Et let måltid, fyldt med gode kulhydrater, protein og sundt fedtstof!

To toasts pr. spisende:
surdejsbrød (eller andet godt brød)
1 æg pr. 2 skiver
olivenolie
1 dåse hvide bønner
1 lille blomkål
revet skal af 1 øko citron
saft af 1/2 citron
1-2 fed hvidløg
1 lille bundt persille
1 dl revet parmesanost
1 bakke champignon eller blandede svampe
salt og peber

Fjern nederste stok og blade på blomkål. Del i buketter, kog 10 minutter i lidt grøntsagsbouillon.
Skyl hvide bønner grundigt.
Hæld bouillonen væk fra det kogte blomkål.
Blend hvide bønner og blomkål med revet hvidløg, revet citronskal, persille, parmesanost, salt og peber til en creme. Blend igen med lidt citronsaft, cremen må ikke blive tynd, så tilsæt citronsaft lidt efter lidt. Smag til. Stil til side.

Pisk 1 æg sammen med lidt salt og peber.
Sæt en pande over med olivenolie.
Vend 2 skiver surdejsbrød heri.
Læg på panden, fortsæt med brød og æg til du ikke kan have flere på panden. Arbejd hurtigt. Fortsæt med alt brød og æg.
Steg dem gyldne på begge sider, tager 2-3 minutter per side.
Hold dem lune, men ikke overdækkede, for så bliver de helt bløde, evt. i ovnen på 90-100 grader.

Tør svampene af, fjern roden.
Steg i olivenolie med salt og peber til de er brune, men ikke stegt helt bløde.

Smør creme på de salte french toasts, pynt med stegte svampe og lidt krydderurter. Server eventuelt lidt smagfuld tomat til, som syrlig kontrast.