Kolde og varme drikke med urter og frugt, som hydrerer og hjælper en stresset fordøjelse!

Kolde og varme drikke med urter og frugt, som hydrerer og hjælper en stresset fordøjelse!

Urtete er sundt for en stresset fordøjelse, og super som iste i sommervarmen. Sund lemonade på frugt uden sukker er sund og bedre end nogen form for sodavand!

Krydret urtete, 1 kop:
1 tsk. tørrede kamilleblomster
1/2 tsk. let knuste fennikelfrø
3-4 skiver frisk ingefær af 1/2 cm tykkelse
1 skive frisk øko citron
2,5 dl kogende vand
Evt. lidt stevia eller honning

Placer alt i en lille kande, hæld kogende vand over.
Lad det trække 10 minutter, og si det så ned i et krus.
Sød det let, hvis du bedst kan lide det.
Kan afkøles som iste.

Ingefær-gurkemeje te, 1 kop:
1 tsk. stødt gurkemeje, el. 1 tsk. friskrevet gurkemejerod
1 tsk. friskrevet ingefær
1/4 tsk. stødt sort peber
saft 1/2 øko citron
3,5 dl kogende vand
Evt. lidt stevia eller honning

Bland alle krydderier i et stort krus, og pisk langsomt kogende vand i.
Kan afkøles til iste.

Ingefær limonade til 2 personer:
1/2 dl friskpresset saft af øko citron
6 dl friske el. frosne ananastern
2×2 cm frisk ingefær i tern

Læg alt i en blender, blend, sigt, og server i en kande med isterninger.

Gurkemeje-appelsin køler til 2 personer:
3 pillede appelsiner
1 rå gulerod i tern
1 tsk. friskrevet ingefær
1/4 tsk. stødt gurkemeje eller lidt friskrevet gurkemejerod

Blend alt, tilsæt 2,5 dl koldt vand, blend igen, sigt og server i en lille kande med is.

Inspireret fra “The fiber fueled cookbook” af læge Will Bulsiewicz.


Views: 69