Man kan absolut hjælpe sig selv til et stærkere helbred, hvor de allergiske reaktioner formindskes meget!
Nogen får allergier tidligt i livet, andre udvikler det mere pludseligt i voksenalderen, enten som allergi eller intolerance.
Tidlige allergier hænger ofte sammen med genetisk disponering i kombination med udefrakommende faktorer, mens allergier og intolerencer vi får senere i livet ofte opstår som en reaktion på faktorer i vores miljø.
Man kan være arveligt disponeret for allergi, men man ved i dag, at der skal ydre faktorer til for at udløse allergi, intolerance, eksem, man bliver ikke allergiker bare fordi det er familien.
Forskning tyder på at allergier, intolerancer og eksem kan hænge sammen med eksempelvis påvirkning fra forurening, kemi fra hjemmet, rengøringsmidler og kosmetik – og kemi i den mad vi spiser. Alt sammen noget der kan igangsætte uhensigtsmæssige reaktioner i vores krop, som fører til en langt mindre fysisk tolerance overfor irriterende elementer udefra, så som pollen, dyrehår, støv, parfume, gluten, nikkel, vand etc..
Desuden kan traumer, langvarig stress og en presset mental tilstand yderligere forringe vores modstandskraft, så vi bliver allergikere, enten som børn, unge eller voksne. Risikoen er størst, hvis der er en arvelig disponering, men eksem, allergi og intolerence kan også opstå hos mennesker uden arvelig disponering.
Hvad sker der i kroppen ved allergi og intolerence?
Kroppen reagerer med en voldsom inflammationslignende reaktion på ret uskyldige elementer som pollen, dyrehår, støv, vand, nikkel, parfume, gluten, mælkesukker, histamin, fisk mv.
Vi har celler i kroppen, der sørger for hvide blodlegmer og andre “krigere”, en inflammatorisk proces, hvis vi udsættes for bakterier og vira, der skal bekæmpes, hvilket er godt, for det kan redde vores liv. Dette ses ved alt fra et sår, et brud på en knogle, influenza, lungebetændelse, Corona etc.
Men ved allergi og intolerance går der noget galt med denne fine forsvarsmekanisme. Kroppen reagerer med masser af krig og inflammation på elementer, der reelt er ufarlige for kroppen. – Hvorfor?
Fordi kroppen er så belastet i forvejen, så inflammeret, at irritationen fra f.eks. pollen, støv og dyrehår, opfattes af kroppen som et farligt element, der skal bekæmpes. Og da kroppen i forvejen er i alarmberedskab, så går den direkte fra 0 til 100 med krigsførsel overfor det den ser som et farligt element. Kroppen går i et inflammtionsberedskab, der giver reaktioner som hovedpine, ondt i kroppen, rødmen, kløe, eksem, hoste, åndenød, astma, ondt i maven, madintolerencer, diarre, træthed, “tåge” i hjernen, glemsomhed m.m.
En reelt unødvendigt reaktion, og meget ubehageligt og truende for ens livskvalitet!
Den inflammerede krop!
Hvorfor bliver kroppen så belastet, at den kaster sig ud i et helt unødvendigt voldsomt inflammationsberedskab ved mødet med disse ret udskyldige elementer?
En forklaring er det man kalder “leaky gut” eller utætte tarme, og det kan opstå på grund af nedenstående forklaringer.
Fra forskning ved man i dag, at utætte tarme spiller en rolle i udviklingen af autoimmune sygdomme, herunder allergier og intolerencer.
Tarmen er en barriere mod omverdenen, der sikrer os mod farlige bakterier og vira, og sikrer os optagelse af næring.
Tarmen består af en tarmvæg, der på begge sider er beklædt med et slimlag med nogle signalstoffer, der yder beskyttelse mod de farlige bakterier, vira og giftstoffer.
Tarmen skal bortskaffe de farlige stoffer den opfanger, så de ikke trænger ud i organismen, men samtidig kan den lade næringsstoffer fra vores mad passere ud i blodbanerne, til energi op opbygning af vores krop.
De gode tarmbakterier spiller en rolle i hele dette system. de holder tarmslimhinden sund og tæt, men hvis der er for mange dårlige tarmbakterier sker det modsatte, der udvikles utætheder i tarmvæggen.
Vi har mellemrum mellem cellerne på tarmens overflade, det der sikrer at næringsstofferne kan komme ud i organismen. De holdes sammen af nogle proteinstoffer kladet “Tight junctions”. Disse mellemrum skal kunne åbnes, men hvis de for ofte står åbne trænger ufordøjede molekyler fra tarmen over i blodbanerne, hvilket skaber en stimulering af vores immunsystem, der ikke er vant til at håndtere store madmolekyler, og derfor hidklader immunceller, der går til angreb på madmolekylerne. Vi har dermed fået skabt en autoimmun reaktion i kroppen = kroppen angriber sig selv! Det giver symptomer som hovedpine, kvalme, ondt i kroppen, træthed OG det betyder, at din krop vil betragte pollen, dyrehår, støv, nikkel, madvarer den ikke kan lide osv. som en tilsvarnede fjende, der skal angribes med hele immunsystemet. Du får det så rigtig skidt, når du støder på det din krop ikke kan lide! Og du får det uanset om “fjenden” kommer via din næse, dit svælg, dine lunger, din hud eller din mave, for alle dine slimhinder er med i denne “krig”.
Hvorfor opstår der huller i tarmen?
Nedenstående faktorer spiller en rolle i udviklingen af leaky gut. Vores fordøjelse er i et tæt samspil med vors hjerne via hormoner og vagusnerven, og både fysiske og psykiske faktorer kan bringe ubalance i dette fine system. Konkret sker der en opblomstring af dårlige tarmbakterier, når vi påvirkes af en eller flere af disse faktorer, og de dårlige tarmbakterier kan medføre leaky gut, der igen kan påvirke hormoner, vagusnerven og vores hjerne negativt, så vi får skabt endnu flere dårlige tarmbakterier, og så der opstår en ond cirkel.
Der kan også være utæthed i andre slimhinder (næse, mund, hals, lunger, kønsorganer) eller i huden, af samme årsager som beskrevet nedenfor, der også kan give inflammationer ved mødet med det kroppen synes er fjendtligt. Og allergi/eksem kan betyde endnu mere sarte slimhinder, så allergien/intolerancen skaber en ond cirkel.
1. Fysisk miljøpåvirkning:
Som tidligere beskrevet, så kan stærkt påvirkende faktorer som luftforurening og kemi i vores nære omgivelser, i møbler, tæpper, sengetøj, tøj, rengøringsmidler, skønheds- og hygiejneartikler, emballage, bringe vores krop i alarmberedskab. Det er faktorer der er reelt skadelige for kroppen, og som helt fornuftigt får kroppen i alarmberedskab, som starter en inflammatorisk tilstand – kroppens måde at forsvare sig på, hvis du, din hud, dine knogler, dine organer er ved at blive skadet! Sker denne reaktion ofte kan det medføre kronisk inflammation, måske utætte tarme, autoimmun respons, kroppen angriber sig selv, og du får pludselig reaktion på mødet med faktorer, der reelt er ret uskyldige (pollen, dyrehår, støv, nikkel, vand, mælk, gluten, nødder, diverse fødevarer…), men som den inflammerede krop ser som farlige og derfor angriber.
2. Kostpåvirkning:
“Vi er hvad vi spiser”: den mad vi spiser kan være med til at disponere os for allergi eller intolerancer, lige som den kan være med til at styrke vores helbred.
Madkemi, pesticider fra landbrug, tilsætningsstoffer som konservering og kunstige farvestoffer, nitrit og nitrat, dårlig kvalitet fedtstoffer, friture, røgaroma, stabilisatorer, smagsforstærker, er alt sammen noget kroppen oplever som fremmed, naturstridigt, og derfor skadeligt, og som derfor kan igangsætte en inflammation i kroppen, måske skabe utætte tarme, som så igen kan tricke allergi eller skabe intolerancer ved mødet med mere uskyldige elementer.
Når kroppen er inflammeret, måske med utætte tarme, kan der ske det, at vi vi udvikler intolerance eller direkte allergi overfor visse fødevarer, der i sig selv ikke er usunde, farlige eller som sådan normalt dårlige for kroppen. Pludselig reagerer kroppen på pollen, dyrehår, støv, nikkel, gluten, mælk, avocado, nødder, stenfrugter. æg eller alt muligt andet som var det en fjende, og det sker grundet den kroniske inflammation i din krop.
3. Psykisk miljøpåvirkning:
Traumer og voldsom og eller langvarig stress udløser også inflammation.
Når du udsættes for noget du ikke kan håndtere mentalt, går kroppen i “flygt eller kæmp” tilstand. En tilstand med forøget produktion af adrenalin, nonadrenalin og kortisol, der forøger blodgennemstrømning til vitale organer, så du kan løbe eller slås, og der leveres mindre blod til fordøjelsen, der ikke skal bruges til noget i den situation. Umiddelbart efter er det meningen at kroppen skal slappe af, når du er nået i sikkerhed eller har vundet kampen, så din krop kan vende tilbage til sin homeøstatiske ligevægts tilstand, hvor du ikke producerer ekstra hormoner.
Hvis du er i flygt eller kæmp tilstand mange gange lige efter hinanden på grund af stress, eller får oparbejdet en kronisk stresset tilstand efter et eller flere traumer, så ender du op med en inflammeret krop. Flygt eller kæmp tilstanden ligner i kroppens optik belastningerne fra bakterier og vira, den vil derfor beskytte dig, og går i inflammatorisk tilstand. Og igen vil kroppen reagere på ret uskyldige udefrakommende faktorer som pollen, dyrehår, støv, nikkel, vand, gluten, mælk, diverse madvarer osv. med krigsførsel/inflammation, der giver rigtig meget ubehag, periodisk eller mere permanent.
Hvordan hjælper jeg min krop?
Du skal søge at undgå at skabe inflammation i kroppen.
1.
Undgå unødvendige kemikalier og køb rengøringsmidler, skønheds- og hygiejneprodukter uden parfume og med svanemærke. Tjek møbler, tæpper og tøj for unødvendig kemi inden køb.
2.
Spis fødevarer uden madkemi og pesticider, varsomt forarbejdede fødevarer, fødevarer direkte fra bæredygtige landbrug, plantager, garnerier, økologiske fødevarer, og halv og helfabrikata af høj kvalitet, hjemmelavet mad hvor der kun er anvendt naturlige fødevarer – det kan tilgengæld booste vores sundhed, og styrke modstandskraften mod allergi og intolerancer. Spis fuldkorn og fibre, det styrker tarmmiljøet.
Alt dette booster de gode tarmbakterier, der er med til at modvirke leaky gut.
Lev efter en eliminationsdiæt i en periode, og se om der er bestemte fødevarer, der skaber booster din inflammation og giver allergi eller intolerancer. (Læs gerne “Kronisk sund” af læge Pia Norup). Arbejd så på at bygge din krop op med sunde fødevarer, og introducer langsomt de fødevarere du har reageret overfor, og måske oplever kroppen dem nu som lige så ufarlige som de reelt er.
Husk KRAMS faktorerne.
Kost, rygning, alkohol, motion og søvn:
Rygning fremmer væksten af dårlige trambakterier, udtørrer slimhinderne og huden. Foruden generelt at svække din sundhed og dit immunsystem.
Mere end meget moderate mængder alkohol fremmer ligeledes væksten af dårlige tarmbakterier, og svækker dit immunsystem.
Motion i de rette mængder (det er individuelt) fremme faktisk væksten af gode tarmbakterier, øger din energiomsætning, øger serotininniveauet og styrker din sundhed.
Vores sundhed er afhængig af nok søvn, for søvn styrker immunforsvaret. Mangel på søvn kan fremme væksten af negative tarmbakterier.
Alt det har betydning for dit velbefindende og dit fysiske overskud til at bekæmpe dårlige tarmbakterier og inflammation.
3.
Tænk over dit stressniveau. Lever du med selvvalgt stress, så prøv at skue ned for tempoet og ambitionerne, giv dig selv tid til ro, mindfullnes og nærvær. Skift til et mindre stressende arbejde. Sørg for at få søvn nok.
Lever du i stressende relationer, så overvej om det er et sundt valg, eller du skal bryde ud og og få ro over dit liv.
Er dine livsmønstre stressende, så overvej om du skal tale med din læge, en psykolog, terapeut eller lignende for at få hjælp til at gennemskue dine livsmønstre og til at ændre dem. Lav tid til dig selv og din sundhed, uanset dine livsomstændigheder, for selvomsorg kan være et godt middel mod oplevelsen af “flygt eller kæmp” situationerne i livet.
Tal til dig selv om de behov du mærker du ikke får opfyldt, herunder ro til at tænke og føle, hvad der er det rigtige for dig i dit liv.
Få styr på din tarm-hjerne-vagusnerve akse, læs mere om det her.
Tarm-hjerne aksen via vagusnerven er ansvarlig for 80 % af vores immunsystem.
Og 95 % af serotinin, lykkehormonet, findes ikke i hjernen, men i tarmene!!!
4.
Kosttilskud.
Det kan være godt at støtte den inflammerede og udfordrede krop med kosttilskud. Det kan ikke erstatte sund kost, men det kan støtte den sunde kost:
NB: hudens styrke påvirkes af de samme faktorer som slimhinderne, så når der står “styrker tarme og slimhinder” styrker præparaterne generelt også huden.
Probiotika støtter opblomstringen af de gode tarmbakterier, og styrker tarmvæggen og alle øvrige slimhinder. Fås som pulver eller piller.
Spis gerne fermenterede produkter som kimchi, kraut, kombucha, kefir, det er naturligt probiotika.
Præbiotika, fibre, støtter de gode tarmbakterier. Spis masser af fuldkorn og grøntsager, eller køb fibertabelletter, der dog ikke kan måle sig med naturlige fibre.
Glutamin kan reducere skader på celler og hæmme betændelse i tarmene.
Tilskud af vitaminer og mineraler, blandt andet alle B-vitaminerne, A-vitamin, C-vitamin, D-vitamin, E-vitamin, zink, selen, kobber, molybdæn, mangan og magnesium. Især er et tilstrækkeligt tilskud af D3-vitamin vigtigt. Ikke kun for immunsystemet, men for næsten samtlige andre væv og organer i kroppen og hjernen. Spis det lettest i en god multivitaminpille.
C-vitamin er et antioxidant, der kan hæmme frisætning af histamin, der udskilles i kroppen som en del af den allergiske reaktion. C-vitamin, magnesium, quercetin, virker stabiliserende på mastcellerne, som er de celler, der udskiller histamin, når vores slimhinder kommer i kontakt med pollen, som vi ikke tåler. Histamin udløser den allergiske reaktion, og ved at mindske mængden af histamin, mindsker man allergisymptomerne.
Alfa-liponsyre og Gingko biloba er kraftige antioxidanter og gode for tarmslimhinden og øvrige slimhinder.
Gode fedtsyrer: hørfrø, fisk, fiskeolie, havtornkerneolie, omega 3, 6, 7 & 9 – og rigtigt smør og kokosolie. Styrker slimhinderne.
Kollagen fra bone broth, suppe kogt på kød, fjerkræ, fisk, skaldyr og grønt. Eller som kosttilskud. Styrker tarme og øvrige slimhinder.
Rød elmebark, pulver der røres op ikoldt eller kogt vand, virker helende på tarmene.
Aloe vera, virker helende.
Hørfrøafkog virker helende.
Adaptogene urter såsom Rosenrod, Schisandra og Ginseng er gode valg for en velfungerende hjerne.
Bliv undersøgt for Candidasvamp, for Candidasvampen trives bedst fugtige steder, især i slimhinderne. Det irriterer slimhinderne indefra og svækker dem, og derved bliver man mere påvirket af pollen.
Journalisering eller dagbog!
Det er en god ide at føre journal over dine udfordringer, dine symptomer, og den måde du lever på. For at skabe forandringer i din livsstil, skal du have et retvisende billede af, hvordan du egentlig lever :).
Noter hver dag i mindst 8, gerne 12 uger:
– Sygdomme og symtomer på daglig basis.
– Kontaktsymptomer ved brug af tøj, creme, shampoo, parfume, rengøringsmidler, vaskemidler, nikkel, vand mm.
– Hvad du spiser, hvornår du spiser, hvordan du havde det, efter hvert måltid. Husk også at notere snacks, slik, sodavand mm.
– Hvor meget du motionerer, hvilke motionstyper, på hvilke tidspunkter du motionerede, hvordan du havde det efter motion.
– Hvor stresset du har været og hvordan du har følt dig. Gjorde nogle oplevelser eller faktorer dig mere eller mindre stresset.
– Hvor meget og hvor godt du har sovet? Hvad drømte du. Hvilke faktorer fra dagen påvirkede din søvn.
– Har du røget. Hvor meget og hvornår. Hvordan påvirkede røgen dit velbefindende.
– Alkohol, hvornår du har drukket alkohol, hvor meget, og hvordan du havde det bagefter.
– Noter om eventuelle kosttilskud synes at hjælpe.
– Konklusion på dagen: hvordan påvirkede de enkelte faktorer dit velbefindende. Noter om det samlet set var en god eller mindre god, måske dårlig dag, og hvorfor.
Prøv også at tjekke og rense dit hjem for skadelig kemi i rengøringsmidler, skønhedsprodukter, møbler, tæpper, dyner, sengetøj, håndklæder, tøj, sko etc.
Skab et miljøvenligt hjem uden kemi og med med masser af luft og lys.
Mål, målsætninger og din dagbog!
Opsæt nogle mål for et større velbefindende med mindre sygdom, færre fysiske gener, måske at blive helt symptomfri.
Søg at nå målet trin for trin, og husk at du er den der styrer processen.
Prøv at forøge det du kan mærke forbedrer din livskvalitet, og eliminer det der giver dig flere gener.
Noter resultaterne, og juster igen.
Dagbogsnotaterne kan hjælpe dig med at se, hvordan dit liv oprindeligt var, og hvordan det ser ud med de ændringer du implementerer. Og notaterne giver dig blik for, hvordan du selv, et stykke hen ad vejen, selv kan påvirke og måske endda styre dit liv og dit velbefindende.
Medicin
Det er ok at anvende allergimedicin eller anden ordineret medicin.
Man skal altid gøre alt, hvad man kan for at hjælpe sin krop, og der kan medicin være en hjælp.
Men medicin er ikke forebyggende og gør ikke din krop sund. Det gør sund kost, god motion, søvn, mindre stress, mindre kemi, at stoppe rygning, at drikke mindre alkohol OG at leve bevidst!
Hjælp til processen!
Hvis du har brug for hjælp til processen, så kontakt en professionel. Læge, terapeut, coach e. lign.
Du er velkommen til at kontakte mig for hjælp.
Jeg er uddannet narrativ og holistisk kost- og livsstilsrådgiver, coach og traumekonsulent.
Kontakt: info@sundmadsundtliv.dk
Jeg er selv allergiker, og har over mange år arbejdet med faktorer, der har forbedret mit liv!
Views: 44