Stabilt blodsukker – et vigtigt element i den anti-inflammatoriske livsstil!

Stabilt blodsukker – et vigtigt element i den anti-inflammatoriske livsstil!

Glukose/blodsukkeret påvirker, hvordan vi har det på dag til dag niveau, da det har stor indflydelse på sult/mæthedsfølelsen og humøret. Og hvad værre er, når vores glukoseniveauer (blodsukker) er ude af balance går en række kropslige alarmer i gang. Vi får evig trangt til sukker, føler os ofte umenneskeligt trætte, tager på i vægt, vi får hormonelle ubalancer (hormoner styrer humøret, dit insulin, dit fedtoptag etc. og dit libido), vi får acne og eksem, vi kommer tættere og tættere på diabetes, vores hjertemuskulatur lider.

Glukoseniveauet (blodsukkeret) stiger og falder hele dagen i takt med vores mad og drikkeindtag og fysiske aktivitet. Det sunde glukoseniveau har kun små udsving, for store glukoseudsving giver allehånde problemer.

Hvad gør det høje og det svingende glukoseniveau ved kroppen?
Når vores celler får leveret mere glukose end de skal bruge til at skabe den energi vi som mennesker skal bruge til aktivitet, så hober glukosen sig op i cellerne. Denne ophobning frigør frie radikaler, og for mange frie radikaler kan igangsætte farlige kædereaktioner i kroppen. Når de frie radikaler skal neutraliseres kommer vi i en tilstand af oxidativ stress, der kan betyde hjerte-kar symptomer, diabetes, demens, for hurtig aldring. Et højt glukoseniveau i cellerne betyder også at vi karamelliserer indvendigt, for de mange glukosemolekyler skubber til andre molekyler, som beskadiges i den proces, de bliver varmet op/brunet, hvilket er et led i aldring. Men sker dette ofte, så speedes aldringen op. Vi ældes for tidligt, vores organer bliver gamle før tid, Alzheimer kan være en konsekvens, cancer eller dårligt hjerte ligeså. Inden da får vi kronisk inflammation i kroppen, og det kan give os mange år med unødige smerter, træthed, kognitive udfordringer, depression og nedsat livskvalitet.

Hvordan sikrer vi et stabilt glukoseniveau (blodsukker)?
Ved at spise det rigtige, og på den rigtige måde! NB. fruktose og insulin påvirker dit helbred på samme måde som glukose, og det gode er at når vi får styr på glukoseniveauet, får vi også styr på fruktose og insulin. Fruktose går nemlig hånd i hånd med glukose i fødevarer og insulin frigives i bugspytkirtlen som reaktion på glukose.

Det rigtige at spise er masser af grøntsager/planter.
Fibrene heri holder dit glukose stabilt. Stivelsesrige grøntsager (bl.a. rodfrugter, alle former for kartofler, ris) indeholder også fibre, hvis de spises med skræl, for deri er hovedparten af fibrene. Korn skal spises som fuldkorn af samme grund. Sund planteolie (oliven, raps, avocado, kokos), kød, fisk. æg, mejeriprodukter (uden sukker) er også gode til at holde glukosen stabil, men fungerer bedst hvis du spiser grøntsager inden eller sammen med dem, da de ikke selv indeholder fibre.
Frugt indeholder også fibre, men samtidig masser af glukose og fruktose, hvilket kan give store glukosesvingninger. Frugt skal derfor helst spises hel og med skræl, for fibrene holder glukoseniveauet stabilt. Endnu bedre er det at spise frugt sammen med flere fibre, f.eks. fra korn, og sundt fedt. Så er svingningerne lavest.

Den rigtige måde at spise på er inspireret af middelhavskost, hvor du spiser grøntsager/planter med mange fibre først ved måltiderne. Fibrene sørger så for at styre glukosen. Altså: salat eller andre former for grønt skal starte dine måltider, eller du skal spise masser af grøntsager sammen med måltidets øvrige elementer. Lad dig inspirere af, hvordan de spiser i middelhavsområdet, eller af ny nordisk kost, der har de samme principper, men nordiske råvarer.

Eksempler: 1. grøn havregrød med æg eller omelet med snittede grøntsager til morgenmad, en tunsalat med masser af grønt i til frokost, en wokret med masser af fiberrige grøntsager til aften. 2. fuldkornsbrød med ost sammen med grøntsager og frugt til morgenmad, et par stykker rugbrød + en lille salat + et par frikadeller til frokost, fiskefilet og kartofler med skræl på + en grov remulade på rå og fermenterede hakkede grøntsager + en råkostsalat med en olie-eddike dressing til aften.

Er du ikke rigtig en morgenmad eller frokostspiser, og ofte erstatter måltider med smoothies, så lav dem selv og på mindst 80 % grøntsager med skræl (så bliver de til greenies), så fibrene kan hjælpe med at styre dit glukoseniveau. Og tilsæt fedt til din greenie, det sænker glukosens vej ud i blodet. Nøddesmør, olivenolie, skyr, yoghurt/tykmælk (syrnede planteprodukter), tofu, flødeost, i smoothien/greenien giver mindre glukoseudsving.

Vær varsom med juice som måltidserstatning, også grøntsagsjuice, da mangel på fibre kan give store glukosesvingninger. Juice på koncentrat, måske ovenikøbet med sukker tilsat, sender glukosen på himmelfart! Drik altid juice, der stadig har frugt-, grønsagsfibre i sig.

Søde fødevarer som kage og dessert skal helst spises efter et sundt måltid. Når kroppen er fyldt op af fibrene og andre sunde sager påvirker sukkeret meget mindre. Spiser du slik eller kage midt på eftermiddagen, hvor du er lidt sulten, påvirker sukkeret i kagen dit glukoseniveau i voldsom grad. Først får du energi fra sukkeret, men kort tid efter crasher blodsukkeret og du mister al energi. Det gælder også ved indtag af meget sød frugt, særligt frugt uden skræl. Et uskrællet æble, der er meget fiberholdigt, er bedre at indtage end mango eller melon uden skræl. Spis derfor lidt fuldkornsknækbrød eller lignende og lidt smøreost eller nøddesmør til den meget søde og skrællede frugt. Fibre og fedt sænker glukoseoptagelsestiden, så du ikke får de store glukoseudsvingninger.

Hvis du har behov for et mellemmåltid eller at snacke, så spis noget fiberholdigt og lidt fedt. Fuldkornsbrød med lidt smør, ost eller nøddesmør, nødder eller nøddesmør med gulerødder/blegselleri eller fiberrig frugt, en ostehaps til knækbrød, hummus med grøntsagsstave, hjemmelavede sunde energibarer, eller købte sunde udgaver, med et højt fiberindhold fra grøntsager/frugt, fuldkorn, nødder mv.

Slik, sodavand, billig købekage etc. spiker dit glukoseniveau alarmerende, og tilfører intet godt til kroppen! Drop det, eller indtag det til/efter et godt sundt fiberrigt måltid, hvor påvirkningen af blodsukkeret er mindst!

Til kaffe og kage stunden på dit arbejde er det bedst at indtage hjemmebagt kage, hvor der er fibre og sundt fedt i, så glukoseniveauet ikke gør jer alle helt flade kort tid efter pausen!
Kager, der ikke sender jer til tælling, se her for eksempler!

Pas godt på dit og dine børns blodsukker!

Fakta:
Jessie Inchauspé, Bog: Glucose revolution, Instagram: glucosegoddess – her illustrerer hun glukosepåvirkningen af en række fødevarer!
Bente Klarlund
Anette Sams

Views: 199

10 tegn på, at du kan have histaminintolerance!

10 tegn på, at du kan have histaminintolerance!

Lider du af en, flere eller mange mærkelige og uforklarlige symptomer, som du ikke rigtig kan finde en forklaring på?
Hovedpine, kvalme, ondt i maven, luft i maven, diarre, migræne, ondt i led og muskler, eksem, astma, kredsløbsforstyrrelser, menstruationsproblemer, acne, psykiske udfordringer, symptomer der i stritter i forskellige retninger, så det er svært at finde ud af, hvad der i vejen – og både dine omgivelser og lægen er på nippet til at mene at du er hypokonder!

Det kan være histaminintolerence!
En allergisk reaktion, der foregår i din krop på celleniveau, men kan vise sig ret konkret flere steder i din krop!
Og som gør livet besværligt, både på grund af de gener du har, og på grund af den mangel på forståelse for dine problemer, som du ofte kan blive mødt med!

Måske ved du ikke, hvad histamin er, så læs her!

Her er 10 tegn, der ofte viser sig ved histaminintolerence:

1. Hudproblemer:
Eksem eller hudproblemer er et af de mest almindelige tegn på histaminintolerence.
Blæner, bumser, knopper, der viser sig hurtigt efter indtagelse af mange jordbær eller andre hustaminholdige fødevarer, er et typisk tegn. (Se mere om disse fødevarer her)
Stærk rødmen i ansigtet, f.eks. ved indtagelse af vin, er et andet typisk tegn.
En histaminrespons kan være akut eller kronisk. Eksem, nældefeber, kronisk hudrødmen, overreaktion på insektbid og langsom heling af hudirritation, kan være tegn på kronisk histaminintolerence.

2. Inflammation:
Alle inflammationer kan potentielt have en forbindelse til histaminintolerence. Men behøver ikke have det!
Det kan optræde meget konkret og synligt som rødmen, opsvulmethed (med eller uden smerte), men må ikke forveksles med forstuvning, rødmen ved et almindelig sår etc. Har du histaminintolerence, så har du nok oplevet det i andre forbindelser, så du kan kende forskel på en almindelig reaktion og en mere ualmindelig reaktion.
Det kan også vise sig som en forstørret lever eller milt, som smerter i lever/nyrer/milt/blære, der ikke vil gå væk, og uden at årsagen kan findes umiddelbart. Her kan der være tale om histaminintolerence, så tal med lægen om det!

3. Hjerte-kar-problemer:
Histaminintolerence kan være årsag til ualmindelige og sjældne hjerte-kar problemer. F.eks. tilbagevende for hurtig hjerterytme, arytmisk hjerterytme, pludselig fald i blodtryk, brystsmerter, at du meget tydeligt kan mærke dit hjerte slå – symptomer som ikke kan forklares ved hjerteundersøgelser, kan skyldes histaminintolerence. Uforklarlige blå mærker og rødmen i huden uden slag kan også skyldes histaminintolerence.

4. Vanskelighed ved regulering af kropstemperaturen:
Histaminintolerence kan gøre det svært for kroppen at selvregulere og forblive i homeostase.
Det kan betyde perioder med lav kropstemeratur, hedeture med voldsom svedproduktion, og ekstrem sensibilitet overfor varme og kulde.

5. Kroniske smerter og migræne:
Hvis din histaminintolerence har medført kronisk inflammation i kroppen kan det selvsagt medføre uforklarlige kroniske smerter. Det opleves typisk som muskel- og ledsmerter, et generelt højt smerteniveau i kroppen, bindevævssmerter, hovedpine og migræne. For nogen udvikler det sig til fibromyalgi, kronisk træthed, eller kronisk migræne.

6. Sensitivitet overfor mad- og miljøpåvirkning:
Har du glutenintolerence, er du følsom overfor starinlys, parfume eller bezinos? Mennesker med histaminintolerence er sensible overfor kraftig påvirkning, både fra mad og fra dufte. Det er som om al stimulering af sanserne kan sende den histaminintolerente op i det røde felt.
Mange er sensitive overfor stærk sollys, stærke dufte, høj støj, visse fødevarer og medicintyper (se mere hos histaminintolerence.dk) og får også let en reaktion i tænderne af varme og kulde (ikke pga. blottede tandhalse, huller i tænderne osv.).

7. Fordøjelsesproblemer:
Histamin påvirker fordøjelsessystemet på en række områder, og det viser sig ved:
mavepine, luft i maven, diarre, kronisk forstoppelse, mavesyre refluks, kvalme, opkastning, irritable tyktarm, leaky gut (dine tarme er utætte), Chrons, Colitis ulcerosa, og i visse tilfælde manglende optagelse af vigtige vitaminer og mineraler som B12 og jern.

8. Træthed:
Uforklarlig træthed, udmattelse, svaghed, åndenød, pluselig besvimelse, er noget der kan følge histaminintolerence, og som kan gøre det svært at træne, og for nogen blot at gå en tur. Følelse af tåge i hjerne, du kan ikke samle dig om noget (ikke kortvarigt, men over en længere periode) kan også være et tegn på histaminintolerence, hvis du også kan identificere andre tegn på intolerencen.

9. Nerveproblemer:
Nogle af de mærkeligste symptomer kan være knyttet til dine nerveforbindelser. Du kan opleve kriblen i ansigtet, fingrene eller hændere (må ikke forveksles med sclerose, så gå til lægen, hvis du oplever dette) eller din hud kan føles som om den brænder. Du kan opleve neuropatiske nervesmerter selv om ved du ikke har diabetes – og du kan opleve pludselige anfald af uforklarlig angst, enten pga. af de mange problemer histaminen skaber, eller fordi histamin kan tricke angst.

10. Hormon ubalancer:
Histamin kan skabe mange hormonproblemer, f.eks ved at påvirke skjoldbruskkirtlen. Østrogen ubalance kan også ofte relateres til histaminintolerence. Kraftig menstruation, stærke menstruationsmerter kan ofte finde sin forklaring i histaminintolerence. Kvinder i overgansgalderen kan opleve en stigning i deres intolerence efter menopausen.

Øvrige tegn kan være uforklarlige problemer med:
hævede lymfeknuder
immunproblemer
tinitus
hårtab
synsproblemer
svimmelhed

Du må aldrig undlade at gå til lægen med nogen af de omtalte problemer. Men kan der ikke findes en forklaring efter undersøgelser og test, så tjek om du kan være ramt af histaminintolerence. Det er særlig sandsynligt, hvis du lider af høfeber, pollenallergi, fødevareallergier, eksem, migræne, menstruationsproblemer, eller senfølger af flåtbid – at andre problemer så kan skyldes histaminintolerence. Du kan f.eks. få det tjekket her: annelindhardsen.dk. eller tage en hjemmetest (cerascreen.dk, on-line apoteket…).

Tjek mere om histaminintolerence på:
www.histaminintolerence.dk, www.mastercellmaster.com, healinghistamin.com., sund-forskning.dk og i denne podcast hos Dr. Mark Hyman, specialist i Funktionel Medicin.



Views: 524