Om et stabilt blodsukker og sukkererstatninger!

Om et stabilt blodsukker og sukkererstatninger!

Et stabilt blodsukker er et vigtigt element i et godt helbred, både for styring af inflammationsprocesser og for en hensigtsmæssig vægt.
Sukker og hurtige kulhydrater giver blodsukkerudsvingninger, der gør det svært at håndtere sit fødeindtag hensigtsmæssigt. Kunstigt sukker er blevet løsningen for nogen, men er det en god vej?

Viden om vigtigheden af et stabilt blodsukker
Det sukker vi spiser skal helst lagres straks det ankommer i blodbanen. Sker det ikke, har man to udfordringer: Man kan mangle hurtig energi til muskelaktivitet og blive ’tung i kroppen’ og sukker, som ikke lagres, bliver ude i blodårerne, hvor det kan lave ravage og forværre småskader, som kroppen er ved at reparere.
Kroppen er fra naturens side er udstyret med et stort antal processer, som arbejder på at sikre det stabile blodsukker, men vi får tit disse processer ødelagt ved vores livsstil. Forskning har vist os, at vores sukkerforbrug skaber inflammation i kroppen.
Kroppens sukkerniveau påvirker både direkte og indirekte de hvide blodlegemers sekretion af cytokiner og kemokiner, de signalstoffer, som cellerne bruger til deres kommunikation om inflammation i kroppen. Desuden kan sukkermolekylet binde sig uspecifikt og tilfældigt til kroppens proteiner. Det kan ændre proteinernes funktion, så de optræder som antigener, der påvirker immunsystemet negativt.
Endelig vil et højt blodsukkerniveau også sætte gang i den metaboliske (energiomsætning) hukommelse, der får kroppen til at huske det høje blodsukkerniveau, også efter at blodsukkeret er faldet. Også det resulterer i et immunsystem på der er kronisk i alarmberedskab.

Et stabile blodsukker kan reelt have en enorm effekt på ledsmerter, gigtsygdomme, maveirritation, søvnbesvær, koncentrationsevne, overvægt, diabetes, allergier, astma, mm. Det betyder ikke, at sukker er årsag til sygdommene, men at tilstande af højt blodsukker kan fastholde et immunsystem på overarbejde.

Her er de 6 vigtigste grunde til at stabilt blodsukker er et vigtigt fokus i dit gode helbred:

  1. Stabilt blodsukker forhindrer at sukkermolekyler binder til tilfældige proteiner i dit kredsløb, så de kommer til at ligne fremmede organismer og holder immunsystemet i alarmberedskab
  2. Stabilt blodsukker forhindrer dit immunforsvar i at overreagerer, og sende forkerte informationer til musklerne
  3. Stabilt blodsukker sikrer dine celler restituering efter dagens udfordringer
  4. Stabilt blodsukker sikrer din krops evne til at lagre sukker opretholdes, og at der er balance mellem fedt og sukkerforbrænding
  5. Stabilt blodsukker gennem sunde måltider sikrer et stabilt energiniveau og en balanceret appetit
  6. Stabilt blodsukker forbedrer kroppens evne til at sikre stabilt blodsukker, den gode cirkel!

Er kunstigt sukker så en god vej til et stabilt blodsukker? Nej, og læs næste afsnit for viden om hvorfor!

Kunstigt sukker, hvad og hvor?
Der findes mange forskellige slags kunstigt sukker som f.eks.: aspartam, sakkarin, sucralose.
Derudover findes stevia, som er et planteglykosid, der smager ca. 300 gange sødere end sukker. Der findes sukrin, som er en naturlig forekommen sukkerart, der søder uden at påvirke kroppen som sukker. Og de mere kendte sukkerstoffer, sorbitol, mannitol, lactitol, xylitol, isomalt, maltitol. De er sukkeralkoholer, som findes naturligt i frugt og grønsager, men som også bruges som kunstige sødestoffer. Sukkeralkoholerne indeholder færre kalorier end sukker og kan anvendes som sødme med lidt færre kalorier.
Det kunstige sukker findes i produkter som f.eks. light sodavand/saftevand og light marmelade, light mayonnaise/remulade og sukkerfri yoghurt. Og selvfølgelig i sukkerfri slikprodukter.

Sødemidler og kalorier
Kunstige sødemidler som aspartam, sakkarin og sakralose kan ikke fordøjes af vores krop. De giver, ligesom stevia, sødme uden kalorier.
Sødestofferne sorbitol, mannitol, lactitol, xylitol, isomalt og maltitol optages i kroppen og giver omtrent halvt så mange kalorier som sukker.

Sødemidler og sukkertrang
Du være opmærksom på at også med brug af kunstige sødemidler kan du tage på i vægt! Det skyldes, at den søde smag gør, at du tiltrækkes af endnu mere sødme. Fra studier på både mennesker og forsøgsdyr ved vi, at flydende sødme, både sukker og andre sødemidler, får os til at spise og drikke mere.

Mange genkender fænomenet fra hverdagen. Efter decembers høje indtag af søde ting , vil din hjerne være tilbøjelig til at lokke dig til at spise søde sager efter jul! Konsekvensen er, at dit fedtforbrændingsmaskineri kører på laveste blus, og kroppen lokker dig til at skaffe mere kulhydrat fremfor selv at påbegynde mere fedtforbrænding.

Sødemidler og blodsukker
Ved måling af blodglukose bør de kunstige sødemidler ikke påvirke blodsukkeret. Alligevel viser det sig at eksempelvis sakkarin, sucralose og aspartam kan få blodsukkeret og blodfedtet i blodet til at stige. Det skyldes de ovenfor beskrevne fedtforbrændingsproblemer, og formodentlig også at de kunstige sødemidler styrker de tarmbakterier, der elsker hurtige kulhydrater, så disse råber til hjernen “giv mig mere sukker”.

Sødemidlers samspil med fordøjelsessystemet
Der forskes stadig i sødemidlernes direkte samspil med appetitregulering, tarmhormoner og microbiomet, de mikroorganismer du samarbejder med om din fordøjelser. Dog har flere studier vist, at det kunstige sødemiddel, aspartam, nedsætter diversiteten af din bakterieflora i tarmen, hvilket isæt går ud over de gode tarmbakterier. Sucralose har ligeledes vist sig at reducere det samlede antal tarmbakterier med signifikant undertrykkelse af de “gode bakterier”, som lactobaciller, bifidobakterier.

Hvordan styrer jeg så mit blodsukker og min vægt, når jeg er vild med det søde?
Undlad brug af kunstigt sukker.
Vælg en sukkerstrategi der hedder, at fødevarer med RIGTIGT sukker er et nydelsesmiddel på linje med alkohol.
Brug IKKE søde sager som præmie for en veloverstået stresset dag, eller et redskab til at trøste dig selv, når verden driller! Her skal vælges andre strategier.

Tiltag til et stabilt blodsukker
Pulssnacks
. At få pulsen i vejret kort og intensivt kan dæmpe sukkertrangen.
Det er rigtig gavnligt for dig at få pulsen op mellem dine måltider. Når du får pulsen i vejret, hjælper du nemlig kroppen med at fjerne både forrige og næste måltids overskydende sukker fra blodet, så du får mere energi og samtidig ruster din krop til næste måltid. En pulssnack på en arbejdsdag kan være en rask gåtur, 10-20 englehop, en hurtig tur op ad ned af trappen i pauserne, og i weekenden en god løbe- eller cykeltur. Arbejder du hjemme så kan du danse til din ynglingsmusik, lave armbøjninger eller steptræning nogle minutter i de nødvendige pauser fra skærmen.
Alt tæller, når du med fysisk bevægelse fjerner overskydende sukker fra blodet.

Spis en virkelig god kage eller en dessert frem for at småspise sødt hele tiden
En sød dessert i forbindelse med dine hovedmåltider er langt bedre end at småspise sødt hele dagen.
Igen handler det om, at du skal give kroppen mulighed for at fjerne overskydende sukker fra blodet, før du tilfører mere. Kroppen får svære arbejdsbetingelser, hvis du hele dagen med korte intervaller tager turen forbi slikskålen.

Sunde fødevarer der kan gå i stedet for sukker
Alt med sukker og så frugtsukker kan skubbe til fedtforbrænding og blodsukker, men der er alligevel fødevarer der sundere end sukker, når man bare skal have noget at komme videre på! Snack kun når du er ved at crashe.
Frugtbidder (undgå meget moden frugt) dyppet i nøddesmør kan afhjælpe en akut sukkertrang, fordi det sunde fedt afhjælper frugtsukkeret indflydelse på energiomsætningen.
En lille skål hytteost med frugt og kanel, her hjælper protein at minimere blodsukkerpåvirkningen.
En skive rugbrød eller grovbrød, gerne surdej som har lav eller positiv blodsukkerpåvirkning, med ost eller pesto. Ved rigtigt fuldkornsbrød (ikke brunt hvidt brød) og ost/pesto er der kun en lav blodsukkerstigning.
En bid god ost med lidt frugt til. Protein og fedt styrer blodsukkerpåvirkningen.
En håndfuld hjemmeristede nødder, mandler, kerner. Langsomme kulhydrater, protein og fedt, lav blodsukkerpåvirkning.

Undgå at gå i seng med højt blodsukker
Det er en dårlig idé at gå i seng med højt blodsukker. Er dit blodsukker stabilt, når du går i seng, får du sandsynligvis en god nats søvn, og en god nats søvn øger kroppens evne til at restituere og lagre overskydende sukker fra blodet dagen efter.
Snack ikke om aftenen, og forsøg at gøre 12-timers spisepause til din måde at leve på.

Om stevia
Noget af det særlige ved stevia sammenlignet med mange andre former for sødemidler er, at det påvirker insulinniveauet positivt
. Det vil sige, at det, modsat eksempelvis aspartam, giver dig den samme mæthedsfornemmelse, som almindeligt sukker gør. Det tilfredsstiller ganske enkelt din krop og din hjernes behov for energi til energiomsætning. Stevia bør dog ikke indtages i større mængder, da der endnu forskes i tarmbakteriepåvirkninger af stevia. Og fordi stevia også kan fastholde din trang til søde sager.
Undgå produkter, hvor stevia er blandet op med kunstige sødemidler!!

Jeg bruger nogle få steviadråber, som f.eks. Sweet drops, i surmælksprodukter, overnight oats og lignende, da jeg ikke tåler dadler og lignende som sødemiddel, og ikke vil have sukker i min morgenmad, for at undgå blodsukkerudsving.

Inspiration fra:
Anette Sams, PhD, farmaceut, forsker, Anettesams.dk
Per Bendix Jeppesen, lektor Århus Universitet

Pas på med følgende “sunde” produkter!

Pas på med følgende “sunde” produkter!

Rigtig mange af os er fokuseret på at leve sund, og kan derfor let komme til at købe produkter, som kalder sig selv sunde, uden reelt at være det.

Her er eksempler på produkter, som du skal undgå eller gå forsigtigt til!

Planteolie (minus olivenolie, rapsolie, avocadoolie, kokosolie):
Mange planteolier ikke sunde. Dels fordi de de er raffineret kemisk, og dels fordi de indeholder for meget omega 6, som giver os helbredsproblemer, hvis vi får for meget af det.

Solsikkeolie, soyaolie, majsolie, der ikke har betegnelsen koldpresset, skal du gå helt uden om. Oftest er den slags olie kemisk presset, og har ingen næringsværdi, tværtimod, så tilfører det din krop kemikalier. Brug i stedet olivenolie, rapsolie, avocadoolie, kokosolie. (Undgå altid olie der kun har titlen “vegetabilsk olie”).
Selv når de nævnte olier er koldpresset skal du begrænse dit indtag, da disse olier indeholder meget omega 6. Kost rig på omega 6 kan give inflammation i kroppen. Indtag i stedet omega 3 olie fra fisk, hørfrø, æg og kød fra fritgående dyr.

Ristede nødder fra supermarkedet
Nødder og kerner er sunde, men de der sælges i pakker og poser fra supermarkeder har mistet det meste af sundheden. De er ofte ristet i de ovenfor nævnte planteolier, mange indeholder delvist hydrogeneret olie, eller delvist hærdet olie, lig med transfedtsyre, der kan give hjerte-kar problemer.

Desuden er nødder ristet ved så høje temperaturer, at de oxiderer, og der dannes oxidationsprodukter, der er skadelige. Gamle nødder og kerner kan blive harske, lidt af det samme problem.

Køb økologiske neutrale nødder og kerne, udblød dem i vand i 12 timer, og spis dem rå. Eller rist dem i 10-15 minutter ved 140 grader – så får du alle sundhedsværdierne ved nødder og kerner.

Agave nektar
Kaldes ofte for et sundt sukkeralternativ, da det har et lavt glykemisk index. Men i virkeligheden er det absolut ikke et sundt alternativ, da agave nektar ofte er meget raffineret og er højt på fructose. Fructose påvirke rikke umiddelbart dit blodsukker, da det er langsommere nedbrydeligt, men til gengæld omdannes fructosen over tid til glucose, glykogen, mælkesyre og fedt i leveren. Det er stressende for din lever og kan føre til insulin resistens og fedtlever.

Brug i stedet stevia, honning, kokosblomstsukker i små portioner, som bedre sukkeralternativer.

Low fat produkter
Siden 1950’erne har vi fået at vide at fedt er usundt, fordi fedt kunne sætte sig i vores blodårer give åreforkalkning og gøre os fede. Derfor har vi i mange år gået efter low fat produkter/light produkter. Men vægten øges stadig i vores samfund, og flere lider af hjerte-kar problemer, hvorfor? Sandheden er , at vores krop behøver fedt til optimal funktion. Vores hjerne, immunsystemet, hormonproduktion, og basis cellefunktion er afhængig af fedt, fedt i sin naturlige form. Højt raffinerede madvarer, fulde af madkemi og sukker i stedet for fedt er skadelige for os, skaber inflammation, fylder os med tomme kalorier og giver os vægtproblemer.

Fedt fra stressede dyr i “dyrefabrikker”, delvist hydrogeneret olie fra kemisk raffinerede planteolier, som er basis for megen industrifremstillet mad, det gør os syge. Og den slags mad skal undgås.

Vi skal spise mad rig på naturlige plantefedtstoffer, som kokosolie, olivenolie, avocadoer, oliven, æg, fuldfede syrnede og fermenterede mejeriprodukter (yoghurt med levende bakteriestammer, kefir, gammeldags kærnemælk), Særligt kvinder har glæde af fede syrnede mælkeprodukter. Spis økologiske æg (fritgående høns), vilde fede fisk som laks og makrel, og kød fra fritgående dyr på græs.

Sukkerfri produkter
Lige som de fedtfri produkter er sukkerfri produkter oftest fyldt med sundhedsskadelig madkemi. Vi indtager det af hensyn til sundhed og vægt, men resultatet er ofte det modsatte. Sukkerfri produkter forstyrrer kroppens naturlige energiomsætning, får kroppen til at reagere som om der kommer sukker, uden at det kommer. De stoffer kroppen frigiver til sukkerhåndtering ender så med at skabe insulinresistens og et fundament for diabetes 2, for mange mennesker. (Zoe forskning bl.a.)

Undgå sukkerholdige drikke generelt, både med sukker og sukkerfri. Begge dele skader helbredet, på hver sin måde!

Drik vand eller dansk vand med citron, bær eller frugtstykker. Eller drik kombucha!

Naturligt sukker
Man kan finde produkter med titlen, naturligt sukker. Det lyder bedre, og er bedre, end kunstigt sukker. Men ahorn sirup, honning, kokosblomstsukker, rørsukker etc. er stadigt sukker med en blodsukker og blodfedt påvirkning, selv om de ikke er raffinerede. Så indtaget skal være begrænset.

Spis frugt i stedet for slik, og spis frugtstykker med nøddesmør til eftermiddagskaffen. Brug frugt og søde grøntsager (ex. sød kartoffel, græskar, gulerod) i kage i stedet for sukker. Eller spis lidt mørk chokolade, når sukkertrangen melder sig, det er faktisk sundhed!

Fuldkornsprodukter
Fuldkornsprodukter behøver ikke være sunde, fordi de indeholder fuldkorn. Eksempelvis mysli og myslibarer, der kan være sunde, men absolut ikke altid er det. Tjek produkterne for deres indhold af madkemi, sukker og delvist hydrogeneret olie. Det samme gælder for brød, grødprodukter mm.!

Spis brød, der udelukkende er lavet af naturlige ingredienser, gerne surdejsbrød, hvor kornet er fermenteret og dermed lettere at fordøje, og uden gær, der kan drille nogen menneskers tarme.

Spis mysli, myslibarer og granola, bran flakes og lignende, kun lavet på naturlige ingredienser, uden kemi, hydrolyserede ingredienser, sukkererstatninger etc..

Prøv også fødevarer som boghvede, hirse, teff, quinoa, amarant, sorghum, der er gode sunde supplementer til fuldkorn. Diversitet er sundt!

Glutenfrit brød, snacks og den slags
Glutenfrit er kun nødvendigt, hvis du har cøliaki, hvedeallergi eller er meget påvirket af glutensensitiv.
For andre kan det være decideret usundt at undgå korn og fuldkorn, da mange glutenfri købeprodukter er stærkt raffinerede og ikke indeholder nogen sundhedsfremmende ingredienser. Hvede, rug og byg derimod, der indeholder gluten, er sunde korn, særlig i fuldkornsform, og er ingredienser i pasta, bulgur, cous cous, freekeh, foruden at disse korn er lækre hele i salater, brød med mere. De er fulde af fibre, der glæder dine tarmbakterier, skaber stærke tarme og giver dig et godt grundhelbred.

Glutenfri købeprodukter indeholder alt for ofte madkemi, så tjek ingredienslisten, før du køber disse produkter. Produkter uden hvede, rug og byg bliver ikke sunde, bare fordi de ikke indeholder korn, og slet ikke når de i stedet er skabt på tvivlsomme fyldstoffer.

Lav selv glutenfrit brød, snacks osv., hvis du har brug for disse, eller bare har mest lyst til det. Eller vælg produkter fra en seriøs producent, hvis kvalitet du kan tjekke op på.

Plantemælk/nøddemælk
Er et fint alternativ for mennesker med laktoseallergi, mennesker der ønsker at være veganere, eller bare elsker den slags mælk.
Men tjek produkterne for tilsat sukker, planteolie af ovennævnte slags, og stabiliseringsmidler. Et stabiliseringsmidler, som carrageenan, kan være allergifremkaldende for nogen mennesker, eller give tarmirritation.

Lav selv plantemælk eller nøddemælk, og undgå alle disse tilsætninger.

Mad med titlen “all naturel”
Naturlig, som definition i fødevaretitel, er ikke et reguleret begreb. Derfor kan raffinerede planteolier, ristede nødder der er oxiderede, mysli med let skjult madkemi, hvidt sukker osv. kaldes naturlige. Men den måde de er raffinerede på gør dem usunde for os.

Læs derfor altid ingredienslisten og ikke kun den smarte omtale af varen på forsiden.

Sund mad og sundhed er svære områder at navigere i.
Fødevareproducenter og butikker vil gerne fremstå som dem der kan hjælpe dig til sundhed. Det er dog langt fra altid rigtigt!
Vi får mere og mere viden om, hvordan fødevarer med madkemi påvirker vores helbred og skaber inflammation i vores krop, så vær en opmærksom forbruger.
Lav gerne selv hovedparten af det mad du indtager, eller køb hos producenter med en sundhedstilgang, der kan tjekkes!

Inspiration:
Dr. Will Cole, drwillcole.com




Spis dine måltider indenfor en 12-timers ramme!

Spis dine måltider indenfor en 12-timers ramme!

Forskning har vist, at der nogle helbredsfordele ved at spise sine måltider indenfor en maksimalt 12-timers ramme, hovedsaligt fordi det giver din fordøjelse ro i 12 timer. For nogen mennesker er det også en god måde at opnå et let vægttab.

I al sin enkelthed går det ud på at du spiser morgenmad, frokost, aftensmad + eventuelle snacks indenfor 12 timer!
Eksempelvis således at spiser du dine måltider mellem klokken 7-19, og ikke spiser/snacker efter dette klokkeslet.
Princippet kaldes for periodisk faste, fordi du undlader at indtage mad en god lang nat hver dag (de fleste dage).

Så får hele dit system ro i 12 timer til fordøjelse og håndtering af din mad. Det har vist sig at følgende fordele:

  • man får reduceret sit kropsfedt, mens man stadig vedligeholder sit muskelvæv
  • kroppen får ro til at bekæmpe inflammation og oxidativ stress (Når kroppens indhold af antioxidanter er for lavt i forhold til antallet af frie radikaler i kroppen, opstår der oxidativt stress)
  • kroppen får ro til at reparere og regenere mitokondrierne (mitokondrierne kan betragtes som vores energicellers kraftværker)
  • hjernen får ro til at forbedre vores kognitive funktioner (hjernen medvirker til fordøjelse og hele energiomsætningen/signalstofproduktion og signalstoffordeling mm., og den arbejder bedre, når der ikke er gang i fordøjelsen hele tiden)
  • kroppen kan forstærke sin autofagi (autofagi er kroppens måde at fjerne beskadigede celler på, så kroppen kan skabe nye velfungerende celler)

Det er IKKE en diæt. Man spiser det samme som man plejer, gerne sundt og med masser af plantebaseret mad selvfølgelig, men begrænser sin indtag-tidsramme, for at give sin krop ro!

Du kan også skabe en endnu kortere tidsramme for måltider, f.eks 8 timer, men de fleste mennesker kan bedre håndtere et “spisevindue” på 12 timer, når det gerne skal være et kontinuerligt kostprincip. Eller du kan nøjes med en 10 timers fasteramme, hvor du altså kan spise fra klokken 7 og frem til klokken 21, men kroppens fordele er større ved en længere periode uden indtag af mad.

Hvis du skal opnå de nævnte fordele kræver det, at du spiser således de fleste af ugens dage, og hele tiden. Du ødelægger ikke noget ved at have dage, hvor det ikke lykkes at spise sådan pga. fest og lignende, men du får ikke de omtalte fordele, hvis du kun spiser efter princippet en gang i mellem.

Inspiration: Dr. Mark Hyman, drhyman.com

Stress, fordøjelsesudfordringer og psykobiotika!

Stress, fordøjelsesudfordringer og psykobiotika!

Når vi er stressede påvirker det tarmbakterierne, som igen påvirker de signalstoffer og hormoner vi sender ud i kroppen, som igen kan gøre vores system endnu mere stresset – og give ubehagelige fysiske reaktioner, eksempelvis ondt i maven. En ond cirkel!

Det vil jeg gerne fortælle dig mere om gennem en casestory!

Jeg blev på et tidspunkt kontaktet af en klient, der var midt i en stresset periode i sit liv, og som havde store udfordringer med sin fordøjelse. Mavesmerter, oppustethed, skiftende afføringsproblemer mellem diarre og forstoppelse, og en stigende fornemmelse af at reagere negativt på diverse madvarer, særligt løg, hvidløg, frugt, brød/rugbrød og bælgfrugter som bønner og linser. Klienten, en mand, var frustreret over fordøjelsesproblemerne, fordi han faktisk synes at han levede sundt.

Det er problemer, som jeg har erfaring og viden til at håndtere, og vi aftalte et forløb hos mig, med fokus på såvel stresshåndtering som håndtering af irritabel tyktarm, som jeg hurtigt var sikker på at klienten led af.

Stress og stresshåndtering
Vi fokuserede på stressen gennem klientens udfyldelse af et stressafklaringsskema, og efterfølgende samtaler om resultaterne af stressundersøgelsen.
Jeg er uddannet traumekonsulent, og vi fik afdækket nogle traumatiske begivenheder i klientens voksenliv/arbejdsliv, som han aldrig havde fået bearbejdet, og som havde udfordret hans system, gjort det lettere påvirkeligt for udfordrende og stressende oplevelser.
Jeg hjalp ham til at få bearbejdet oplevelserne, få dem så meget på plads i hans bevidsthed, at han forstod hvornår og hvordan traumerne påvirkede hans nuværende livsoplevelser, og gjorde det svært for ham at handle hensigtsmæssigt. Han fik også gennem vores samtaler indsigt i/forståelse for, at han havde udvist langt mere styrke i de traumatiske situationer end han selv havde indset, og at han var i besiddelse af mere handlekraft end han tiltroede sig selv. Med den indsigt kan han nu håndtere udfordringer, vel vidende at han ikke er lig med sine traumer, og at han faktisk intuitivt godt ved hvordan han skal handle i pressede situationer, at han rent faktisk kan passe på sig selv, sætte de nødvendige grænser.
Klienten fik desuden nogle stresshåndteringsredskaber og virkemidler til traumebearbejdning (selvhjælp og redskaber for pårørende) til støtte for sin fortsatte udvikling frem mod et stærkere fundament for sig selv.

Irritabel tyktarm, symptomskema og kostplan
Vi fokuserede på den irriterede tyktarm gennem klientens udfyldelse af et kost- og symptomskema. Et skema, hvor han indskrev sine måltider og mellemmåltider, og beskrev fordøjelsesreaktioner på måltiderne, og eventuelle andre kropslige og psykiske reaktioner på det spiste.
Det stod tydeligt, at hans stress påvirkede fordøjelsen. Jo mere stress på arbejdet, jo dårligere fungerede fordøjelsen, og jo mere gav tyktarmen problemer: oppustethed efter måltiderne, særligt sidst på dagen. Oppustehed og luft i maven efter fiberrige grønne måltider og greenies og smoothies, som egentligt var sunde. Brød og rugbrød gav ondt i maven og falsk sult, det vil sige, han var egentlig fyldt op med mad, men følte sig sulten. En sult som så lidt for tit fik ham til at snacke, både sunde snacks som gulerødder og frugt, og mindre heldig mad som slik og kage, midt på dagen. Reaktionerne på både den sunde og mindre gode mad var oppustethed, luft i maven, mavekneb, og vekslende ubehagelig afføring.
Jeg fortalte ham, og gav ham diverse artikler, om, hvordan tarmbakterierne påvirkes af stress, og hvordan irritabel tyktarm kan være en reaktion på stress. Vi talte desuden om, hvordan en irritabl tyktarm ofte er et symptom på et sensibelt system. At være sensibel betyder i den sammenhæng at være et menneske, som mærker sig selv og sine både fysiske og psykiske reaktioner dybere end ikke sensible mennesker. (Irritabel tyktarm kan ikke forklares medicinsk, sygdommen er anerkendt og kan behandles, men kan stadig ikke forklares fysiologisk. Den menes derfor at ramme mennesker, der er sensible, dvs. mærker kroppen mere end andre).
Vi gennemgik hans kost- og symptomskemaer, og kunne sammen konstatere, at ud over de usunde snacks, så spiste han ret sundt. Men grundet hans stressniveau, var hans krop og fordøjelse udfordret og reagerede kraftigt på fødevarer, der kan trigge en sart tarm/fordøjelse.

Vi lagde en kostplan, hvor han skulle spise efter Fodmap diæten*) en måned, da den diæt begrænser indtaget af kostelementer af den slags han reagerede på. Aftalen var desuden at kostelementer, der gav reaktioner, skulle elimineres et par dage, og så introduceres igen i små mængder. I den måned skulle han så notere kosten og hans reaktioner herpå i kost- og symptomskemaet. Ideen var at Fodmap diæten skulle give fordøjelsen ro på, og kost-symptomskemaet skulle give klienten egenindsigt i reaktioner på kostelementer.
Efter den måned, der gav os begge et blik for, hvad hans fordøjelse ikke aktuelt brød sig om, aftalte vi den videre kost.
Masser af plantebaseret mad, kød, fisk, mejeriprodukter/æg i mindre mængder. Fiberrig grøn kost giver de gode tarmbakterier gode betingelser, hvilket de på sigt kvitterer for med en glad mave og fornuftig afføring (ingen eller en mindre problematisk irritabel tyktarm). Klienten skulle være forsigtig med bælgfruger, og for meget frugt, da begge dele fortsat gav luft og mavekneb, ikke udelukke disse elementer, men gå forsigtigt til dem. Smooties og greenies skulle også begrænses, da frugtsukkeret heri kan provokere den sarte fordøjelse. Hellere spise hel frugt i små mængder. Slik og kage skulle begrænses til festlige lejligheder, da sukker og fedt af mindre lødig karakter kan irritere den sensible tyktarm.
Vi aftalte at han skulle udskifte sit brød med surdejsversioner, både rugbrøddet og andet brød, da surdejsbrød (se mere om surdej i næste afsnit) tåles af mange med irritabel tyktarm. I surdejsbrød, der er fermenteret, er kornet nedbrudt således at de fruktaner og galaktaner, der kan forstyrre irritabel tyktarm forsvinder.
Vores samtaler gav klienten indsigt i, at det var en god ide at fortsætte med hans sunde grønne mad og fiberrig kost, selv om disse fødevarer kan irritere den sensible tyktarm. Tarmen skal blot langsomt trænes op til at tåle den kost, da plantebaseret kost kan fjerne eller mildne den irriterede tyktarm på sigt. Men at det er vigtigt at lytte til sin krop, forstå dens reaktioner, og udelukke det der provokerer til ubehag, for en kort periode. ikke fjerne det, men skære ned på det, til kroppen igen kan tåle det. Det er vejen frem, når mere permanente intolerancer skal undgås.
Vi aftalte også, at klienten skulle spise mere sundt fedt til måltiderne og ved eventuelle mellemmåltider. Fornemmelsen af falsk sult kan komme fra emotionel sult (stress), men også fra et ustabilt blodsukker, der kan påvirkes positivt ved at spise mere sundt fedt som smør, kokosolie, avocadoer, avocadolie, nødder og kerner, nøddesmør, olivenolie, oliven, æg (særligt æggeblomme) og mayonnaise lavet på rapsolie, olivenolie eller koldpresset vindruekerneolie. Vi fik også talt om, at et stykke fiberrigt knækbrød med ost for ham var bedre som blodsukkerstabiliserende mellemmåltid end en gulerod (der kan udfordre et ustabilt blodsukker) og selvfølgelig slik og kage. Klienten oplevede desuden hurtigt at en frokost inkl. fiberrige grøntsager og surdejsbrød mættede og beroligede hans fordøjelse, krop og psyke så meget at trangen til at snacke blev langt mindre.

Psykobiotika
At tarmbakterier har alle mulige former for fordelagtige virkninger på din helbredstilstand, har jeg skrevet meget om. Men der findes ligeledes bakterier, kendt som psykobiotika, som kan være årsag til betydningsfulde ændringer i humøret/det psykiske velbefindende.
Forholdet mellem fordøjelsessystemet og nervesystemet reguleres af tarm-hjerneaksen – en forbindelse, hvor hjernen styrer funktionerne i mave-tarmkanalen og omvendt. Psykobiotiske bakterier påvirker direkte processer i hjernen og centralnervesystemet og kan hjælpe i kampen mod stress og depression.
Psykobiotika forbedrer den følelsesmæssige tilstand på forskellige måder. For det første stimulerer de metabolismen af ​​vigtige neurotransmittere dopamin, adrenalin, serotonin, hvilket igen påvirker vores tanker, følelser og opførsel. 90-95% af serotonin dannes af tarmceller, og kun 5-10% produceres i neuronerne i centralnervesystemet. Serotonin er involveret i reguleringen af ​​søvn, appetit, humør, hukommelse såvel som i fordøjelses-, åndedræts- og kardiovaskulære systemer. Forløberen for serotonin, tryptophan, er ansvarlig for produktionen af ​​melatonin, et adaptogen med en bred vifte af superkræfter, herunder regulering af døgnrytme.
Mælkesyre og bifidobakterier (især Lactobacillus helveticus og Bifidobacterium longum) er de to mest undersøgte typer probiotika, der falder ind under definitionen af ​​psykobiotika. Fødevarer og kosttilskud, der indeholder disse bakterier, anbefales til alle, der er interesserede i at slippe af med angst, forbedre søvnkvalitet og humør. Disse psykobiotika har også vist sig at understøtte kroppens stressresponssystem ved at sænke cortisolniveauet, der er højt ved stress.  Kontrolleret gæring/fermentering, der skaber psykobiotika findes bl.a. i kefir, hytteost, yoghurt, ost, kærnemælk, yoghurt (for dem der er laktoseintolerante – fra fermenteret soja, kokosnød, mandelmælk), parmesanost, kimchi og surkål , kombuche, misosuppe baseret på gæret sojabønnerpasta og surdejsbrød.

Jeg anbefalede derfor klienten, at spise fermenteret mad: surdejsbrød, kraut/kimchi og miso, og da han tålte mælkeprodukter blev vi enige om, at han skulle prøve at spise kefir og yoghurt plus parmesanost, der er fantastisk som smagsforstærker og krydderi i mange retter. Alle disse fermenterede fødevarer skulle tjene ham som et naturligt antistress/antidepressivt/humørskabende middel!

Afslutning
Klienten har fået sit gode liv tilbage.
Han kan nu sige fra på arbejde, når situationer eller krav bliver for meget, på en konstruktiv måde. Føler kun stress ind i mellem, og ved nu, hvordan han skal gribe udfordringerne an, for at få sig selv tilbage på sporet.

Fordøjelsen har det meget bedre, den irritable tyktarm viser sig fra tid til anden som oppustethed, luft i maven og vekslende afføring, men nu kan klienten selv regulere sin kost, så der igen kommer ro på fordøjelsen. Han spiser stort set alt, og via regulering af kosten efter “dagsformen”, og inddragelse af surdejsbrød og fermenteret mad i kosten oplever han at fordøjelsen er blevet mere robust og humøret langt mere stabilt godt.

Vi har afsluttet coachingforløbet, men ind i mellem skriver vi sammen, hvis han får brug for at spørge ind til noget omkring stress- eller fordøjelseshåndtering.

Kilder:
theguthealthdoctor.com
udforsksindet.dk/
netdoktor.dk
sundhed.dk
ScienceDirect.com
site2read.com

Hvis du ønsker sundhedsrådgivning kan du kontakte mig på: info@sundmadsundtliv.dk eller på 40110314.

*) https://netdoktor.dk/sunderaad/low-fodmap-beroliger-maven.htm

60-70 procent af dit immunsystem er i tarmene, så din kost er et vigtigt forsvar mod Covid og senfølger heraf!

60-70 procent af dit immunsystem er i tarmene, så din kost er et vigtigt forsvar mod Covid og senfølger heraf!

At holde sig sund og rask, forsøge at undgå Covid-19, eller i hvert tilfælde at kunne klare sig godt igennem det, er denne vinters topprioritet, for de fleste af os. Din kost betyder rigtig meget i den sammenhæng.

Pas på dit immunsystem gennem tarmvenlig plantebaseret mad!
Rundt regnet 60-70 procent af vores immunsystem ligger i tarmene, og det betyder faktisk at dine tarme fungerer som immunsystemet “kontroltårn”, der opretholder og vedligeholder sundheden i hele din krop via tarm-immun forbindelsen.

Et mere diverst tarmbiom betyder bedre coaching af dine immunceller, og researchprojektet The American Gut project har vist at det at spise mere plantebaseret er lig med større tarmdiversitet.

Et Zoe reseach projekt, der blev offentliggjort i “BMJ Gut” i 2020 (se note), viste at en tarmvenlig kost karakteriseret ved masser af plantemad betød mindre risiko for, og væsentlig færre følger af, Covid-19.

At arbejde mod senfølger af Covid-19!
Selv mennesker, der oplever få symptomer på Covid kan komme til at opleve senfølger, måske endda slemmere end de oprindelige symptomer. Dette skyldes den måde din krop vælger, eller har mulighed for, at bekæmpe virussen.

Der ses derfor senfølger på både mave, lunger og hjerte, og symptomer som:
– træthed (træthedssyndrom)
– åndenød
– brain fog (omtågethed i hjernen) og svimmelhed
– tab af eller ændringer i smags- og lugtesans
– uro i fordøjelsen
– ændringer i tarmbiom
– muskel- og ledsmerter
– depression og angst symptomer

Vores tarmbiom og lunger kan influere på hinanden, og ligesom at Covid kan påvirke stort set alle organer i kroppen, således kan også tarmbakterierne.

Som beskrevet ovenfor giver et stærkt tarmbiom et stærkere immunsystem, der igen kan kommunikere med hjernen, lungerne, hjertet og andre organer. Altså områder i kroppen, der ofte ses som et led i senfølger af Covid.

Derfor spis sundt, forstærk dine tarmbakterier og forstærk derved dit immunsystem!

Præcisering!
Sunde tarme vil IKKE gøre dig imun overfor Covid eller senfølger af Covid. Men ved at styrke dine tarme/tarmbakterier med en divers plantebaseret kost (kost med mange planter i, men ikke nødvendigvis uden kvalitetskød/fisk/mejeriprodukter/æg) har du større modstandskraft og bedre ressourcer til at bekæmpe senfølger af Covid.

Hvis du lider af senfølger:
– divers plantebaseret kost kan hjælpe ved tab af, eller ændringer i, smags- og lugtesans. Udfordr sanserne med mad i forskellige temperaturer, konsistenser, smage. Tilsæt ingefær, chili, hvidløg, masser af krydderier til maden. Erfaringer viser at det hjælper nogen mennesker.
– har du tabt appetitten, så prøv med mange små måltider, det stimulerer appetitten og virker ikke så overvældende.
– husk at træthedsyndrom ikke er almindelig træthed, så husk at være god ved dig selv. Sørg for lang nattesøvn, 7-9 timer, tag små lure, hvis det bekommer dig vel. Men sørg også for let motion, gåture, strækøvelser eller yoga for eksempel.
– spis D vitaminpiller. Store undersøgelser på tværs af landegrænser har vis at mennesker med D vitaminmangle lettere for Covid, og har sværere ved at bekæmpe det.
– hvis du får forstoppelse på grund af mangel på motion eller medicin, så drik ekstra meget vand og sørg for at spise en fiverrig kost. Tag ikke fibertilskud, bare spis mange fibre i maden. Lad være at skrælle gulerødderne, spis havregryn, spis rugbrød eller fuldkornsbrød, bønner og linser, fuldkornspasta, grove grøntsager.
– drik alkohol med stor moderation. Alkohol har en negativ effekt på dit immunsystem, og kan forstyrre nattesøvnen. Drik mineralvand, kombucha, akoholfri spiritus, øl eller vand, som der i dag findes mange gode af.

Læs mere her om infalammationsbekæmpelse, og her om kost efter sygdom.

Jeg ønsker for dig at du ikke får Covid, eller kommer let igennem det, hvis du smittes! Men gør forarbejdet, og brug maden som medicin, både forebyggende og helbredene!

Inspiration fra:
Tim Spector, tim-spector.co.uk
theguthealthdoctor.com

Note:
Gut is a Plan S compliant Transformative Journal.Gut is a leading international journal in gastroenterology and hepatology and has an established reputation for publishing first class clinical research of the alimentary tract, the liver, biliary tree and pancreas. Gut delivers up-to-date, authoritative, clinically oriented coverage in all areas of gastroenterology and hepatology. Regular features include articles by leading authorities describing novel mechanisms of disease and new management strategies, both diagnostic and therapeutic, likely to impact on clinical practice within the foreseeable future. Gut is an official journal of the British Society of Gastroenterology and has two companion titles, Frontline Gastroenterology for education and practice and BMJ Open Gastroenterology for sound science clinical research. Editor-in-Chief: Professor Emad El-Omar, University of New South Wales, Sydney, Australia

Histaminintolerance, fødevareintolerancer og irritable tyktarm i juletiden!

Histaminintolerance, fødevareintolerancer og irritable tyktarm i juletiden!

Når man ved at der er situationer og fødevarer, som kan sende ens mave/tarm eller hele krop på overarbejde, give smerter, andet ubehag og dårligt humør – så kan en jul med masser af farten rundt og mad ved andres juleborde godt udfordre! Men der er tiltag du kan gribe til, der kan hjælpe dig godt gennem jul og nytår, uden for meget ubehag!

Ps. Histaminintolerance, fødevareintolerancer og irritable tyktarm er lidelser, der hænger sammen med en kropslig, og for nogen mennesker også psykisk, sensibiltet. Lidelserne er reelle, men svære at behandle, da det mest handler om at vores krop, og nogen gange psyke, er sensible og reagerer uhensigtsmæssigt på situationer og kost, der ikke burde give så megen forstyrrelse og ubehag, se mere her og her. Passer du generelt godt på dig selv fysisk/kostmæssigt og psykisk falder sensibiliteten, og du vil reagere mindre på nogle juleudfordringer madmæssigt eller med hensyn til stress.

Råd som gør dig stærk til julehalløjet:
1. Spis grønt, sundt og fiberrigt de dage du ikke er inviteret ud/har gæster.
Man kan træne sin fordøjelse, inkl. tarmefloraen, op til lavere sensibilitet ved regelmæssigt at spise plantebaseret og fiberrigt. De tarmbakterier der skal give os fordøjelsesmæssigt, kropsligt og psykisk velbehag trives med plantemad. Plantefibre fodrer bl.a. de tarmbakterier, der skal tætne din tarmslimhinde, hvilket nedsætter risikoen for inflammation og udbrud af histamin.
Dine tarmmikrober bliver stærkere umiddelbart efter et stort grønt måltid, men bliver først rigtigt stærkt efter nogen tid med den slags mad. Lidt har dog ret i juledagene, så vær sund så tit du kan. Spis fermenteret mad, det tåles, hvis du langsomt træner dig op til det. Spis surdejsbrød, det tåles af næsten alle mennesker (efter optræning for nogen) og giver en robust tarm. Er det dig der står for maden, så lav julet grøn mad med masser af fibre og de nævnte gode sager. Du kan finde mange gode opskrifter hos mig eller andre bloggere på den slags mad.

2. Der er virkelig meget få grøntsager, der giver egentlige histaminudfordringer, især spinat og aubergine kan dog trigge nogen. Nogle mennesker har krydsallergier til noget plantemad, hvilket kan give ubehag. Nogen irritable tyktarme reagerer med uro på fiberrig plantemad. Hold lav profil med disse planter, men udeluk dem ikke fra kosten. Træn dig i op til at tåle dem. Måske ikke lige i juledagene, men på langt sigt!
Grøntsager, frugt, al planteføde, giver dig altid mere end det kan skade dig. Grøntsager indeholder en masse antioxidanter, fytokemikalier/polyfenoler/quercetin og anti-histaminer, så spis dig sund og stærk på grøntsager i stedet for at eliminere dem. Giver nogle dig lidt ubehag, så spis dem blot i meget små doser, eller udelad dem kortvarigt. Men på langt sigt bør du spise alle de planter du kan komme i nærheden af, for de styrker dig!

3. Udeluk eller spis meget lidt charcuteri og ikke-økologisk (nitratfri) pålæg og fiskepålæg på dåse/glas. Det kan trigge histamin, sart fordøjelse og en irritabel tyktarm. Spis generelt meget lidt af fødevarer, der skal modnes for at blive gode, herunder også meget moden ost, blå ost og overmoden frugt.

4. Spis helst frisk, nytilberedt mad, vær varsom med hvad du piser ved en buffet. Kød er sjældent en histaminudløser, men har ande- eller flæskestegen stået længe fremme kan det give problemer. Frikadeller og medister, hakket kød, har endnu kortere tid før de udvikler histamin. Fisk og skaldyr er særlig sarte, da fisk/skaldyr efter tilberedning hurtigt udvikler histamin, der kan give problemer.
Mad, der er lavet lang tid før servering, og som er lavet med ingredienser, som nedsætter risikoen for fordærvelse (madkemi), friture, modificeret stivelse, hydroliseret protein etc. kan udløse histamin, give intoleranceproblemer, og fordøjelsesuro.
Spis salater, hvis der er det på buffeten, det kompromitteres langsommere, særligt hvis det er lavet af rå ingredienser.

5. Tænk over dit indtag af fede og søde fødevarer. Spis det sunde fedt: olivenolie, oliven, nødder, lidt godt gammeldags smør, lidt andefedt. En irriteret fordøjelse kan få det ret skidt af friture, fede pålægssalater og fedt, der er har sin konsistens fra diverse tilsætningsstoffer (i pålægssalat, billig mayo og remoulade, billigt pålæg, færdigstegte deller og pølser mm.).
Spis kun lidt af det søde. Bagersmåkager og færdiglavet konfekt (der ikke er fra de seriøse chokolademagere) rummer udover meget sukker en del tilsætningsstoffer, der kan slippe histamin og intolerancer løs, og få den irritable tyktarm til at brokke sig. Gå også roligt til kvalitetskage og konfekt. Sensible mennesker har behov for et stabilt blodsukker, og sukkerholdige ting (og alkohol og stress) udfordrer blodsukkeret.

6. Vær yderst moderat med alkohol. Alkohol trigger histamin og andre faktorer, der kan give intolerancer og ondt i tyktarmen.

7. Lad være at ryge. Rygning skubber til alt det der giver sensibilitet, ubehag og dårligt humør (efter festen).

8. Pas på med stress. Stress er en faktor, der kan sende histamin, intolerancer og en irritabel tyktarm på overarbejde – og give masser af smerter og kropsligt ubehag.
Fortæl dine omgivelser om din sensibilitet, og hvordan den kan sende dig ud på en vej med masser af ubehag, hvis du ikke får gearet ned. Sørg for at have hvileperioder og afstressning op til jul, og i juledagene, det styrker din krop, tarm og psyke til bedre at klare kost og situationer, der er anderledes end de plejer.
Dyrk gerne aktiv afslapning, måske som en rolig gåtur, meditation eller yoga. Du skal være i en tilstand, hvor du kobler din styrede tankevirksomhed fra, er i vågen tilstand, men lader dine tanker og dit sind glide i et ustyret flow. Og ikke lader nogen tanker sætte sig fast i bevidstheden, som et problem, en udfordring, noget du skal finde en løsning på. Tankerne skal komme og gå uden at du holder dem fast!

9. Sørg for at komme ud og få noget frisk luft og rolig motion, det afstresser og glæder din krop, tarm og psyke.
Forskning viser at moderat bevægelse gør vores gode tarmflora stærkere. Naturen beroliger de fleste menneskers psyke, og når kroppen er rolig er din sensibilitet mindre udfordret.

10. Få god søvn, fald gerne i søvn og stå op på samme tid hver dag. Søvn er ret afgørende for et godt helbred, særligt for de sensible.
Krop, tarm og psyke elsker regelmæssighed og hvile. Det kan være svært at leve på samme måde i ferien som til daglig. Det er skønt at sove længe, og gå sent i seng. Men hvis du kan gennemføre det, så behold dine hverdags søvnrutiner, så meget som muligt. Sæt vækkeuret på sædvanlig tid, bliv evt. i sengen, men hyg dig med en bog, en film, elskov, ungerne, i stedet for at sove længe. Gå en lang tur senere på dagen, og gå i seng på samme tid som du plejer, hvis du ikke er til fest. Igen, tag bogen med, dyrk god elskov, lad din søvnrytme forstå, at du er gået i seng og slapper af, selv om du måske ikke sover.

11. Falder du alligevel i, og indtager alt det du ikke burde, og får rigtig væmmelige tømmermænd – så reparer dig selv med masser af grønplantemad, se her. Og giv dig selv en masse selvomsorg. Festen var sjov, du havde det fedt, og det er også vigtigt. Gode relationer hjælper os til en bedre helbred. Dit generelle helbred svækkes ikke af en eller et par fester, men det vigtigt hurtigt at vende tilbage til de grønne fiberrige vaner, og den gode nattesøvn!

Har du problemer med histaminintolerance og leaky gut, fødevareintolerancer (allergi) eller irritabel tyktarm kan du kontakte mig for hjælp på: info@sundmadsundtliv.dk eller 40110314.

Reparer tømmermænd med grønne tarmvenlige måltider!

Reparer tømmermænd med grønne tarmvenlige måltider!

Forskning viser, at tømmermænd på grund af for meget alkohol, tunge julemåltider og dårlig søvn, allerbest kan repareres med et grønt fiberrigt måltid! Dine tarmbakterier er ikke vilde med usunde udskejelser og søvnmangel, men de bliver hurtigere glade igen, hvis du indtager et stort grønt måltid!

De tarmbakterier som styrer vores gode helbred, bliver slidte efter indtag af tarmbakteriebelastende fødevarer eller alkohol, ligesom manglende søvn også får de mere kedelige tarmbakterier til at blomstre upassende.

Masser af grøn, fiberrig og tarmvenlig mad kan rette op på dette, og ret hurtigt skabe et godt miljø i tarmen.

Problemet er at vi ofte har meget lyst til ikke-tarmvenlig mad netop når vi har tømmermænd og er trætte. Vores urhjerne får os til at længes efter salt, fedt og sukker, når kroppen er udmattet – og det er netop de smage der er fremtrædende i fastfood/junkfood, cola med mere.

Ergo når vi spiser alt det forkerte i tømmermandssituationen, er det fordi vi spiser emotionelt. Vi spiser på en følelse, som vi har nedarvet genem tusinder af generationer, at mad med højt densitet: fedt, sukker, salt, er det vi behøver når vores kroppe føles nedbrudte.

Det vi i virkeligheden mangler rent fysiologisk når vi har tømmermænd, når vores kroppe er ekstraordinært belastede, er masser af plantebaseret mad og fibre. Efter et eller mange måltider med alkohol, fiskefilet med godt med panering, julemedister og frikadeller af den fedtede slags, sylte med “plastikgele” (gelatine der nærmest er betonagtig), charcuteri med masser af røgaroma, nitrat og salt, masser af ost, blødt lyst brød uden et fiber i, dessert og chokolade, fest til ud på natten, måske lidt cigaretter, – så mangler vi vital grøn sundhed!

Så når du vågner efter festlighederne, kan du med fordel indtage disse grønne retter:
– smooties, se her eller greenies, se her
– hjemmelavet tomatjuce, se her
– surdejstoast med avocadomos, syltede løg og et spejlæg
– surdejstoast med pesto og avocado, se her
– scrambled æg med chili og ristede grøntsager, se her, og gerne lidt kikærter eller bønner
– burger på bønner, godt krydret, se her
– tortillas med bønner og grønt, se her
– taco med spicy fyld, se her
– pasta med trøffel-svampe sauce, se her
– pasta med bagte grøntsager, se her

Eller mad med masser af grønt og lidt kød eller fisk:
– tortillas med oksekød og grønt, se her
– taco med kylling og grønt, se her
– burger med grillede grøntsager, se her
– hotdog med grøntsager og basilikumcreme, se her
– hjemmelavede kartoffelchips til burgeren, se her
– pasta med kødboller i krydret tomatsauce, se her

Og til den søde tand:
– bananomelet med bær, se her
– bærpandekager med blåbærcreme, se her
– nicecream med bær, se her
– nicecream med kaffe, chia og mandler, se her
– søde spinatpandekager, se her

Alt denne mad glæder dine tarmbakterier og sørger for at du hurtigere er frisk igen på både krop og psyke!

Fire grunde til at spise mere diverst, mere plantebaseret!

Fire grunde til at spise mere diverst, mere plantebaseret!

At spise diverst betyder at spise alsidigt, med et stærkt fokus på plantebaseret mad, der er sundest for din tarmflora – som igen er kilden til din generelle sundhed!

Her er 4 gode grunde til at spise diverst:

1.
Ved at spise alsidigt har du mindre risiko for mangeltilstand på vigtige byggesten til et godt helbred.
Planter er fyldt med vitaminer, mineraler, og fytokemikalier, som beskytter dine tarme mod slemme bakterier og vira. Jo mere varieret du spiser jo tættere kommer du på et virkelig godt helbred.

2.
De fleste mennekser nyder at kosten er varieret. Så divers mad tilbyder ikke bare sundhed, men også en masse lækre smagsoplevelser. Forskning har vist at vi mennesker lever længere når vi nyder vores måltider, formodentlig fordi at glæde ved maden giver en forbedret fordøjelse.

3.
Ved en stor plantediversitet øges sundheden, idet mange plantestoffer arbejder sammen om forøget sundhedsvirkning. Piperine i sort peber øger din krops evne til at optage curcumin i gurkemeje til eksempel. Så lidt sort peber i din dahl forøger gurkemejens anti-inflammatoriske evne!

4.
Dit tarmbiom (dine tarmbakterier) bliver mere diverst, når du spiser mere diverst. Og det er udgangspunktet for et godt helbred: bedre immunsystem, bedre inflammationsbekæmpelse, mindre risiko for hjerte-kar sygdomme, mindre risiko for kroniske sygdomme, mindre risiko for autoimmune sygdomme, mindre risiko for tyktarmskræft, bedre hormonbalance, bedre humør, bedre stresshåndtering…

Generelt er det også vigtigt at spise kvalitetsmad, uraffineret mad, mad uden tilsætningsstoffer og kemi – når du spiser kød, fisk, mejeriprodukter, æg, færdiglavet brød og kage, drikker kaffe, te, vin, saft…

Inspiration fra theguthealthdoctor.com.

Tarm-boostning før julemaden rammer!

Tarm-boostning før julemaden rammer!

Giv dine tarme forebyggende førstehjælp, før det store julemads-ræs starter!

Der er tre alternativer til hvert måltid, der fodrer dine sunde tarmbakterier. Er der fødeemner i forslagene du ikke tåler, så erstat med et af de andre sunde alternativer. Bland opskrifter og retter præcis som det passer dig. Opskrifterne er hovedsaligt fra min hjemmeside, fra Alberte Stengaards hjemmeside (hun er en super dygtig veganer) + lidt andet.

Der er fokus på plantemad, kvalitetskød, og fisk med masser af omega 3. Charcutteri som pølse og røget rullepølse mv. er udeladt, da det indgår i mange julefrokoster og på grund af at røg/røgaroma og nitrat (og andre konserveringsmidler) ikke er tarmvenligt. Røget fisk er en undtagelse.

Da fermenterede fødeemner er super tarmsundheds-optimerende er der opskrifter med surdejsbrød og fermenterede grøntsager. Bag eventuelt selv brødet . Husk surdejsbrød skal startes dagen før du skal spise det. Køb evt. de fermenterede grøntsager, da de tager lidt tid at lave, kan købes i større supermarkeder og helsekostbutikker.

Opskrifter på det gode, sunde brød, surdej og almindeligt fuldkornsbrød, kan du finde her.
Bag eventuelt dette ketoinspirerede glutenfri brød, hvis du ikke spiser gluten – eller vil gøre meget ud af at spise med stor plantediversitet, hvilket er super for tarmsundheden. Eller dette glutenfri kernebrød.

Plantedeller, ud over min ene opskrift denne uge, lav selv se her, + se her. Køb se her. Der er masser af andre alternativer, søg selv via Google.

Sød med stevia eller bær/frugt/tørret frugt/krydderier i stedet for sukker. Brug evt. kokossukker med et lavt glukemisk index, hvis en ret/opskrifter du gerne vil lave kræver sukker.

Gode og sunde snack forslag kan du finde her og her.

1.
Morgenmad:
Surdejsbrød med ost, frugt og grønt
Grønne pandekager med revet gulerod, yoghurt og nøddesmør
Havregrød eller køleskabsgrød*) med skyr og bær

Frokost:
Kikærte-spinat deller med fuldkornssalat
*) Rugbrød (gerne ægte surdejsrugbrød) med plantedelle, tyndtskåret øko pålæg (ikke røget) og æg
Grønne pandekager med råkost og hytteost

Aftensmad:
Kartoffel-rødbede galette med kålsalat
Grønne pandekager eller tortillas med stegte grøntsager og sorte bønner
Grøntsagsfad i farver og plantedelle eller en frikadelle med revet grønt i farsen

2.
Morgenmad:
Surdejsbrød med ost, *) frugt og grønt
Bananomelet med bær og yoghurt
Havregrød eller køleskabsgrød med æblekompot

Frokost:
Efterårssalat med skinke og figner, og surdejsbrød
Fuldkornspastasalat med masser af grønt og lidt bacon
Rugbrød (gerne ægte surdejsrugbrød) med plantedelle, tyndskåret øko pålæg (ikke røget) og røget laks

Aftensmad:
Salat med koldt kød, spidskål og bagt græskar
Vegetargryde med cashewnødder
Broccolisuppe med topping af løg og æble, og et stykke surdejsbrød

3.
Morgenmad:
Surdejsbrød med nøddesmør og frugt, + æg og mikrogrønt
Grøn omelet med citrusmarineret mozarella
Havregrød eller køleskabsgrød med yoghurt, nøddesmør/peanutbutter og blåbær

Frokost:
Grøn omelet med citrusmarineret mozarella og fuldkornsrugbrød
Rejer og laks bowl
Rugbrød (gerne ægte surdejsrugbrød) med plantedelle, tyndskåret øko pålæg (ikke røget) og grøn omelet

Aftensmad:
Veganske madvafler med edamamebønner og salat
Hakkebøf med kål-løgkompot
Kødboller i krydret tomatsauce med pasta

4.
Morgenmad:
Surdejsbrød med grøn omelet, frugt og nøddesmør
Hindbærgrød med ingefær og lime
Grønne rugbrødsmadder

Frokost:
Grønne rugbrødsmadder
Havregrød med sød kartoffelcreme og parmesan
Grønne frokostvafler
Rugbrød (gerne ægte surdejsrugbrød) med plantedelle, tyndskåret øko pålæg (ikke røget) og røget makrel

Aftensmad:
Kyllinge og grøntsagsfad
Wok med kylling og spicy sauce
Krydrede fuldkorns-kokos madpandekager

5.
Morgenmad:
Surdejsbrød med ost eller røget laks, frugt og grønt
Havregrød eller køleskabsgrød med bærkompot (mos 200 g optøede eller friske røde bær, tilsæt 1-2 spsk. chiafrø og lad det stå 1/2 time)
Græskarmuffins

Frokost:
Flexitarens hurtige salat
Power pasta
Indisk salatbowl
Rugbrød (gerne ægte surdejsrugbrød) med plantedelle, tyndskåret øko pålæg (ikke røget) og fiskefrikadelle

Aftensmad:
Grøn risotto
Ovnbagte kødboller, grøntsager og tomatsalat
Beluga bolognese med pulled aubergine

6.
Morgenmad:
Surdejsbrød med grøn omelet
Nemme vafler med æble og gulerod
Ti minutters surdejsbrød med blåbær og revet citron + ost, nøddesmør, og frugtbidder
Kokos nicecream
Frugtsalat med vanilje-passionsfrugt creme

Frokost:
Laks og rejesalat i salatskåle
Grøn kyllingesalat
Burger med vegansk æggesalat
Rugbrød (gerne ægte surdejsrugbrød) med plantedelle, tyndskåret øko pålæg (ikke røget) og røget laks

Aftensmad:
Oksefilet med grøn sauce
Pulled pork med naanbrød og ærtemos
Pulled portobello med coleslaw

7.
Morgenmad:
Surdejsbrød med ost, frugt og grønt
Skyr eller yoghurt naturel med bær og hjemmelavet mysli
Havregrød eller køleskabsgrød med kakao og kokos

Frokost:
Kartoffelsalat med plantedelle eller frikadelle/pølse/bøf
Blomkålssalat med plantedelle eller frikadelle/pølse/bøf
Brødsalat med masser af grønt
Rugbrød (gerne ægte surdejsrugbrød) med plantedelle, tyndskåret øko pålæg (ikke røget) og makrel i tomat

Aftensmad:
Salat med lune oksekødsstrimler
Broget salat med bagt laks
Grøn salat med tomatvinaigrette og plantebøf (bøf lavet på plantefars fra supermarkedsdisken)


Uddybende kommentarer:
*) Frugt og grønt til morgenmad:
Skær mundrette stykker eller skiver af årstidens frugt, spis rå agurk, peberfrugt, gulerod, tomat, avocado eller andet grønt + lidt peanutbutter/anden nøddesmør til at dyppe frugt og grønt i.

*) Rugbrød:
Fuldkorns rugbrødsmadder med salat, øko kødpålæg, spirer eller anden mikrogrønt, syltede løg og/eller agurker, kimchi eller kraut, og ekstra grønt til, rå agurk, peberfrugt, gulerod, tomat, avocado, spirer, mundrette bidder af rå blomkål, lidt stegt grønt fra dagen før, hummus, oliven, oliventapanade eller pesto. Eller lidt råkost med nødder.

*) Køleskabsgrød er havregryn, evt. hørfø, chiafrø, tørret eller frisk frugt rørt op med mælk/plantemælk og yoghurt/planteyoghurt om aftenen, natten over i køleskabet og så toppet op med mere frugt, bær, kerner næste morgen, før servering. Se evt. mere her eller hos Alberte, der er ekspert i køleskabsgrød eller overnights oats.

Værd at vide om hormon-tarm aksen!

Værd at vide om hormon-tarm aksen!

Interessant for både helbred, forplantning og og libido.

Som mand (uden sygdom i forplantningsorganerne) behøver du ikke at knokle med vægte (eller indtage anbolske steroider) for at ligne en mand, pas blot dine tarmbakterier, dermed dine hormoner, og du får en mere mandigt udseende krop. God erektion og sexlyst følger også med!

Som kvinde (uden sygdom i forplantningsorganerne) betyder velfungerende tarmbakterier og en veafbalanceret hormonproduktion en velfungerende og mindre smertefuld månedlig cyklus, frugtbarhed, og god sexlyst.

Videnskab
Det er efterhånden kendt, at vorest tarmbiom (tarmbakterier) spiller en central rolle i vores velbefindende og gode helbred, både fysisk og psykisk. Men måske er det mindre kendt, at vores tarmbiom influerer på vores hormonbalance.

Videnskablig research har vist at mus, der har fået fjernet alle tarmbakterier, udviser en unormal kønsudvikling. Dette fordi de mangler tarmbakterier til at producere og regulere deres hormoner.

Hormonel udvikling kvinder:
Research har vist, at tarmbakterierne hjælper med at regulere de kvindelige hormoner, som har indflydelse på kvinders liv fra puberteten og frem.
Dine tarmbakterier*) har indflydelse på transporten af dine østrogener*) takket være et enzym kaldet beta-gluconidase, som kan omdanne inaktivt østrogen til aktivt østrogen ved at recirkulere det fra dine tarme til blodbanerne. Det betyder, at hvis du har en overvægt af negative tarmbakterier, så kan du have svært ved at recirkulere dine østrogener, hvilket kan betyde hormonforstyrrelser – dette ses bl.a. ved polycystisk ovariesymdrom og endometriose. Kilde: theguthealthdoctor.com og videnskab.dk

Hormonel udvikling mænd:
Mænds hormonproduktion af primært testosteron*) er påvirket på samme måde som kvinders. Ved ikke at spise sundt og vedligeholde de hormontransporterende bakterier kan mænd eksempelvis få nedsat rejsningsmulighed, udvikle bryster eller i visse tilfælde få prostatakræft. Kilde: Netdoktor, Umahro Cardogan

Spis derfor efter at gøre dine tarme glade, det vil sige styrk de tarmbakterier, der kan styrke din hormontransport = plantebaseret mad med fibre og gode fedtstoffer, og lidt kød, fisk, mejeriprodukter af god kvalitet (hvis du ikke er veganer/vegetar). Se mine øvrige artikler om tarmbakterier.

NB:
Det er ikke kun kønshormonerne der påvirkes, også de hormoner der kontrollerer appetit, blodsukker og blodfedt påvirkes af tilstanden i dit tarmbiom
hvilket igen påvirker din hormonproduktion!

Uddybende forklaringer:
*)Østrogen
Østrogen er betegnelsen for en gruppe af kvindelige kønshormoner. De naturlige østrogener produceres i æggestokke, binyrer og fedtvæv. Østrogen har en afgørende rolle i mange forskellige processer i kroppen. Lige fra frugtbarhed og sexlyst til knoglesundhed, blodsukkerbalance, kolesterolniveau, humør, temperaturkontrol og hudens elasticitet. Kilde: spisdigrask.dk

*)Testosteron
Testosteron er et mandligt kønshormon, der påvirker stort set hele kroppen. Det har effekter på kroppens udseende, idet det har en “mandliggørende”, såkaldt androgeniserende effekt på kroppens væv, og derudover en mere generelt opbyggende effekt (anabolsk), i og med det stimulerer muskel- og længdevækst. Kilde. netdoktor.dk

*) Tarmen er nært koblet til både immunsystemet, hormonsystemet og nervesystemet. Bakterierne kan bl.a. kommunikere med disse systemer gennem stoffer, de udskiller, som interagerer med receptorer i tarmvæggen. Det kan starte bestemte reaktioner i immun- og hormonsystemet. Bakteriernes produkter, metabolitter, kan også blive optaget gennem tarmvæggen og videre ud i blodbanen. Metabolitterne kan på den måde fungere som signalstoffer, der påvirker receptorer i andre organer som f.eks. hjernen eller leveren. Bakteriernes overfladestruktur kan også genkendes af receptorer på indersiden af tarmen og på den måde starte en respons i kroppen. Kilde: dtu.dk

MIND kost – der passer på din hjerne!

MIND kost – der passer på din hjerne!

MIND kost er “Middelhavsintervention for neurodegenerativ forsinkelse“. Designet af Rush University Medical Center med det formål at optimere hjernesundhed!

Egentlig er denne kost et mix af Middelhavskost og DASH kost, hvor sidstnævnte har fokus på de fødevarer og næringsstoffer, som har størst betydning for vores blodtryk.

Begge kosttyper er kendt for at modvirke demens og beskytte vores hjernefunktion efterhånden som vi bliver ældre, endda reducere Alzheimer.

Du skal ikke vente med denne kosttype til du er er på vej til at blive midaldrene – du skal spise det allerede nu!

Hvad siger videnskaben?
Et videnskabligt review i 2021 af 13 ernæringsstudier tyder på, at bestemte kosttyper (kost med masser af grøntsager, frugt, bælgfrugter, olivenolie/rapsolie/avocadoolie mm., fisk og magert kød), og at undgå raffineret kost (ringe færdigmad, mange færdig-pålægstyper, fast food, junkfood…), hjælper til bedre hjerne-integritet og hjernefunktion.

Opsummeret er løsningen: styrk plantesundhed og dit omega 3 indtag!

Her er 8 bud på ernæringselementer, videnskaben ved styrker hjernen og tarmene:

  1. Bladgrønt som grønkål, palmekål, spinat, bladbeder, pak choi, rucola, fennikel, julesalat…
  2. Bær, jordbær, blåbær, hindbær, brombær, solbær, ribs…
  3. Nødder, gerne en blanding af valnødder, mandler, hasselnødder, cashewnødder, pistacienødder, paranødder…
  4. Ekstra jomfru olivenolie og oliven
  5. Fuldkorn, hvede/rug/byg/havre/hirse, fuldkornsbrød, fuldkornspasta og bulgur, brune og røde ris, quinoa…
  6. Fed fisk som laks, makrel, sardiner, sild, ørred, med masser af omega 3 (frisk, frost, dåse, røget)
  7. Bælgfruger inklusiv linser og soyabønner
  8. Vin, gerne rødvin for polyfenolerne – et glas om dagen!

Inspiration:
theguthealthdoctor.com
Hjerteforeningen
Center for sund aldring

Arbejde for at få en sund fordøjelse – aflivning af nogle myter!

Arbejde for at få en sund fordøjelse – aflivning af nogle myter!

Allerførst en overordnet konklusion: Du skal ikke gå på en restriktiv diæt for at leve sundt og få en en sund fordøjelse. Du skal ikke udelade nogen makro-næringselementer, kulhydrater/protein/fedt, og du skal ikke detoxe på sære kure eller dyre kosttilskud.

Du skal derimod inkludere alle makro næringselementerne, og du skal spise mad af god kvalitet med god samvittighed og nydelse!

Nedenstående bud på optimering af dine tarmbakterier og din fordøjelse skal du være skeptisk overfor:

1. Bone broth, suppe kogt på ben, indeholder meget kollagen.
Kan give en forstyrret fordøjelse ro et par dage, fordi der ikke er nogen fibre i dette produkt. Men at fjerne fibre fra kosten er skadeligt for tarmbakterierne, og det beskyttende slimlag i din tarm, på længere sigt. Bone broth er ikke usundt, men det støtter ikke fordøjelsen, leaky gut (utæt tarm) og lignende.

2. Tarmskylninger. Kan lette på et symptomer i tarmen.
Der er ingen videnskablige beviser for at tarmskylninger skulle give en sundere tarm. Slet ikke hvis ikke finder sted på et offentligt eller privar hospital.
Det kan give en kortvarig lettelse af forstoppelse, ligesom et lavement, men der er risiko for at du skyller nødvendige tarmbakterier ud på samme tid.

3. Fiberrige kosttilskud. Tilbyder tarmene fibre.
Fibre, renset for vitaminer, mineraler, polyfenoler, fytokemikalier mv., er ikke egentlig sundhed. Fiberkosttilskud kan ikke erstatte de mange hundrede fibertyper, med hver sin “sundhed” for tarmene, som du finder i rigtig mad! Grøntsager, korn, bønner og linser mv.

4. Undgå sukker fuldstændig. Brug i stedet sukkererstatninger.
Sukker er ikke et nødvendigt fødeemne, men heller ikke skadeligt i små mængder. Det optages i starten af din fordøjelsesvej, og påvirker tarmbakterierne ganske lidt.
Spis endelig frugt, hvis din energiomsætning (metabolisme) og dine tarme kan lide det. Mennesker med insulin resistent, blodsukkersvingninger eller irritabel tyktarm trives oftest kun med ret lidt frugt.

Sukkererstatninger og kunstige sødemidler bør undgås. De påvirker vores tarmbakterier negativt hen imod mod et dårligere immunsystem, metaboliske problemer og det kan påvirke vores psyke.

5. Drik kaffe og te med “sundt fedt”. Oftest er forslaget nogle skefulde kokosolie, ghee, olivenolie eller lignende. (Polymættet fedt).
At indtage fedt på den måde er ikke særlig sundhedspædagogisk, og kan være direkte usundt for mennesker med kolesterol udfordringer!
Indtag heller din fedt i forbindelse med sund mad, grøntsager, fuldkornsprodukter, lidt velfærdskød, fisk etc.
Indtag helst (mest) umættet fedt, olivenolie, rapsolie, avocadololie, nødder, kerner, oliven, avocado, fisk…

6. Vegansk mad er lig tarmsundhed.
Det er ubetinget godt for tarmene og dit helbred at spise masser af grøntsager, fuldkornsprodukter, bønner og linser, nødder/kerner o. lignende. Men masser af færdigmad og fastfood med titlen “vegansk” er også tilsat masser af uhensigtsmæssig madkemi, og så forsvinder sundheden. Tjek altid ingredienslisten bag på varen, og kasser den, hvis der er ingredienser du ikke kan identificere.

Kød, fisk og animalske produkter er ikke usunde for dine tarmbakterier (hvis de er rigtig mad og af god kvalitet), så du behøver ikke undgå disse fødevareemner for at leve sundt!

Sunde tarmbakterie og et godt helbred!
Lav selv så mange af dine måltider som du orker. Hjemmelavet og uraffineret kost er sundest.
Spis kun færdigmad, der er baseret på rigtige fødevarer og uden sminkning og tilsætning.
Spis masser af grønt og masser af fibre. Spis i alle farver. Spis 30 slags planter om ugen, diversiteten betyder mere end maængden. Planter er: grøntsager, frugt, kornprodukter, nødder/kerner, bønner/linser, oliven, kaffe, te, vin, krydderier, krydderurter…
Spis økologisk, når du kan.

Inspiration:
The gut health doctor: www.theguthealthdoctor.com


7 måder til at styrke dit tarmbiom og dermed dit helbred!

7 måder til at styrke dit tarmbiom og dermed dit helbred!

Al sundhed starter i tarmene, så det er vældig vigtigt at gøre noget godt for alle de små vigtige bakterier i dine tarme!

Hvad er mikrobiom!
Mikrobiom, eller mikrobiota, er en betegnelse for alle de bakterier som findes på, og i din krop, og som interagerer med din krop. Dit mikrobiom findes overalt på din overflade. På din næse, dine kinder, i dine øregange, i din hårbund, overalt på din hud, og inde i dig – altså overalt på dig.
Alle levende dyr har særlige bakteriestammer, som har udviklet sig sammen med dem over tusinder eller millioner af år. En elefant, en kat og en kolibri har altså også sit eget særlige mikrobiom.

Det fylder ikke meget i kroppen vægtmæssigt, men styrer det meste!
Menneskets krop rummer mere end ti gange så mange mikrobielle celler som menneskeceller, skønt det totale mikrobiom kun skønnes at veje mellem 200 og 1.400 gram, og det samlede mikrobiom indeholder mindst 100 gange så mange gener som det humane genom.

For hver gang du har tre menneskeceller, som byggesten i din krop, findes der fire bakterieceller i din tyktarm.
Hvordan de overhovedet kan få lov til at leve der, har i mange år været lidt af et mysterie. Et af svarene er at menneskeracens immunsystem, gennem tusinder af år, har lært at acceptere nogle bestemte bakteriers nære tilstedeværelse, så længe de enten holder sig inde i tarmen eller uden på huden. Faktisk kan vi dårligt undvære dem dér.

Bakterieceller er langt mindre end vores egne celler. De allerstørste som findes er på størrelse med dette punktum. I vores tarme alene findes et sted mellem 500 og 1000 forskellige arter af bakterier, og de lever i symbiose med os. Uden dem kunne vi ikke leve. Bakterierne hjælper os for eksempel med at nedbryde cellulose, som vi får ned i maven hver gang vi spiser planter. Efter bakterierne har nedbrudt cellulosen kan vi optage den over tarmvæggen. Vi er således fuldstændigt afhængige af bakterier og har mere kontakt med dem på en god måde, end på en dårlig.

Hvad gør tarm-mikrobiomet?
I dag ved vi, at vi i tarmen har vitaminproducerende tarmbakterier, at mikrobiomet er vigtigt for normal udvikling og vækst, og for udvikling/ikke-udvikling af auto-immune sygdomme som diabetes, leddegigt,  muskeldystrofi, dissemineret sklerose, fibromyalgi og måske visse former for kræft. . Mikrobiomet kan have en sammenhæng med nervefunktioner, idet neurotransmittere kan produceres eller modificeres af visse mikroorganismer.
Fedme kan måske også skyldes eller forværres af en dårlig blanding af mikroorganismer i tarmen.
Danske forskere har i 2016 vist at der er en årsagssammenhæng mellem forekomsten af tarmbakterierne Prevotella copri og Bacteroides vulgatus, forhøjet BCAA og insulinresistens, der kan føre til sygdommen type 2 diabetes.
Forsøg med mus har vist at Clostridia-bakterier kan forhindre allergi.

Læs mere om bakterier og se en lille film herom på: bakterieliv.ku.dk

Mad er medicin, så du kan støtte dine tarmbakterier og dermed dit helbred gennem din kost:
Note:
Præbiotika og probiotika er vigtige begreber ifm. tarmbiomet.
Præbiotika er det fiberindhold, der fungerer som mad for de gode tarmbakterier.
Probiotika er lig med de gode tarmbakterier, der fremmer vores sundhed, styrker vores helbred.

  1. Spis mange fibre, og fibre finder du i plantemad: korn, ris, quinoa, grøntsager, frugt, blomster, krydderurter med mere…

2. Spis med stor diversitet: spis mindst 30 forskellige slags plantemad om ugen, da de hver især fodre forskellige tarmbakterier!

3. Spis fermenteret mad, da det øger mængden af gode bakterier og støtter disse bakterier i deres vigtige arbejde: surdejsbrød, fermenterede grøntsager og frugt, syrnede mælkeprodukter…

4. Øg mængden af antioxidanter (antioxidanter er vigtige, da de angriber de frie radikaler) i din mad, ved at spise flere polyfenoler og flavonoider: polyfenoler findes i rigtig mange frugter, bær, grønsager, bælgfrugter, fuldkorn og nødder. Flavonoider findes både i træer, frugt og grøntsager, f.eks. citrusfrugter, æbler, abrikoser og i de fleste bær, vi kender. Grøntsager som grønne peberfrugter, tomater, løg, broccoli, grønkål, spinat, bladselleri og aubergine indeholder også flavonoider. Desuden indeholder rødvin, grøn te og chokolade også mange flavonoider.

5. Øg mængden af probiotika i tarmene ved at øge mængden af prebiotika i du bager: i både brød og kager kan du øge mængden af præbiotika, plantefibre, og ved at anvende mange forskellige fibre og fermenterede fødevarer. Vælg fuldkorn, brug mange kornsorter, hvede, rug, byg, havre, + quinoa, amaranth, ris med videre, og selvfølgelig grøntsager, frugt, krydderurter, blomster, syrnede mælkeprodukter, fermenteret grønt og frugt, i både brød og sødt bagværk.

6. Reducer brugen af raffineret sukker, da det fører til inflammation i kroppen! Brug meget lidt sukker, og når sødning er nødvendigt, så brug frugt (frisk og tørret), grøntsager (en del grønt giver smag og naturlig sødme), honning, rørsukker, ahorn sirup, yacon sirup, og andre ikke raffinerede sødestoffer.

7. Gennemfør livsstilsændringer, der supporter hele kroppen: dyrk hensigtsmæssig motion, spis sundt som beskrevet ovenfor, sov godt, vær sammen med mennesker du holder af, hav et formål med livet som også rækker ud over dig selv, husk tid til mindfulness… Alt det styrker dit tarmbiom, via sammenhængen mellem tarm og hjerne, læs mere her!

Pas godt på dig selv!

Inspiration til artiklen er fra KU “Bakterieliv” og Venessa Kimbell “The sourdough school sweet baking”.