Klassiker med et sundt twist!

4 personer:

500 g svinemørbrad skåret i 2 cm skiver og banket let ud, kotelet eller medaljoner

2 rødløg, gerne med grøn top

250 g svampe

2 dl miso bouillon (el. grøntsagsbouillon)

2 dl piskefløde eller creme fraiche

1 spsk. mel

1/2 citron

olivenolie, smør, salt, peber

Salat:

2 radicchio salat

2 stængler blegselleri

1/4 galia melon

2 dl druer

50 g valnøddekerner

vinaigrette: 1/2 dl olivenolie, 2 spsk. æbleeddike, salt, peber, lidt flydende honning

Pil løg og skær i tern, gerne med grøn top.

Trim svampe, tør rene med køkkenrulle,skær i skiver.

Brun kødet i olivenolie i dyb pande eller gryde, med salt og peber. Tag kødet op på en tallerken.

Tilsæt smør til pande/gryde, brus op, tilsæt løg og svampe. Steg 5 minutter. Lav en misobouillon af 2 dl kogende vand og 1 topfuld teskefuld miso.

Tilsæt mel og rør ind i løg-svampemix.

Tilsæt bouillon, rør til en tyk sauce. Tilsæt fløde el. creme fraiche og sat af 1/2 citron. Rør til en sauce dannes. Smag til med salt og peber. Kog op, læg de stegte kødstykker i saucen, skru ned og lad det simre.

Snit radicchiosalat, skær melon i tern. Halver skyllede druer. Trim bladselleri og skær i tynde skiver. Hak valnødder groft. Lav vinaigrette. Saml salaten, dryp med vinaigrette.

Server kød i svampesauce med kogte kartofler og salaten.

Views: 96