Fibre, langsomme kulhydrater, protein og sundt fedt – det hele er der!

4 personer:

2 spidskål

olivenolie, chili, stødt spidskommen og koriander, salt og peber

200 g revet kartoffel

100 g revet squash

1 dåse skyllede og afdryppede kikærter ( mine kikærter var sorte, derfor mørke boller, med hvide kikærter bliver de lyse)

1 æg

2 spsk. flødeost

1 lille løg

2 fed hvidløg

1,5 tsk. fint salt

5 dl hakkede grøntsager (hvad du har i grøntsagsskuffen)

olivenolie

2 spsk. karry

5 dl grøntsagsbouillon el. misobouillon

2-3 spsk. flødeost

1 spsk. mel

Tænd ovnen på 200 grader.

Skær dine spidskål i kvarte, læg dem på en bageplade med bagepapir. Pensl med olivenolie og drys med salt og krydderier. Lad dem vente på kartoffelbollerne, som også skal i ovnen.

Riv kartofler og squash. Læg i et viskestykke og vrid alt vand af.

Pil og hak løg og hvidløg fint.

Put kartoffel-squash blandingen plus æg, løg, hvidløg og kikærter i en blender. Puls til du får en grov farslignende konsistens.

Læg bagepapir på en bageplade. Form 20-22 boller af farsen og læg på bagepladen.

Bag spidskål og kartoffelboller 20 minutter til kålen er mør og bollerne faste.

I mens laves en karrysauce. Opvarm olie og brænd karryen af. Sauter de hakkede grøntsager i karryen i 7-8 minutter ved god middelvarme. Lav bouillon. Tilsæt 1 spsk. mel og rør denne ud i grøntsagerne. Tilsæt så bouillon og rør til du får en sauce. Nu tilsættes flødeost, og du rører dette ud i saucen. Kog saucen op, skrue ned til saucen simrer, og lad dem simre 5 minutter.

Tilsæt de bagte kartoffelboller til karrysaucen og server med bagte spidskål.

Inspiration til kartoffelboller fra Sofie Bild.

Views: 39