Antiinflammatorisk, fiberfyldt ret, der er rig på antioxidanter og polyfenoler.

4 personer.

Ris-quinoa pilaf:

2 dl øko basmatiris

1,5 dl quinoa

6 dl vand

salt, 4 kardemommekapsler (kan udelades)

2 skalotteløg

0,6 dl afskallede pistaciekerner(kan være saltede)

8 tørrede usvovlede abrikoser

en håndfuld hakket persille

Skyl ris og quinoa, kog med 6 dl vand, lidt salt og 4 kardemommekapsler, der har fået et dask, så de har åbnet sig. Pil og hak løgene. Kog ris-quinoa, kardemommekapsler og løg 12 minutter ved svag varme.

Hak pistaciekerne let, skær abrikoserne i strimler. Vend disse to ingredienser i ris-quinoablandingen. Smag til med lidt salt. Hak persillen og drys over. Hold varm til curryretten er klar.

Blomkålscurry:

1 løg

1 gulerod

2 fed hvidløg

1/2 stort blomkål

1/2 spidskål

5 dl rå og hakket grønkål

2 spsk. karry, salt, peber

5 dl grøntsagsbouillon

1 dl kokoscreme ( den fede del af kokosmælk)

oliven- el. kokosolie

mango chutney (kan erstattes af lidt honning)

maizena

Pil og hak hvidløg og løg.

Riv guleroden.

Snit spidskålen.

Trim blomkålen, og skær det i store buketter.

Brænd karry af i olie, tilsæt alle grøntsager inkl. grønkål og steg 5-7 minutter ved god varme.

Tilsæt salt og peber.

Hæld bouillon og kokoscreme på grøntsagerne, bring i kog, og kog 10 minutter. Smag til med salt og lidt mango chutney.

Jævn med maizena rørt ud i lidt koldt vand.

Pilaf og curry serveres sammen.

Views: 34