i varmt vand i 5 minutter.
Tag bønnerne ud af dåsen og skyl dem grundigt, tør let i et viskestykke.
Læg afdryppede mandler, frisk vand, gærflager, koriander, tørrede krydderier, frisk el. tørret gurkemeje, hvidløg, ingefær, og æbleeddike i en blender og blend kort til det er en grov mos. Tilsæt bønnerne og salt og blend igen til en mere glat creme. Smag til med salt.

Stegte ris:
6 dl kogte ris efter eget valg
olive- eller kokosolie, salt og peber

Rør de kogte ris med salt og peber.
Opvarm olie i en stor pande, hæld ris i panden, og bag det ved god middelvarme til dele af risen bliver lidt sprød.

Saml retten:
Læg creme i bunden af en dyb tallerken eller bowlskål.
Læg ris herpå, og til sidst de bagte grøntsager.
Pynt med friske korianderblade.

Server overskydende grøntsager, ris og creme til personlig opfyldning.



Views: 124

Sund og antiinflammatorisk knaldgul curry!

Sund og antiinflammatorisk knaldgul curry!

Laktose- og glutenfri.

4 personer:
1 meget stor/2 mindre søde kartofler
2 gulerødder
1-2 gurkemejerødder el. 2-3 tsk. stødt gurkemeje
2-3 spsk. karry
1 stort løg
2 fed hvidløg
2-3 dl grøntsagsbouillon
1 ds. kokosmælk
kokosolie el. olivenolie
salt, peber
Maizena
hakket krydderurt
protein: 1 pk tofu/tempeh el. 4-500 g kyllingebryst i tern
ris til 4 kogt efter anvisning på pakken

Skræl søde kartofler og skær i tern. Skær gulerødder i tern. Pil løg og hak. Pil hvidløg og hak.

Lav grøntsagsbouillon.

Opvarm fedtstof til sauce, brænd dine krydderier af, tilsæt grøntsager og sauter ved middel varme til løgene er bløde. Krydr med salt og peber.

Tilsæt grøntsagsbouillon og kokosmælk, og kog 10 minutter til søde kartofler og gulerødder er møre.

Lav valgt protein klar, se nedenfor.

Blend grøntsager og væske til en tyk curry.

I mens din curry koger skærer du tofu, tempeh eller kyllingebryst i tern. Vend med lidt Maizena (3/4 dl cirka) der er krydret med salt, peber og lidt karry.

Tag ternene op med en hulske, så du kun får det maizena med der sidder på. Steg på en pande i olie til det er mørt og sprødt, cirka 10 minutter.

Vend dit protein i saucen, varm op, tilsæt lidt hakket grønt ex. koriander og server med ris, plus evt. ristede cashewnødder.

Views: 114