Brug gerne flere typer kål!

4 personer:

1 spidskål og 1/3 savoykål, andre kål som rød spidskål, hvidkål, grønkål kan bruges

2 løg

2 fed hvidløg

2 teskefulde af hver af følgende krydderier: tørret oregano og basilikum og 1 tsk. timian

olivenolie, salt, peber

5 dl grøntsagsbouillon

2 dl quinoa

oliven, soltørrede tomater, 1/2 dl kapers

persille

1 stort kyllingebryst el. 1 pk. fast tofu

2 spsk. maizena

olivenolie, salt, peber

Bemærk kålretten og kylling/tofu laves hver for sig, men sideløbende. Læs opskriften igennem før du starter.

Trim kål og snit det mellemfint.

Pil løg og hvidløg og hak.

Opvarm olivenolie og steg krydderierne et minut. Tilsæt kål, løg og hvidløg og brun ca. 5 minutter. Tilsæt salt og peber.

Tilsæt bouillon og quinoa, og lad retten simre 10-12 minutter til din quinoa er kogt mør. Skær imens soltørrede tomater i strimler. Når quinoaen er mør tilsættes soltørret tomat, oliven og kapers, og de varmes med et par minutter. Smag retten til med salt.

Kylling el. tofu skæres i mundrette bidder, der vendes med maizena, salt og peber, vendes derefter med lidt olivenolie. Steges 15 minutter ved 200 grader i airfryer eller 20 minutter i ovn, til der opnås sprødhed. Hak persille.

Læg kylling/tofu på kålretten, drys med persille og server.

Views: 20