Lækreste vinterret – svampestroganoff!
Retten er vegetarisk, men der kan tilsættes kød (mørt og til hurtigstegning), hvis det ønskes!
Serveres med quinoa, ris, kartoffelmos, hasselbach kartofler, rodfrugtgratin eller lignende.
500 g svampe
olivenolie
1/2 dl soya (gerne svampesoya)
flydende honning
salt, peber
Rens svampene, skær dem i skiver.
Vend dem med soya, lidt salt, peber og lidt flydende honning.
Lad dem marinere mens saucen laves.
Sauce:
1 stor gulerod
1 pastinak
2 løg
2 fed hvidløg
1 blok røget tofu (kan du ikke få det, så almindelig tofu og røget paprika)
1-2 spsk. paprika (+ evt. røget paprika)
olivenolie
salt, peber
2 – 3 dl bouillon
2,5 dl fløde (kan være plantefløde)
3 spsk. hvedemel
Kør gulerod, pastinak, løg, hvidløg og tofu i en blender til fars konsistens.
Opvarm olivenolie i en tykbundet gryde, tilsæt paprika, steg paprika et par minutter. Tilsæt den plante-tofu-fars du har lavet og sauter 4-5 minutter.
Hæld 3 spsk. hvedemel på, rør det godt ind i grydens indhold. Tilsæt bouillon lidt efter lidt, så der opstår en sauce.
Skru ned for varmen, så retten bare bobler, læg låg på og lad det simre 10 minutter.
Hæld fløde på retten, kog op og lad det, skru ned og lad det boble 10 minutter igen.
Sauter imens de marinerede svampe i lidt olivenolie.
De skal få farve og smide lidt væske, men ikke steges til de skrumper ind.
Smag saucen til med salt og peber, og læg de sauterede svampe heri.
Drys hakket persille over.

Views: 52