En middagssalat med langsomme kulhydrater, protein og sundt fedt!
Til 4 personer:
2 steaks
2 forårsløg
1 lille spidskål
1 lille blomkål
1/2 pose øko rucola
2 kiwifrugter el. 1 stort æble
1 rød peber
8 cherrytomater
Dressing:
2 spsk. aioli, 1/2 dl olivenolie, 2 spsk. æbleeddike, 2 tsk. stærk chilisauce, salt, peber
Krydr dine steaks med salt og peber, steg dem 4 minutter i airfryer, vend og steg 3 minutter. Eller steg på panden. Skær i strimler og afkøl.
Trim forårsløg, medtag den pæne del af det grønne, snit fint.
Trim blomkål, del i buketter og skær i ultratynde skiver/stykker.
Trim spidskål, fjern stokken, skær i stykker på langs og snit så fint.
Skær peberfrugt uden frøstand i strimler.
Tyndskræl kiwi, skær i både og så i tern.
Arranger alt inkl. rucola i en salatskål.
Rør dressing og hæld over salaten.
Views: 18