Salaten mætter godt, men fungerer nok allerbedst som tilbehør.
God salat til lchf og keto diæt.
1/2 hvidkål i mellemstørrelse
250 g øko cherrytomater, dadeltomater eller andre sødlige tomater
1 stor rød øko peber
2 øko gulerødder
1 håndfuld saltmandler eller peanuts
2 øko avocadoer
1 stor moden mango (gerne øko)
saft af 1øko citron
salt, peber, lidt chilipulver efter smag
Fjern stok og yderbladene fra hvidkålen. Skær det i både og så i fine strimler.
Skyl og tør tomaterne, og skær dem i kvarte.
Skyl og tør peberfrugten, del den, fjern kerner og hvide hinder, skær i brede strimler og del så dem i fine stimler.
Skræl gulerødderne, skær dem i 3 cm lange stykker, og skræl dem i så i spåner (lige som når du skræller dem, men nu er det “indmaden” du skræller).
Hak saltmandlerne groft (hvis du bruger peanuts skal de ikke hakkes).
Dressing:
Halver avocadoerne, fjer skallen og stenene, og læg avokadoerne i en blender.
Skræl mangoen, og skær mangomassen fra helt ind til stenen. Læg mangomassen i blenderen.
Pres citronsaft ned over avocado og mango, og tilsæt krydderierne.
Blend til en ensartet grøn masse, smag det til. Det skal smage syrlig-sødt-krydret!
Læg kål, tomat, peberfrugt og gulerodsspåner i en salatskål og bland det let. Hæld dressing over i skefulde, se billedet, og drys til sidst hakkede nødder på.
Views: 5