En smagfuld vegetarmiddag, billig og let!
Rødbedebøf:
400 g kogte kolde belugalinser, bønner, ris, hirse eller lignende – ønskes en proteinrig bøf, så er linser/bønner valget!
250 rå rødbede
2 store eller 4 små forårsløg
1-2 fed hvidløg
80 g polenta (groft majsmel)
15 g persille
skal og saft fra 1/2 øko citron
2×2 cm frisk ingefær
1 tsk. Ras El-Hanout (arabisk krydderi) eller 1 tsk. stødt koriander
2-3 tsk. fint uraffineret havsalt + lidt friskkværnet peber
Rengør forårsløg, og skær det resterende grønne og al det hvide af løget i mindre stykker.
Pil hvidløg, og hak det groft.
Skræl rødbede, og skær det i grove stykker.
Riv 1/2 citron og pres saften herfra.
Vask og tør persillen.
Læg alle ingredienser i en foodprocessor (eller blender), og kør til du får en fast, men fugtig fars.
Tænd ovnen på 200 grader.
Læg bagepapir på en bageplade og pensl det let med olie.
Form 6-8 bøffer, afhængig af, hvilken størrelse du ønsker.
Læg bøfferne på bagepapiret, og drys med lidt polenta.

Bag bøfferne ca. 25 minutter, til de er faste og lidt sprøde. Tjek bøfferne efter 15 minutter. Skru op på 220 grader de sidste 10 minutter, hvis bøfferne virker ubagt.
Kartoffelsalat:
500 g øko kartofler
2,5 dl 18% creme fraiche
salt, peber, karry, evt. lidt mango chutney
mikrogrønt (purløg, karse, frisk koriander, frisk basilikum – vælg, hvad du har)
Skær kartoflerne i mundrette stykker, og kog dem omkring 5 minutter, til de lige er møre.
Hæld vandet fra, og afkøl.
Rør creme fraiche op med salt, peber, karry og måske lidt chutney til en krydret dressing. Husk godt med salt, for kartofler kræver en saltet dressing. Rør lidt mikrogrønt i.
Rør de kogte og kolde kartofler i dressingen. Pynt med friskklippet mikrogrønt.

Views: 52