Grønt og kød i skøn forening! Fibre og collagen i skøn forening.

4 personer:

400 g hakket øko kød, jeg brugte vildsvin

400 g finthakkede grøntsager, der skal inkludere løg

1 æg

1 dl brødkrumme el. pankorasp

30 g valnødder og 10 valnødder til pynt

2 tsk. røget paprika

2 tsk. stødt spidskommen

salt og peber

400 g kartofler

olivenolie, salt og peber

2 broccoli

1 ds. hvide bønner

1 dl yoghurt el. kefir

1/2 – 1 dl mælk

2 dl friskrevet parmesan

1 spsk. gærflager, miso el. dijonsennep

2 tsk. paprika og lidt chili

salt og peber

Farsbrød: Hak de valgte grøntsager fint. Hak valnødderne. Bland begge dele med hakket kød, røget paprika, spidskommen, brødkrumme og æg. Form et farsbrød og læg hele valnøddekerner på.

Skær kartoflerne i halve, vend med olivenolie, salt og peber. Arranger rundt om farsbrødet.

Bag 35 minutter ved 200 grader varmluft.

Fjern grov stok fra broccolihovederne. Del i store buketter og kog disse et par minutter i saltet vand. Hæld vandet fra og hold varme.

Hæld bønnerne i en sigte og skyl. Læg bønner, yoghurt/kefir, 1/2 dl mælk, parmesan, paprika, gærflager/miso eller sennep, salt og peber i en blender og blend til en lind dressing, brug mere mælk om nødvendigt, smag til med salt.

Views: 54