Dit immunsystem får sin styrke fra dit tarmsystem, og de fleste sygdomme skyldes derfor ubalance i tarmen!

Dit immunsystem får sin styrke fra dit tarmsystem, og de fleste sygdomme skyldes derfor ubalance i tarmen!

Ja, mindst 70 % af dit immunceller bor i dit tarmsystem, og tarmmiljøet og immunsystem er i konstant dialog.
Allergier, intolerancer, gigt, auto-immune sygdomme, irritabel tyktarm, acne, kronisk træthedssyndrom, psykiske sygdomme, demens, mange kræfttyper med mere – har sit udspring i tarmproblematikker.
Immunsystemets ro eller uro (uro er lig en forstyrret, måske syg, krop) afhænger af dit tarmmiljø!

Tarmene er din gode ven, fordi:
– de nedbryder din mad og sikrer at de vigtige næringsstoffer sendes videre
– de producerer vitaminer
– de producerer kort-kædede fedtsyrer, der kommunikerer med hjernen
– de producerer signalstoffer og hormoner, der kommunikerer med hjernen, hjertet og leveren
– de bekæmper skadelige stoffer
– de producerer vigtige molekyler, som afbalancerer blodsukkeret, blodfedtet, regulerer appetitten
– de træner dit immunsystem

Immunsystemet er også en god ven, fordi:
– immunsystemet består af specielle organer, vævstyper, proteiner og celler, som beskytter kroppen mod infektioner, der er forårsaget af virus, bakterier, svampe og parasitter
– immunsystemet spiller en central rolle ved betændelsessygdomme, som ikke skyldes mikroorganismer, de såkaldte inflammatoriske sygdomme

Tarm-immun forbindelsen
Immunsystemet registrerer konstant forholdene i tarmen. Hvordan: Immunceller er til stede på ydersiden af tarmvæggen og sender udløbere ind i tarmen og registrerer balance eller ændringer i tarmmiljøet, for eksempel ubalance i bakteriepopulationen. Hvis der er ubalance, udløser immuncellerne signaler, som via blodcirkulationen når hjernen, der så sætter immunsystemet i et større eller mindre almarmberedskab. Hvis der er balance, falder imunsystemet til ro!

Pas på dit tarmsystem, så det kan berolige dit immunsystem!
Når dit tarmmiljø er i balance sender det signaler til dit immunsystem om, at din grundform er ok, og at immunsystemt ikke hele tiden behøver at være i alarmberedskab.

Vigtige bakterier, der giver ro i systemet
Nogle bakterier producerer kortkædede fedtsyrer:
Det vil sige en gruppe af små fedtsyrer eks. butyrat (smørsyre), der er meget vigtig for vores velbefindende.

De kortkædede fedtsyrer har mange funktioner, bl.a. som energikilde for muskler, hjerne, lever og tarmcellerne, og de har gavnlige effekter på vores immunsystem. De kan fremkalde forskellige anti-inflammatoriske immunceller i tarmen, og f.eks. har museforsøg vist at de kan forebygge udvikling af astma, forebygge overvægt, bekæmpe tarminfektioner og modvirke psykiske lidelser med mere.

Produktion af smørsyre afhænger af tilstedeværelsen af både de rigtige bakterier og nok fibre tilgængelige til at lave det ud fra. Det er en af grundene til, at det er gavnligt at spise fibre, da de kortkædede fedtsyre-producerende bakterier er dybt afhængige af dem.

Bemærk: forskning har vist, at usunde eller syge mennesker generelt har færre bakterier, der kan producere kortkædede fedtsyrer, end sunde og raske mennesker har.

Hvad er “opskriften” på den tarm- og immunvenlige livsstil:

1.
Spis mange fibre, og fibre finder du i plantemad: fuldkorn som brød/pasta, kartofler, brune, sorte, røde, vilde ris, quinoa, alle slags grøntsager, frugt, krydderurter med mere…

2.
Spis med stor diversitet: spis mindst 30 forskellige slags plantemad om ugen, da de hver især fodre forskellige tarmbakterier! Kaffe, te, kakao, chokolade, vin, krydderier hører også med, gerne øko for at undgå pesticider.

3.
Spis fermenteret mad, da det øger mængden af gode bakterier og støtter disse bakterier i deres vigtige arbejde: surdejsbrød, fermenterede grøntsager og frugt, syrnede mælkeprodukter…

4.
Øg mængden af antioxidanter i din mad (antioxidanter er vigtige, da de angriber de frie radikaler) ved at spise grøntsager i alle farver. Plantefarverne giver dig fytokemikalier (sidder i skrællen). Det er stærke plantekomponenter, der beskytter planterne mod angreb fra sollys og skadedyr, og forskning viser at fytokemikalier også beskytter dig!
Spis polyfenoler og flavonoider der findes grøntsager, frugter, bær, bælgfrugter, fuldkorn og nødder. Desuden indeholder olievnolie, rapsolie, oliven, rødvin, grøn te og chokolade også mange polyfenoler.

5.
Øg mængden af probiotika i tarmene ved at øge mængden af præbiotika i det du spiser: gå all-in på spisning af præbiotika, gennem plantefibre og fermenterede fødevarer. (Præbiotika og probiotika er vigtige begreber ifm. tarmbiomet. Præbiotika er det fiberindhold, der fungerer som mad for de gode tarmbakterier. Probiotika er lig med summen af gode tarmbakterier, der fremmer vores sundhed, styrker vores helbred)

6.
Reducer brugen af raffineret sukker, da det kan føre til inflammation i kroppen! Bl.a. fordi sukker ofte forefindes i raffinerede fødevarer som slik, købekage, sodavand, saftevand, juice på koncentrat.
Brug meget lidt sukker, og når sødning er nødvendigt, så brug frugt (frisk og tørret), grøntsager (en del grønt giver smag og naturlig sødme), honning, rørsukker, ahorn sirup, yacon sirup, og andre ikke raffinerede sødestoffer.

7.
Spis kvalitetsmad, det vil sige mad uden madkemi, gerne øko, gerne fra velfærdsdyr og ansvarligt fiskeri. Kød, fisk, æg, mejeriprodukter tilfører ikke tarmbakterierne fibre de kan smæske på, men tarmbakterierne trives godt med al mad, der er uraffineret. Forskning viser også at kød fra ikke-stressede, gerne fritgående og græssende dyr, giver en krop der trives, mens lavkvalitet, raffineret mad med tilsætningsstoffer, animalske produkter fra stressende “dyrefabrikker” og fisk fra dambrug med medicin, stresser vores tarme.

8. Gennemfør livsstilsændringer, der supporter hele kroppen: dyrk hensigtsmæssig motion, spis sundt som beskrevet ovenfor, sov godt, vær sammen med mennesker du holder af, hav et formål med livet som også rækker ud over dig selv, husk tid til mindfulness…

Læs gerne artikel 1: “Hvad er et tarm-mikro-biom, hvorfor er det vigtigt og hvordan styrker vi det?”

Kilder:
Videnskab.dk
Dr. Mark Hyman, drhyman.com
Dr. Megan Rossi, “Eat yourself healthy”, theguthealthdoctor.com
Patienthåndbogen

Views: 96

Værd at vide om hormon-tarm aksen!

Værd at vide om hormon-tarm aksen!

Interessant for både helbred, forplantning og og libido.

Som mand (uden sygdom i forplantningsorganerne) behøver du ikke at knokle med vægte (eller indtage anbolske steroider) for at ligne en mand, pas blot dine tarmbakterier, dermed dine hormoner, og du får en mere mandigt udseende krop. God erektion og sexlyst følger også med!

Som kvinde (uden sygdom i forplantningsorganerne) betyder velfungerende tarmbakterier og en veafbalanceret hormonproduktion en velfungerende og mindre smertefuld månedlig cyklus, frugtbarhed, og god sexlyst.

Videnskab
Det er efterhånden kendt, at vorest tarmbiom (tarmbakterier) spiller en central rolle i vores velbefindende og gode helbred, både fysisk og psykisk. Men måske er det mindre kendt, at vores tarmbiom influerer på vores hormonbalance.

Videnskablig research har vist at mus, der har fået fjernet alle tarmbakterier, udviser en unormal kønsudvikling. Dette fordi de mangler tarmbakterier til at producere og regulere deres hormoner.

Hormonel udvikling kvinder:
Research har vist, at tarmbakterierne hjælper med at regulere de kvindelige hormoner, som har indflydelse på kvinders liv fra puberteten og frem.
Dine tarmbakterier*) har indflydelse på transporten af dine østrogener*) takket være et enzym kaldet beta-gluconidase, som kan omdanne inaktivt østrogen til aktivt østrogen ved at recirkulere det fra dine tarme til blodbanerne. Det betyder, at hvis du har en overvægt af negative tarmbakterier, så kan du have svært ved at recirkulere dine østrogener, hvilket kan betyde hormonforstyrrelser – dette ses bl.a. ved polycystisk ovariesymdrom og endometriose. Kilde: theguthealthdoctor.com og videnskab.dk

Hormonel udvikling mænd:
Mænds hormonproduktion af primært testosteron*) er påvirket på samme måde som kvinders. Ved ikke at spise sundt og vedligeholde de hormontransporterende bakterier kan mænd eksempelvis få nedsat rejsningsmulighed, udvikle bryster eller i visse tilfælde få prostatakræft. Kilde: Netdoktor, Umahro Cardogan

Spis derfor efter at gøre dine tarme glade, det vil sige styrk de tarmbakterier, der kan styrke din hormontransport = plantebaseret mad med fibre og gode fedtstoffer, og lidt kød, fisk, mejeriprodukter af god kvalitet (hvis du ikke er veganer/vegetar). Se mine øvrige artikler om tarmbakterier.

NB:
Det er ikke kun kønshormonerne der påvirkes, også de hormoner der kontrollerer appetit, blodsukker og blodfedt påvirkes af tilstanden i dit tarmbiom
hvilket igen påvirker din hormonproduktion!

Uddybende forklaringer:
*)Østrogen
Østrogen er betegnelsen for en gruppe af kvindelige kønshormoner. De naturlige østrogener produceres i æggestokke, binyrer og fedtvæv. Østrogen har en afgørende rolle i mange forskellige processer i kroppen. Lige fra frugtbarhed og sexlyst til knoglesundhed, blodsukkerbalance, kolesterolniveau, humør, temperaturkontrol og hudens elasticitet. Kilde: spisdigrask.dk

*)Testosteron
Testosteron er et mandligt kønshormon, der påvirker stort set hele kroppen. Det har effekter på kroppens udseende, idet det har en “mandliggørende”, såkaldt androgeniserende effekt på kroppens væv, og derudover en mere generelt opbyggende effekt (anabolsk), i og med det stimulerer muskel- og længdevækst. Kilde. netdoktor.dk

*) Tarmen er nært koblet til både immunsystemet, hormonsystemet og nervesystemet. Bakterierne kan bl.a. kommunikere med disse systemer gennem stoffer, de udskiller, som interagerer med receptorer i tarmvæggen. Det kan starte bestemte reaktioner i immun- og hormonsystemet. Bakteriernes produkter, metabolitter, kan også blive optaget gennem tarmvæggen og videre ud i blodbanen. Metabolitterne kan på den måde fungere som signalstoffer, der påvirker receptorer i andre organer som f.eks. hjernen eller leveren. Bakteriernes overfladestruktur kan også genkendes af receptorer på indersiden af tarmen og på den måde starte en respons i kroppen. Kilde: dtu.dk

Views: 76