Jordskokkesuppe med torske-lakseboller!

Jordskokkesuppe med torske-lakseboller!

Jordskokker er bare delikate, og med disse torske-lakseboller bliver suppen endnu mere lækker!

Kan spises på lchf og keto diæt!

400 g jordskokker
1 stort løg
1 stort syrligt æble
1 dl piskefløde
1,5 l vand
400 g torske-laksefars (eller anden fiskefars fra din fiskehandler, uden mel på lchf/keto)
salt, peber
1 håndfuld bredbladet persille, hakkes

Start med at sætte en gryde med 1 liter vand med 1 spsk. havsalt over at koge.
Når vandet koger, så skru ned til det bobler og lav små fiskeboller ved hjælp af en teske.
Tag en teskefuld fars og drop den ned i det boblende vand, brug eventuelt endnu en teske til at skubbe med.
Kog til alle fiskeboller er kommet op og ligger i overfladen af kogevandet. Det tager et par minutter.
Tag fiskebollerne op i en skål og hold dem varme.

Skræl jordskokkerne, og skær dem i mindre stykker. Pil løget og skær det i et par stykker.
Fjern kernehuset fra æblet, og skær det i grove stykker.
Læg grøntsagerne i en gryde og hæld noget af vandet fra fiskebollerne over til grøntsagerne er dækket.
Kog grøntsagerne op og kog dem i ca. 10 minutter.
Når alt virker godt kogt blend så hele molevitten med en stavblender (eller hæld det op i en blender og blend).
Hæld den blendede suppe over i resten af kogevandet fra fiskebollerne, hæld yderligere 1/2 l vand og 1 dl fløde i og kog det op.
Smag suppen til med salt og peber.
Hæld eventuelt suppen op i en skål/terrine. Læg forsigtigt fiskebollerne op i suppen og drys friskhakket persille over. Server.

Views: 68

Torsk med tomat-sennepssauce

Torsk med tomat-sennepssauce

En delikat fiskeret, let at lave!

4 torskeloins (reelle torskestykker)
1 stor squash (helst slank udgave, den har færrest kerner)
250 g cherrytomater eller 1 dåse cherrytomater
2 løg
1,5 dl fløde
2 spsk. grovkornet sennep
salt og peber
lidt olivenolie

Tilbehør:
smørristede aspargeskartofler
400 g kartofler
25 g smør

Tænd ovnen på 200 grader.
Vask og tør squashen. Skær den i skiver. Hvis den er meget tyk, så skær skiverne over i halve.
Skræl løgene, skær dem i tynde skiver.
Blend cherrytomaterne.
Rør fløden med sennep, og bland med de blendede tomater.

Smør et fad med olie, og læg squashskiver og løgringe i fadet. Drys med salt og peber.
Hæld tomat-senneps sauce over grøntsagerne.
Læg torskestykker ned i fadet, ovenpå grøntsager og sauce. Pres dem godt ned i fadet, så de ligger i saucen.
Pensl torskestykkerne med lidt øko jomfru olivenolie, og drys dem med salt og peber.
Læg folie over fadet og sæt i ovnen, bag i 15 minutter. Tag folien væk og bag i yderligere 15 minutter.

Tilbehør:
Kog aspargeskartofler eller andre små lækre kartofler 5-10 minutter, til de lige er møre.
(Trick: bring kartoflerne i kog, sluk for gryden og lad kartoflerne stå i vandet 15-20 minutter, så er de tilpas).
Smelt smørret, lad det bruse op og blive let brunet. Læg kartoflerne ned i smørret og brun dem ved middel varme i 4-5 minutter, drys med lidt salt.
Server fiskefad og kartofler.

Views: 49