En lækker, luftig og sprød bolle, med en diskret smag af kardemomme.

10-12 boller:
6 dl koldt vand
1 dl fløde (gerne sur) eller creme fraiche – i den mængde gør det bollerne lette og ekstra sprøde, men brug ikke mere end 1 dl!
10 g øko gær
2 spsk. salt
1 tsk. stødt kardemomme
1 revet æble
50 g sesamfrø, plus lidt til pynt
4 dl øko fuldkornsmel
6-7 dl øko hvedemel (måske mere)

Pisk gær og salt.ud i vand/fløde. Tilsæt sesamfrø, revet æble og kardemomme, og pisk.
Pisk fuldkornsmel og lidt hvedemel ind i balndingen. Tilsæt hvedemel til det bliver for sejt med piskeris, skift så til grydeske (alternativt bruges røremaskine).
Tilsæt hvedemel og rør, rør, rør, indtil du får en sej dej, der kun klistrer ganske lidt til fingrene.
Dærk dejen med plastfolie, og sæt den til hævning i køleskabet natten over.

Tag gerne dejen ud af køleskabet 1-2 timer før du vil lave bollerne.

Beklæd en bageplade med bagepapir.
Tag dejen op med 2 skeer, og sæt toppe på bagepladen. Flad og glat bollerne lidt ud med en våd ske (bagsiden).
Drys med sesamfrø og glat igen bollerne ganske lidt med skeen.

Sæt bollerne i en kold ovn, tænd på 200 grader varmluft (210 grader, hvis det ikke er vamluft), og bag bollerne 25-30 minutter afhængig af størrelsen. Bank i bunden på en bolle, den skal lyde hult, så er bollerne bagt.