Dejlig spise serveret med årstidens grønt. Her med ramsløg, men alle krydderurter kan bruges!

1,5 kg udbenet lammekølle
2 fed hvidløg hakket
2 spsk. olivenolie
ramsløg hele blade
1 øko citron
salt og peber

Tænd ovnen på 225 grader.

Snør lammekøllen, eller køb den snøret.

Riv skallen af øko citronen, gem saften.

Gnub den godt ind i finthakket hvidløg, salt, peber, olivenolie, og citronskal.
Læg køllen i et dybt ovnfast fad.

Bag den 20 minutter.

Hæld lidt vand /ca. 1/2 liter) i bunden af fadet, skru ovnen ned på 175 grader, læg hele ramsløg over alt på køllen, og steg 1 time og 20 minutter mere.
Mål med stegetermometer køllens kernetemperatur, den skal være mellem 65-68 grader.
Hvis du ønsker køllen gennemstegt så tag den ud ved en temperatur mellem 70-72 grader.

Krydderurtesky til den færdige kølle:
ramsløg
frisk basilikum, persille, frisk oregano eller andre krydderurter
citronsaft
lidt lunken stegesky
olivenolie
salt og peber

Hak ramsløg og krydderurter fint.
Rør det i en blanding af olivenolie, stegesky, salt, peber og lidt citronsaft.
Vælg mængde og smag efter egne smagsløg.

Når køllen er færdig skæres den i skiver, og krydderurteskyen hældes over.
Serveres straks.

Spis evt. nye kartofler + en grøn salat til!

Views: 137