Der er mange både sundheds- og klimafordele ved at putte godt med grøntsager i kødretter. Her har jeg rørt en bøf med masser af hakket grønt, og omsvøbt den med øko bacon. En herlig spise! Kartoffelsalat med mere grønt som tilbehør. Anti-inflammatorisk og anti-histaminfremmende!
Øko bacon bliver ikke så brunt som bacon med tilsætningsstoffer!
Bøf med bacon
4-500 g hakket øko/fritgående oksekød
500 g blandede grøntsager (altid løg, og så eksempelvis squash, kål, blomkål, broccoli, gulerødder, rodfrugter)
salt, peber, røget paprika
1-2 pk. øko bacon i skiver
Tænd ovnen på 200 grader.
Hak eller riv grøntsagerne fint.
Bland hakket kød, grøntsager, salt, peber og 1 tsk. røget paprika.
Form det antal bøffer du ønsker. Ikke meget store, for baconskiven skal nå rundt om bøffen.
Læg en skive bacon om hver bøf. Den behøver ikke en lukning, da den hurtigt bager sammen i ovnen.
Læg bøfferne på en bageplade med bagepapir.
Bag dem 20 minutter. Baconskiverne vil da være bagte, men ikke nødvendigvis særligt sprøde, da der er meget fugt i bøffen.
Kartoffelsalat
400 g små øko kartofler, trimmet for pletter, skåret i grove bidder (koges med skæl)
2 persille rødder
1-2 store røde snackpebre
1 stort løg
2 fed hvidløg
1 lille blomkål (ell. 1/2 stort)
1 stor fast pære eller æble
olivenolie
Dressing:
3-4 spsk. øko olivenolie
2 spsk. grov sennep
1 spsk. æbleedikke
1-2 tsk. flydende honning
lidt chilipulver
salt, peber
lidt friske krydderurter
Skræl persillerødderne, og skær dem i store mundrette stykker.
Kog kartoflerne op i saltet vand, kog 5 minutter, tilsæt så persillerødderne og kog 5 minutter mere. Afkøl.
Halver snackpebrene, fjern frøstanden og skær i strimler.
Pil løget, skær i både.
Steg peberfrugt og løg ved høj middelvarme i olivenolie, 8-10 minutter til de blive lidt bløde og får lidt brune pletter. Juster varmen efter, at de skal ikke blive sprøde!
Pil hvidløgsfeddene, og pres dem over peberfrugt-løg blandingen efter 5 minutter, og steg det med. Må ikke brune.
Halver blomkålet, fjern stokken, del i buketter og skær i tynde skiver.
Skær pæren/æblet i tern, behold skrællen på.
Rør dressingen sammen, smag den til som en kraftigt smagende og syrlig-sødlig dressing.
Læg alle ingredienser i en skål, vend det forsigtigt sammen. Tilsæt dressing, og vend igen sammen.
Pynt med friske krydderurter.
Views: 12