4 personer:
1 spsk. jomfru olivenolie
6 fed pillede hvidløg skåret i skiver
1 løg i både (halver det pillede løg, og skær i både)
2 store øko gulerødder med skræl skåret i skiver (fjern top og bund og trim for pletter)
2 stilke øko bladselleri, fjern bund og top, og skær i skiver
1 spsk. revet frisk ingefær
1 spsk. revet frisk gurkemeje (eller 1 spsk. stødt gurkemeje)
1,5 l kyllingesuppe (kogt på kyllingeskrog)
500 g fersk kyllingekød (brystkød i tern, eller bryst og kød fra lår)
1 tsk. hakket frisk rosmarin (brug friske krydderurter ikke tørrede, de indeholder gode næringsstoffer og vigtige olier)
1 tsk. friske timianblade
1,5 dl friske eller frosne ærter
salt, peber
2 dl cous cous, bulgur, eller perlebyg (glutenfri: brug quinoa eller hel boghvede) – kan udelades eller eventuelt erstattes af croutoner!

Start med at skære kødet af en økologisk kylling, vej 500 g af, frys resten til en anden gang.
Kog kyllingeskroget et par timer eller tre, med et helt løg og 2 fed hvidløg (løg og hvidløg med skal), 2 gulerødder og et par stilke blegselleri.
Afkøl, kasser grøntsagerne og skroget, sigt eventuelt suppen hvis du ønsker den helt klar, og vej 1,5 liter af til suppen. Sæt til side.

Varm olien op og svits løgbåde, gulerod-, hvidløgs- og bladselleriskiver ved middel varme til løgskiverne bliver gennemsigtige. Tilsæt så kyllingekødet, revet ingefær og gurkemeje, rosmarin og timian, og svits endnu et par minutter. Tilsæt så couscous eller de kerner du bruger, drys 1 tsk. salt på, og kværn peber hen over.
Hæld nu kyllingesuppen på, og sikrer dig at kyllingestykkerne og kernerne er dækket af væske. Kog i 20 minutter, hold øje med at der er suppe nok til at dække kyllingestykker og kernerne, ellers tilsæt mere suppe eller lidt vand.
Tilsæt ærter, kog 2 minutter, og smag til med salt og peber. Spis suppen varm og liflig – og mærk styrken vende tilbage til din krop :).

Redigeret indlæg fra “Ambitious Kitchen”.

Views: 27