af Mette Lund | apr 26, 2023 | Anti-inflammatorisk, Det gode liv ♥, Fibre og tarmsundhed, Mad som medicin, Stress, Tarmbiom
Når vi er stressede eller har eftervirkninger af et traume, har vi ofte trang til komfort mad/fast food, let tilgængeligt, fyldt med hurtige kulhydrater, salt, sødme, fedt. Mad som vi oplever pakker vores blottede og smertefulde følelser ind.
Årsagen til at vi søger mod den type mad er, at den type mad omgående sænker niveauet af stresshormoner, øger dopamin- og serotoninniveauet (glæde og lykke hormoner), og øger vores endorfinniveau (velvære). Vores hjerne har nemlig siden urtiden har sendt os massive tilfredshedssignaler, når vi støder på mad fyldt med let tilgængelige kalorier.
Problemet er, at den type mad skader dit helbred på længere sigt. Hurtige kulhydrater, masser af salt og sukker, og usundt fedt sender både din insulinbalance og dine tarmbakterier på hårdt arbejde, for at holde dit helbred i balance, en kamp de vil tabe, hvis dit indtag af usund mad fortsætter. Den type mad kan igangsætte en kaskade af inflammation i din krop, og efter en periode vil du opleve dig endnu mere miserabel både psykisk og fysisk.
Sund antiinflammatorisk mad og livsstil er det der støtter dig i kampen for at overvinde stress og traumer, for din sunde krop skal hjælpe din psyke med at komme sig.
Vores tarmbakterier producerer, sammen med hjernen, dopamin og serotonin, så når vi skaber et godt klima i tarmen produceres der mere af de signalstoffer, som skal løfte vores psyke.
De gode tarmbakterier vokser i antal, når vi spiser antiinflammatorisk, fiberrigt (læs artikler evt. her på siden om fibrenes funktion i tarmen) og blodsukkerstabiliserende. Masser af fiberrige langsomme kulhydrater fra farverig grønt, frugt og fuldkorn. Sunde proteiner og sundt fedt fra uraffineret mad uden madkemi. Når tarmen har det godt, sender den besked til vores vagusnerve, der forbinder tarm og hjerne, at der er ro på kroppen. Hjernen registrerer at der er ro på, og så opstår der et godt miljø til produktion af dopamin og serotonin i både hjerne og tarm.
Omega 3, særligt fra fisk, men også fra hørfrø, chiafrø og valnødder, er vigtige både for et godt tarmmiljø og for en velfungerende hjerne, de to der styrer produktionen af dopamin og serotonin.
Fermenteret mad styrker også de gode tarmbakterier og medvirker til et klima, der kan producere den dopamin og serotonin vi tilstræber.
Spis en bredspektret multivitaminpille af god kvalitet. Hvis du spiser sundt får din krop det meste af det den har brug for, men stress og traumer slider hårdt på kroppens ressourcer, og en vitaminpille kan bridrage til at kroppens ressourcer fyldes op igen. Et randomiseret studie fra New Zealand undersøgte vitaminpillers betydning for niveauet af PTSD hos mennesker, der havde oplevet et voldsomt jordskælv. De mennesker der spiste vitaminpiller var mindre angste og kunne bedre fokusere på en tilbagevenden til livet.
Spis også gerne krydderier som gurkemeje og ingefær, der ligesom vitaminpiller, sætter ekstra kraft ind på kroppens ressourcekonto.
Endeligt kan mindfulness, også i spisesituationer, skabe ro i kroppen. Den amerikanske psykiater James Gordon, med speciale i traumer, har positive resultater for mennesker med stress og traumer, ved at lære dem både at tænke over hvad de putter på tallerkenen, og at spise maden langsomt og nydelsesfuldt.
Antiinflammatorisk, sund mad er medicin – forebyggende og HELBREDDENDE.
Vi du have hjælp til at implementere den antiinflammatoriske kost og livsstil, så tag fat i mig på info@sundmadsundtliv.dk
Views: 127
af Mette Lund | apr 11, 2020 | Bio-individualitet, Det gode liv ♥, Relationer
Relationer er med i den livscirkel, der fortæller dig om dit liv er balance, fordi vores relationer sætter gang i vores hormondannelse, noget som har stor betydning for vores velbefindende!
Sundhedsforskning har vist, at sundhed ikke kun er et spørgsmål om sund, grøn mad og motion, men også handler om fællesskaber, om at have gode og tætte relationer til andre mennesker. Vi mennesker er, i større eller mindre grad, et flokdyr, vi skal helst føle os som en del af noget, føle os inkluderede, for at have et fuldt tilfredsstillende – og dermed sundt – liv!
Relationer har betydning for både den fysiske og psykiske sundhed, som du kan læse om nedenfor.
Et intellektuelt behov for fællesskab
Vi mennesker har brug for at kende andre mennesker, deres følelser og livsrefleksioner på et dybere niveau, og vi har brug for at de kender os, og interesserer sig for hvad der sker inde i os.
Verden bliver let kaotisk, og derefter måske sort-hvid, hvis vi ikke kan dele vores oplevelser og anskuelser med andre.
Uanset om de andre har de samme holdninger som os selv eller ej er det vigtigt at kunne spejle sine følelser i andre, og få deres reaktion, for at kunne forstå og håndtere verden omkring os.
Vi har oftest flest venner og bekendte, der deler vores anskuelser, for de fleste af os kan godt lide at blive bekræftet og dermed føle os inkluderede/være i et fællesskab. (Men heldigvis har mange af os også venner, der kan ser verden lidt anderledes, for det bringer perspektiv i vores liv!)
Et følelsesmæssigt fællesskab
Om de der er omkring os er præcis lige som os selv eller ej, så er det vigtigt at de er en positiv ressource i vores liv. Mennesker, der dræner os for energi, fordi vi er utrygge og føler os personlighedsmæssigt og følelsesmæssigt ekskluderede i deres selskab, tilfører ikke noget godt til vores liv – og dem skal vi måske lære at give slip på. Læs ikke dette som om, at de der ind i mellem konstruktivt kritiserer os ikke kan være vores venner, vi har alle godt af både med- og modspil, men mennesker der bare vil pille os ned, måske for selv at føle sig stærke, dem har vi ikke godt af!
De gode relationer er det tilgengæld vigtigt at holde fast i, for det er dem der kan få os til at føle os anerkendte og hele. Og når vi er godt tilpas og har overskud, nogen gange lykkelige, så kan vi også give glæde tilbage, få andre til at føle sig inkluderede – og så er ringen sluttet!
De negative relationer, dem der øger eksklusionsfølelsen, de kan til gengæld gøre os syge, så dem skal vi se at komme ud af.
Og dette gælder både i parforholdet, venskaberne, på arbejde og i familien!
Lykkehormoner
Glæde, lykke, følelsen af at høre til, det udløser lykkehormoner fra hjernen, som igen betyder at vi føler lykke, dyb tilfredshed:
Èt af hormonerne er dopamin, der spiller en vigtig rolle i forhold til at regulere vores adfærd. De handlinger, der udløser dopamin, vil vi gerne gentage, fordi dopamin giver os en følelse af lykke. Dopamin kan blive udløst af mange forskellige ting: Når vi oplever os inkluderede i samværet med venner, når vi har sex, når vi bliver færdige med en svær opgave, når vi vinder i spil eller sport, eller når vi får mange likes på et opslag på de sociale medier. Dopamin er en af hjernens neurotransmittere, som har betydning for blandt andet stemningsleje, tankevirksomhed/indlæring og hukommelse – og altså oplevelsen af lykke og velvære.
Ligesom dopamin er endorfiner også med til at give en følelse af lykke. Endorfiner er en gruppe af hormoner, som eksempelvis udløses af sport, når du griner sammen med andre, er forelsket eller har sex. Udover at give en følelse af velbehag i hele kroppen, så dæmper endorfin også smerter med en morfinlignende effektivt. Det er blandt andet derfor, at smerter aftager, når du griner.
Serotonin, et tredje hormon, som udløses af glæde, er en neurotransmitter, der påvirker reguleringen af blandt andet vores appetit, søvn og hukommelse, og øger vores evne til at føle velvære og lykke.
Med andre ord – glæde og lykke udløser hormoner, som øger glæden og lykken!
Utryghed, stress og hormoner
Tunge negative relationer kan til gengæld udløse stresshormoner som kortisol, katekolaminer (bl.a. adrenalin), noget der kan udløse depression og angst.
En stærk følelse af utryghed kan også udløse andre stresshormoner, som påvirker hjerte, blodårer, lunger, lever, skelettets muskulatur og immunsystemet, det vil sige reguleringen af immunologiske processer og inflammation. Det kan have effekter på en række fysiske sygdomme.
Ps: Også fysiske relationer har en betydning
Vi mennesker har også brug for at have fysisk kontakt med andre og blive berørt – det er et urinstinkt i os.
Ikke alle har lige meget behov for berøring, men alle kan blive ramt af hudsult, hvis de slet ikke har en positiv og tæt fysisk med andre mennsker.
Behagelig fysisk berøring får hjernen til at udskille oxytocin, det fjerde hormon i rækken, (også kaldet ‘kærlighedshormonet’), der dæmper stress, angst, smerter og får puls og blodtryk til at falde. Mangel på dette hormon kan blandt andet føre til stress og depression. Oxytocin findes naturligt i kroppen, og det udskilles blandt andet, når vi kysser, krammer, har øjenkontakt og sex.
Oxitocin giver os en følelse af lykke og velvære, og studier har vist, at oxytocin også påvirker os til at blive mere empatiske, gavmilde og samarbejdsvillige. I hjernen virker hormonet som en del at vores belønningssystem i samspil med dopamin, og det er generelt med til at sænke stressniveauet i kroppen. Derfor skal vi helst have fysisk kontakt, gerne hud til hud, med andre mennesker.
Så af både psykologiske og fysiske, grunde er det vigtigt for os med gode sociale relationer, for at være blive og forblive sunde mennesker!
Views: 83
