Alle celler i din krop indeholder et hav af bittesmå kraftværker kaldet mitokondrier. De laver den livsnødvendige energi, der holder dig i live, så de skal passes på!
Hver gang du tænker en tanke, løfter din arm, åbner køleskabet, nyser eller dagdrømmer, bruger du energi.
Energien bliver produceret i dine egne celler. Dine celler indeholder myriader af bittesmå kraftværker, mitokondrier, som fremstiller energien.
Lagrer energi i molekyler
Det gør de ved at omdanne fedt, kulhydrat og protein til adenosintrifosfat (ATP), som er et molekyle, der lagrer energien i kemisk form.
ATP svarer nærmest til at have kontanter i lommen. Når cellen skal bruge energi til at udføre en given opgave, spalter den ATP, så den lagrede energi bliver frigivet til øjeblikkelig anvendelse.
Nogle celler har flere mitokondrier end andre
Nogle celler indeholder flere mitokondrier end andre. For eksempel er der markant større mitokondrie-tæthed i hjertemuskelceller end i andre celletyper. Hjertet skal nemlig producere enorme mængder af energi for at kunne trække sig rytmisk sammen hvert sekund, døgnet rundt, hele livet.
Der er også rigtig mange mitokondrier i andre muskelceller samt i cellerne i hjernen og i de vitale organer.
Destruerer syge celler
Mitokondrier har andre opgaver end at lave energi. De har blandt andet en nøglefunktion i apoptose, hvilket betyder ”programmeret celledød”.
Det er en helt naturlig proces, som kroppen selv sætter igang for at destruere celler, der af den ene eller anden grund er kørt af sporet.
Et eksempel er kræftceller, som pludselig begynder at dele sig ukontrolleret og danner en svulst. Her er det vigtigt, at kroppen selv kan tilintetgøre de syge celler. Mitokondrierne kan iværksætte en udsivning af proteiner, som destruerer de syge celler og får dem til at gå til grunde.
Når vi ikke passer på mitokondrierne!
Skader på mitokondrierne giver på kort sigt lavt energiniveau, træthed, hukommelsesproblemer, smerter, på langt sigt hjerte-kar-sygdomme, øjensygdomme, visse kræftformer, kronisk leddegigt, Alzheimers og Parkinsons sygdom.
Den typiske skade er oxidativ stress, der kan defineres som en ubalance mellem kroppens indhold af frie radikaler og antioxidanter. Når kroppens indhold af antioxidanter er for lavt i forhold til antallet af frie radikaler i kroppen, opstår der oxidativt stress.
Mennesket har brug for frie radikaler, som hjælper os i processer bl.a. omkring immunforsvaret, men vi udsættes på daglig basis for en lang række faktorer, der kan gøre, at kroppens indhold af de frie radikaler bliver uhensigtsmæssigt stort og derved kommer til at blive en alvorlig belastning for kroppen. Et for højt indhold af frie radikaler kan skabe en lang række kædereaktioner i kroppen, der kan give kritiske skader på cellevægge, signalstoffer og proteiner og ikke mindst have en alvorligt skadende effekt på arvematerialet i cellekernerne.
Øget produktion af eksempel frie radikaler kan medføre, at kroppens antioxidantforsvar ikke er tilstrækkeligt. Hvis der opstår en vedvarende ubalance mellem mængden af antioxidanter og reaktive oxygenforbindelser i kroppen, siger vi, at kroppen udsættes for oxidativ stress. Oxidativ stress kan sammenlignes med det der sker, når fedt bliver harskt eller når et søm ruster.
Faktorer, som fører til en øgning i dannelsen af reaktive oxygenforbindelser er f.eks.:
– for hård træning
– inflammation
– ultra raffineret mad (lavkvalitet industrifremstillet mad med transfedt, madkemi/farve/stabilisering/aroma/hydrolyse)
– rygning
– miljøgifte/tungmetaller og anden forurening
– stress og manglende søvn
Hvordan passer jeg på mitokondrierne? Det korte svar er – ved at leve anti-inflammatorisk!
SPIS masser af ikke-raffineret plantemad i alle regnbuens farver, tænk i høj plantediversitet!
SPIS godt med omega 3 fedt, fisk, nødder og kerner (særligt valnødder), hørfrø, chiafrø, avocado, raps-, valnødde og soyaolie!
UNDGÅ ultra raffinerede mad. Lav selv mad af gode råvarer, eller køb hos madproducenter der undgår madkemi!
PAS PÅ dit stressniveau. Fjern om muligt den stress du selv bestemmer over, tænk over mulige løsninger for den stress andre udsætter dig for! Dyrk meditation, og husk at en gåtur med hunden, hvor tankerne flyder frit også er meditation!
SOV godt, vær opmærksom på at få søvn nok, gennem sunde sovevaner!
VÆR OPMÆRKSOM på de miljøgifte og den forurening du udsættes for. Du kan i hvert tilfælde selv minimere forbruget af kemi i hjemmet, skønhedsprodukter, tøj, møbler, rengøringsprodukter, vaskemidler etc.
MOTIONER hensigtsmæssigt. Hensigtsmæssigt betyder i den sammenhæng, sørg for at bevæge dig mest muligt, både hverdagsbevægelse og egentlig motion. Udfordr dig selv og få pulsen op, når du har kræfter til det! Men vigtigst er det at du har fokus på fysisk aktivitetet HVER DAG!
Faglige input:
DR. Mark Hyman, drhyman.com
Science News
Pharma Nord
Hjerteforeningen
Views: 121