Havregryns-barer, et sundt boost, til de de lange eftermiddage. Disse barer er meget lave på sukkerindhold, og påvirker ikke blodsukkeret. Havregryn er høj på protein, gode fibre, lidt god fedt, og så er de billige – kan det blive bedre!
Jeg synes havregryn er med i nordens top ti af superfødevarer.
5 dl finvalsede øko havregryn
3 dl øko kokosmælk, rør fedt og kokosvand godt samme i dåsen før du måler op (eller anden mælk/fløde)
2 spsk. blød kokosolie/blødt smør
2 æg
1-2 spsk. rørsukker/honning
1 mellemstørrelse øko gulerod
1-2 tsk. friskrevet øko ingefær
1-2 tsk. friskrevet øko citronskal
1 tsk. stødt øko kanel eller kardemomme (eller lidt af hvert)
1/2 tsk. fint uraffineret havsalt
1 tsk. bagepulver
Tænd ovnen på 180 grader.
Rør æggene, kokosmælken og den bløde kokosolie/smør sammen.
Riv gulerod, ingefær og citronskal, og bland i dejen.
Bland havregryn, sukker, proteinpulver, bagepulver og krydderi sammen. Rør det i den bløde dej til en ensartet masse.
Læg bagepapir i en flad form, f.eks. en lille lasagneform, og hæld dejen i. Glat overfladen.
Bag “kagen” i 35-40 minutter, til den er lysebrun og fast.
Tag kagen ud, afkøl helt og skær i barer, der kan blive 16 styk.
Opbevaret i køleskabet kan de holde en lille uge, hvis du og familien ikke får dem spist længe inden.
NB: tilsæt 2 topspiseskefulde proteinpulver, hvis du vil have et ekstra højt proteinindhold til efter-træningsbarer!
Views: 12