En herlig salat til efterår og vinter. God som vegetarret eller tilbehør til steg.

Kan spises på lchf og keto diæt!

2 store auberginer
1 1/2 pakke Halloumiost
1 dl hakket bredbladet persille
1 håndfuld friske basilikumblade
250 g cherrytomater
øko jomfru olivenolie
salt, peber

Dressing:
1 øko citron
1/4 dl øko olivenolie
salt, peber, honning ell. sukrin sirup

Skyl og tør auberginerne. Skær dem i 1 cm tykke skiver, læg dem på en bageplade med bagepapir, drys med salt og peber og bag dem ved 220 grader til de bliver lysebrune. Skal eventuelt vendes. Læg skiverne på et fad.

Skyl, tør tomaterne og skær dem i halve. Læg dem pænt ovenpå auberginerne.

Tag osten ud af pakken, skyl og tør den. Skær den så i 1 cm brede stave. Opvarm lidt olivenolie på en pande og steg ostestavene lysebrune på begge sider ved middelvarme. Afkøl let og anret på fadet med aubergine og tomat.

Hak bredbladet persille og drys det over salaten.

Pisk dressingen sammen og hæld den over. Pynt med basilikumblade.

Views: 48