En slow food ret, der starter med braisering af kødet.

Til 6 personer:
1 spidskål eller et lille hvidkål (1/2 stort)
1 lille bdt. nye gulerødder
1 bdt. grønne asparges
1 rød peber
friske ærter, bælget af 500 g ærter med bælg
6 blommetomater
1 håndfuld rucola

400 g braiseret oksekød i tern (kan erstattes af andet kød eller kylling i tern)
3 kålpølser eller andre gode kødfulde pølser (eller 2-300 g mere koldt kød)
75 g saltmandler

Dressing:
1 moden avocado
1 stor håndfuld friske krydderurter
2 dl braiserlage (eller kold bouillon)
1/2 dl ekstra jomfru olivenolie
1/2 dl god hvidvinseddike
2 spsk. Dijon sennep
salt, peber

Braiser et stykke bov, spidsbryst eller lignende oksekød 3 timer i ovnen ved 160 grader dækket 2/3 af vand, krydret med salt, peber og laurbærblade, og med et låg eller folie over. Afkøl og skær 400 g i tern, gem resten til en frikassé eller lignende.
Kog eller steg pølserne og afkøl dem. Skær dem så i tern.
Snit kålen i fine strimler.
Skyl og tør alle grøntsagerne.
Skær gulerødderne i fine skiver.
Bræk bunden af aspargeserne (hvor de knækker naturligt), skær i 1 cm stykker.
Halver peberfrugten, fjern frøstolen, skær i strimler og i tern.
Bælg de friske ærter.
Skær tomaterne i kvarte og i tern.
Snit rucolaen i 3 cm stykker.
Hak 60 g mandler groft, gem lidt hele mandler til pynt.

Til dressingen hældes alt i en blender og blendes til en glat mayonnaiselignende dressing.

Vend grøntsager, mandler og koldt kød, og vend dressingen i salaten.

Salat uden dressing

Views: 49