Tilbehør til taco og tortilla, en grovere udgave end den traditionelle guacamole, også god til grillmad!

1 stor moden avokado
1/2 broccolihoved (tilsæt gerne lidt friske krydderurter som basilikum, oregano, mynte..)
1/2 dl olivenolie
saft og skal fra en øko citron
1-2 fed hvidløg, revet eller presset
1 mango
5-7 cherrytomater
salt, peber, evt. lidt chilipulver

Del broccolien i mindre stykker, Kør det til en grov konsistens i foodprocessor (eller riv det fint i mangel på foodprocessor).
Tilsæt avodoen (uden skind og sten), olie, citronsaft, presset eller revet hvidløg, salt og peber og kør videre til en grov, men cremet konsistens.
Tag massen ud af foodprocessoren, tilsæt citronskallen, og smag til med mere salt og peber, evt. lidt chili.

Skær mangokødet fra stenen, skræl stykkerne og skær dem i tern.
Skyl, tør tomaterne, og skær dem i kvarte (eller mindre, hvis tomaterne er store).
Rør mangotern og tomaterne i guacamolen.

Views: 28