Kartoflerne afkøles før brug, og de danner dermed resistent stivelse, en virkelig god og tarmvenlig fiberform.

Kan laves vegetarisk med plantefars, smuldret tofu el. tempeh.

12 muffins, 2 personers aftensmad plus lidt til madkassen, portionen kan nemt fordobles:

12 mellemstore kartofler

200 g hakket kød, jeg brugte frilands oksekød

1 løg

2 fed hvidløg

125 g markchampignon

1 lille ds. tomatkoncentrat

1/2 pose revet ost

paprika, røget paprika, chili, spidskommen, salt og peber

Kog kartofler med skræl på helt møre. Afkøl.

Tænd ovnen på 220 grader. Smør muffinsforme med olie. Mas de kogte kartofler og pres dem ned i muffinshullerne, så de bliver en bund for resten af ingredienserne. Sæt dem i ovnen, mens resten tilberedes.

Pil og hak løg og hvidløg. Rens og hak champignon.

Opvarm olivenolie og brænd krydderierne af. Tilsæt hakket kød, salt og peber og brun det godt. Tilsæt tomatkoncentrat og evt. lidt ketchup og steg det med nogle minutter. Smag til.

Tag dine kartoffelbunde ud. Fordel den færdige kødsauce på bundene. Fordel ost på og sæt tilbage i ovnen. Bag omkring 12 minutter til dine muffins er lækre brune og sprøde. Server med med en syrlig grøn salat.

Views: 17