Lam, tomatrisotto og salat!

Lam, tomatrisotto og salat!

En herlig ret med varme smagsnuancer! Risottoen er lavet på basmatiris, ikke risottoris, da den er inspireret af mellemøstlige retter.

Nærmest en flexitarret, da kødforbruget er ganske lavt i denne ret. Lammeculotter er små, og her lægges op til 5-5 små skiver pr. spisende. Derfor serveres godt med ris og salat til, evt. også et stykke fuldkornsbrød.

2 store lammeculotter
4 dl basmati ris (blomkålsris ved lchf/keto)
2 ds. hakkede øko tomater
1/2 l bouillon (plus et par dl i reserve, hvis risottoen koger tør)
olie
2 mellemstore løg ell. et stort
3 fed hvidløg
2 tsk. spidskommen
2 tsk. paprika
2 tsk. oregano
1 håndfuld frisk persille, skyllet, tørret og hakket
salt, peber, 1-2 spsk. mango chutney, ell. 1 spsk. honning ell. sukker (lchf/keto: sukrin sirup, eller udelades))

Råkost, se her!

Tænd ovnen på 250 grader.
Rids lammeculotterne på langs og på tværs. Læg culotterne i et fad. Krydr med salt og peber.
Steg dem 10 minutter ved 250 grader, skru så ned på 180 grader og steg omkring 20 minutter (lidt kortere tid, hvis du vil haved dem rødlige i midten).
Lad de stegte culotter hvile i 10 minutter, skær dem så i skiver.

Pil og hak løg. Pil og hak hvidløgsfed fint.
Varm olien op ved høj middelvarme, og brænd krydderierne af (betyder opvarm dem i den varme olie, så frigiver de mere smag).
Tilsæt løg og hvidløg og brun det let ved middelvarme. Tilsæt ris og brun dem med et par minutter.
Tilsæt 2 dåser tomater og 1/2 l bouillon, plus lidt salt. Bring i kog, og skru risottoen ned på lav middelvarme. Kog efter anvisning på posen (cirka 20 minutter).
Tjek risen hvert 5 minut, om der mangler væske, risottoen skal koge sammen, men må ikke brænde på. Tilsæt lidt bouillon om nødvendigt.
Efter end kogning smages risottoen til med salt, peber og lidt sødme fra mango chutney, honning eller sukker.
Til slut røres hakket persille i.

Server culotte, risotto og salat sammen!


Views: 34

Pulled lamb!

Pulled lamb!

En herlig påskespise – en herlig ret hele året i virkeligheden!! 
Tager lang tid at lave, men smager så forrygende at det er det hele værd.

4-6 personer:

1 stor lammekølle eller lammebov med ben (mindst 2 kg, gerne mere)
vand
laurbærblade
salt, peber
3-4 fed hvidløg
1 spsk. Herbamare urtebouillon
skræl fra 1 øko citron (i lange strimler, ikke revet)

Krydderblanding 1:
5 hele allehånde og 5 hele nelliker, hel lille stykke hel kanel, 1 stjerneanis, 1 tørret chili, 1 spsk. hel spidskommen, 1 spsk. hel koriander

Krydderblanding 2:
friske rosmarin grene
friske timian stilke
evt. estragon stilke
1 persilledusk
porre eller forårsløg toppe (det grønne)

Lav nogle dybe rids i køllen (boven), og masser salt og peber godt ind i kødet.
Læg den i en bradepande, hæld ca. 2 cm. koldt vand i bunden.
Læg laurbærblade, krydderier, citronskal og bouillon ned i vandet.
Dæk bradepanden med folie.
Sæt i en 110 grader varm ovn, og lad det hele står og hygge sig i 10-12 timer.
Tag køllen op af kogelagen, og gem lagen.
Afkøl kødet, riv så det møre kød fra benet og læg det i en skål.

Lav en marinade af:
sigtet kogelage, hvor krydderierne er fjernet
1 dl æbleeddike (eller anden mild eddike)
1-2 spsk. honning
salt eller Tamari (god soyasauce)
friskpresset hvidløg eller hvidløgspulver
1 tsk. chilipulver/chiliflager

Blanding:
Persilledusk
frisk øko citron
evt. mynteblade, koriander og/eller andre friske krydderurter

Kog det hele sammen et par minutter, smag til efter egen smag. Afkøl lagen lidt, og hæld den så over det revne lammekød.

Hak 1/2 bdt. bredbladet persille groft, og riv skallen af en øko citron.
Bland persille og citronskal med lammekødet.
Anret det marinerede lammekød i et smukt fad. Pynt med lidt mere persille eller andre friske krydderurter, evt. citronbåde.

NB. Der kan bruges andre krydderier i stegningen, eller blot suppeurter. Og det færdige kød kan vendes med urter, kapers, barbecue dressing, der er ingen begrænsning.

Views: 53