Hygge til fredag eller lørdag aften, måske i gæsters selskab! Næsten udelukkende baseret på plantebaserede ingredienser – men store på smag!

Græskardippen fordrer, at du har en græskarpure. Let lavet ved at bage et hokkaido- eller butternutgræskar med skal, men uden kerner, i ovnen ved 200 g til det falder sammen. Ca. 1/2 time. Blendes så til pure. Eller køb i Bilka Togo, eller helsekostbutikker.

Opskrifter rækker til 8 personer.

Edamame- og spinatdip!
300 g optøede edamamebønner
150 g skyllet frisk babyspinat
30 g ekstra jomfruolivenolie
50-80 g vand
30 g citronsaft
1 håndfuld frisk koriander
1-2 fed hvidløg uden skal
1 tsk. fint salt, lidt friskkværnet peber og 1/2 tsk. chiliflager eller efter egen smag

Læg alle ingredienser, 50 g vand, i en blender og blend til en dip. Er det for tørt, så tilsæt lidt mere vand. Smag til med salt og chili. Server i en skål med lidt korianderblade på toppen.

Svampedip!
30 g brødkrumme
20 g løg
1 tsk. fint salt
120 g smør, evt. vegansk smør som f.eks. Naturli’
250 g svampe, champignon eller svampeblanding
100g flødeost, evt. vegansk smøreost
1/2 tsk. revet muskatnød
1 tsk. citronsaft
lidt friskkværnet peber
1 håndfuld frisk persille

Rengør svampene, skær i stykker og sauter dem let i 50 g smør.

Læg alle ingredienser, inkl. de sauterede svampe og det resterende smør, i en blender og blend til en grov !”fars”. Tilsæt skyllet og afdryppet persille og blend igen til dip-konsistens. Smag til med salt og peber. Server i en skål med lidt svampepulver eller sorte sesamfrø/nigellafrø på toppen.

Græskardip!
1 dåse/brik hvide bønner
2,5 dl græskarpure
0,6 dl vand
1 tsk. røget paprika (almindelig paprika kan bruges, men giver ikke helt så interessant en smag)
1/2 tsk. løgpulver eller 1 tsk. fintrevet løg
1/2 tsk. Ras El Hanout eller chili.
1 tsk. fint salt

Læg alle ingredienser i en blender og blend til dip. Smag til med salt og Ras El Hanout/chili.
Server i en skål med lidt sesamfrø på toppen.







Views: 6