Vores helbred og velvære er designet af det vi putter i munden!

Vores helbred og velvære er designet af det vi putter i munden!

Vores tarmvæg huser 70 procent af vores immunsystem, så hvis du vil arbejde med din sundhed, så start med at gøre dine tarme sunde!

Sundheden i tarmen påvirker hele kroppens helbred. Dine tarme skal nedbryde din mad, absorbere vitaminer, mineraler, polyfenoler og så videre, holde giftstoffer ude, og samtidig selv producere mange af de kemiske stoffer er holder dig kørende: hormoner, signalstoffer, vitaminer, med mere. Noget af en opgave, og for at disse opgaver kan løses skal dine tarme fungere optimalt.

Selv i en perfekt verden er det et stort arbejde for vores tarme at afbalancere sit arbejde.
I den reelle verden er der mange ting der kan slå tarmbiomet ud af balance:

1.
Junk food, fast food, højt raffineret mad, mad uden fibre, færdigretter af lav kvalitet med madkemi og stoffer tarmen ikke kan genkende. Disse sundhedsfattige fødevareemner giver de dårlige tarmbakterier og gær mulighed for at gro i tarmen, hvilket nedbryder tarmens økosystem.

2.
Overforbrug af medicin som penicillin, anti-inflammatorisk medicin som Ipuprofen, aspirin, visse gigtmidler, midler mod for meget mavesyre og steroider ødelægger tarmens normale fordøjelsessystem.

3.
Tarminfektioner og tarmubalancer som bakterieovervækst i tyndtarmen, irritabel tyktarm, candida svamp og parasitter i fordøjelsessystemet.

4.
Påvirkning af giftstoffer fra vores miljø, herunder kviksølv og skimmelsvamp.

5.
Utilstrækkeligt med fordøjelsesenzymer på grund af stress, mavesyredæmpende medicin, og mangel på zink, kan alle føre til at din fordøjelse ikke fungerer som den skal.

6.
Stress. Kronisk stress ændrer dit tarmbiom med en opblomstring af dårlige tarmbakterier, hvilket kan medføre en utæt tarm (leaky gut), der igen kan medføre inflammation.

Prøv at arbejde dig ud af det der påvirker din tarm – og dermed dit generelle helbred – og begynd at arbejde bevidst med:
– fiberrig plantebaseret mad (30 slags om ugen, diversitet betyder mere end mængde, for alle plantefibre gør noget forskelligt i tarmen) – helst grøntsager med masser af farve: rød, grøn, gul, violet…
fermenteret og syltet mad (pickles, syltetede grøntsager, kimchi, kraut, kombucha, kefir, yoghurt, parmesanost og blå ost)
– omega 3 rige fødevarer (fisk, skaldyr, rapsolie, valnøddeolie, valnødder, olivenolie, mandler, sesam, avocado og jordnødder, soyaolie, soyabønner, hørfrø, chiafrø)

– zinkholdige fødevarer (kød, fisk, skaldyr, valnødder, fuldkorn)
mad af god kvalitet, gerne økologisk (dine tarmbakterier reager negativt på pesticider og anden kemi)
gennemgå hjemmet, tøjet, makeup og andre skønhedsprodukter, og kontoret, for skadelig kemi og tjek for skimmelsvamp
brug mad som medicin og drop eller skær ned på håndkøbsmedicin som Ipuprofen og mavesyredæmpere

Så får dit helbred et spark i den rigtige retning!

Læs mere i sitets øvrige indslag om tarmbakterier, for mere specifik viden på de omtalte områder!

Inspiration fra funktionel mediciner Dr. Mark Hyman, dr.hyman.com

Bekæmp inflammation i din krop!

Bekæmp inflammation i din krop!

Inflammation i kroppen er hensigtsmæssig, hvis vi har en infektion, et sår, et brud på en knogle, eller en virus/bakteriel sygdom! Men mange af os har inflammation i kroppen på grund af forkert kost, for meget alkohol, for stillesiddende livsstil og eller alt for meget stress.

Vi er afhængige af inflammation, for den skal redde os, når vi rammes af en infektion eller et kropstraume. Men når inflammationen løber løbsk og angriber vores egen krop i form af leddegigt, allergi, intolerancer, astma eller andre autoimmune sygdomme, så er inflammationen løbet af sporet. Og, i dag ved man, at hjerteproblemer, overvægt, diabetes, demens, depression, kræft og måske endda autisme, alle er sygdomme, hvis udgangspunkt er inflammation, der er ude af kontrol.

Bekæmp den uhensigtsmæssige inflammation med:

  1. Uraffineret mad, fuldkorn, masser af plantebaseret mad
  2. Sunde fedtstoffer
  3. Motion
  4. Aktiv afslapning
  5. Bekæmpelse af allergier og intolerancer
  6. Probiotisk mad, eventuelt probiotisk kosttilskud
  7. En daglig multivitamintabelet

1.
Undgå højt raffineret mad, det vil sige færdigmad af ringe kvalitet med masser af madkemi, og hvor de naturlige madkomponenter er nedbrudt for at blive opbygget til noget, der øger smag og holdbarhed – for fødevareindustriens skyld! Hvilket er en ptentielt inflammations-trigger. Kig altid bag på frostmad, dåser, brød, kage, kiks i poser/pakker, for at se om det indeholder ingredienser, du ikke kan genkende. Hvis ja, så køb det ikke. Undgå færdignudler, bouillonterninger, færdige saucer i poser og glas, de er fyldt med smagsforstærker, konservering, og dårlige fedtstoffer. Undgå slik, det er fyldt med farvestoffer, kemi, raffineret sukker, smagsforstærker etc. Lav selv din lasagne, halvfabrikata lasagne rummer f.eks. hydroriserede proteiner, det vil sige proteiner, som er nedbrudt og genopbygget, hvilket gør proteinet fremmed og uigennemskuelig for din krop, noget nogle forskere mener kan føre til intolerancer og overvægt.
Fuldkorn og plantefibre er guf for dine sunde tarmbakterier. De producerer hormoner og signalstoffer, som vi bruger til at opretholde en velfungerende krop og et godt humør. Desuden sikrer de gode tarmbakterier et effektivt slimlag på indersiden af dine tarme, hvilket er det bedste forsvar mod allergier og fødevare intolerancer.
Der er mere end 25.000 fytokemikalier i planter, og de er alle potente anti-inflammatorer!

2.
Spis sunde fedtstoffer, som koldpresset oliven, avocado-, kokos- – og rapsolie. Spis oliven og avocado. Spis gammeldags kværnet smør, i beherskede mængder. Spis fede fisk som laks, sardin, makrel, sild, både frisk, frossen og på dåse. Spis nødder, kerner og frø (solsikke, græskar, chia, hørfrø…). Spis øko æg, de er fyldt med vitaminer, mineraler og sundt fedt. Spis mørk chokolade. Spis øko yoghurt med høj fedtprocent, det er både probiotika og sundt fedt.

3.
Bevæg dig hver dag, gå, cykel, løb, dans, dyrk gymnastik, styrketræning, tag trappen, gør rent, ryd op i haven, leg med dine børn eller børnebørn. Moderat bevægelse med let forøget puls og lidt sved på panden er lig med et sundt kredsløb, hvilket til en vis grad modvirker usund inflammation. I dag taler man om at inaktivitet er lige så skadelig for kroppen som rygning, så det er bare med at komme op af stolen!

4.
Aktiv afslapning er mindfulness, meditation, og tænkepauser fra en hektisk hverdag. Ikke alle har gavn af at sidde stille og trække vejret dybt med hjælp fra meditation, for nogen er det faktisk mere stressende end det er afslappende. F.eks er det at at bruge tid i haven, lege med sine børn, male akvarel, strikke eller lufte hunden også aktiv afslapning, for princippet er at få dine tanker væk fra hverdagens travlhed og få fokus tilbage til nuet. Afslapning handler om at kende og lytte til sin krop. Det er lige så okay at finde ro i aktiviteter, som det er at smide bagenden ned på en yogamåtte og lave vejrtrækningsøvelser.

5.
Bekæmpelse af allergier og intolerancer sker gennem en alsidig kost, med fokus på en høj plantediversitet og mange kostfibre. Som du kan læse under punkt 1 (og uddybet her og her), så fodrer plantefibre dine gode tarmbakterier og skaber derved mulighed for en naturlig hormon- og signalstofproduktion og et godt tykt slimlag i tarmen – hvilket begge dele er en forudsætning for at bekæmpe allergi og intolerancer (og autoimmune reaktioner), som er skyld i inflammation. Læs mere her og her.

6.
Spis probiotisk mad, især fermenteret mad, for det fodrer i høj grad de gode tarmbakterier. Fermenteret mad er bl.a. yoghurt, hytteost, kefir, kimchi, kraut, kombucha, parmesanost, tempeh, æblecidereddike og surdejsbrød.
De mælkesyrebakterier, der oftest dominerer i fermentering af madvarer, er sunde for dig. De har en probiotisk effekt, og mælkesyrebakterierne øger optagelsen af næringsstoffer som B12-vitamin, K-vitamin, magnesium, kalk og jern. Mælkesyrebakterierne producerer desuden såkaldte peptider, der hæmmer og dræber uønskede bakterier.

7.
Vitaminer og mineraler er vigtige i bekæmpelse af inflammation. Men vores kost er idag er desværre præget af tiltag til storproduktion og stordistribution, hvilket betyder: uetisk produktion af dyr (stordrift der stresser dyrene og nedsætter deres sundhed, hvilket forstærkes gennem dyrenes kost, som er fremstillet til stordrift og uden øje for sundhed), pesticider, krav om langtidsholdbarhed opnået gennem madkemi/hydrorisering mv. – og vores kost er blevet meget ensidig. I dag styres store dele af verden fødevareproduktion af ret få store fødevareproducenter, og de fokuserer ensidigt i madproduktion ved hjælp af ret få fødevarer, som eks. hvede, majs, der indgår i utrolig megen madproduktion. Vi har brug for diversitet med vitale og potente vitaminer og mineraler til sunde tarme og inflammationsbekæmpelse.
Spis derfor en god multivitaminpille, til sikring af et bredt vitamin- og mineralindtag, gerne en vegans vitaminpille, da de hovedsaligt anvender naturligt forekommende vitaminer.

Gå i gang med disse 7 punkter, det er en god begyndelse på bekæmpelse af inflammation i din krop!

Inspiration fra:
Funktionel mediciner Dr. Mark Hyman, drhyman.com
Forskervirksomheden Zoe, joinzoe.com
Kræftens bekæmpelse
Dr. Will Bulsiewicz, theplantfedgut.com

Hvordan får jeg en sund, alsidig og grøn kost med histaminintolerance og andre fødevareintolerancer?

Hvordan får jeg en sund, alsidig og grøn kost med histaminintolerance og andre fødevareintolerancer?

Mange med histaminintolerance og andre intolerancer eliminerer grøntsager, der indeholder histamin eller trigger histamin i kroppen, eller giver uro i maven, og får derved en begrænset plantediversitet! Det er uheldigt, for plantediversitet er vigtig for din tarmsundhed, og tarmsundhed er vigtig for et godt helbred!

Når du eliminerer mange grøntsager og andet fra planteriget konsekvent, fordi de synes at belaste dit helbred, så kan det være en trussel mod dit helbred på langt sigt. Elimination er ikke vejen til et bedre helbred, heller ikke for de af os med histaminintolerance eller andre fødevarerelaterede intolerancer!

Plantediversitet er vejen til et stærkere og bedre helbred, da plantediversitet er det bedste middel til en stærk og god tarmflora, og tarmfloraen er det der afgør om dit helbred er godt eller skidt.

De fleste af vores hormoner og signalstoffer produceres i tarmen, også de der styrer humøret, og tarmen styrer vores immunsystem. Med det i mente er det ikke så svært at forstå, at en god tarmflora er adgangsbilletten til et godt helbred. Læs mere her og her!

Generelle fødevareintolerancer behandles i andre artikler, nedenfor gennemgås histaminintolerance. Dog er de generelle råd gældende ved alle intolerancer.

Histaminintolerance
En intolerance, som ikke kan beskrives meget konkret, for den er svær at forske i, men det er intolerance, hvor man får oparbejdet et histaminoverskud i kroppen. Formodentlig enten fordi:
– du mangler et eller flere enzymer i kroppen, som skal nedbryde histamin (alle producerer histamin, som en del af fordøjelsen, og i forbindelse med inflammation)
– du producerer mere histamin end din krop kan nedbryde grundet allergier, andre intolerancer, inflammation, herunder stress

Histaminintolerance kan give en række ubehagelige reaktioner fra mave-tarmproblemer til hudreaktioner, hjertebanken, migræne, ledsmerter, angst, depression mm. Se mere på histaminintolerance.dk. Vær dog opmærksom på, at også andre intolerancer, allergier og sygdomme giver den slags reaktioner. Registrer dine reaktioner over en rum tid, før du giver dig selv “diagnosen”, eller tag en test, se her eller her.

Histaminintolerance, hvad og hvordan?
Find listen, der siger noget om histaminniveauer i frugt og grønt, + andre plantebaserede fødevarer som diverse slags mel, te, kaffe, kakao, og kød/mejeriprodukter mm, på histaminintolerance.dk. Eller download appen: “All I can eat” i Apple App Store (gratis).

Lagrede, røgede og meget modnede fødevarer, herunder dåsemad, lagrede oste og vin kan ofte give udfordringer ved histaminintolerance. De er dog ikke farlige for dig, men kan udløse ubehag. Og disse fødevarer kan du udelade, hvis du kan mærke at de sender din krop på en ubehagelig rejse, uden at du kommer i mangeltilstand.

Plantebaserede fødevarer (minus det der kan drikkes) kan kroppen dog ikke undvære uden konsekvenser for dit helbred.

Histaminintolerance og plantefødevarer
Nogle grøntsager og frugter indeholder histamin, andre kan trigge histamin i din krop. Men at du kan finde en grøntsag, en frugt, mel etc. på en histaminliste er ikke det samme som at du reagerer på det, selv om du har histaminreaktioner. Du skal selv mærke efter, hvad der giver dig ubehagelige symptomer (se ovenfor). Bemærk også, at selv om en grøntsag (frugt etc.) giver dig problemer på et tidspunkt, så er det ikke sikkert det er sådan nogle uger senere, for dagsformen i din krop betyder meget for, hvordan dit histaminniveau er/opleves.

Bemærk at stress, forårsaget af psykiske påvirkninger, eller fysisk stress forårsaget af fødevarer af dårlig kvalitet (fast food, færdig mad af ringe kvalitet), og sukker, alkohol, rygning, madkemi, pesticider i mad eller i dit miljø, kan medvirke til at du får intolerancesymptomer, idet disse faktorer svækker din krop. Og når din krop råber “hjælp”, så vil det foregå som smerter, maveproblemer, eksem, hovedpine og den slags.

Histaminintolerancens double loop problem!
Som ovenfor beskrevet vælger mange med histaminintolerance at eliminere mange grøntsager, frugt og andre fødevarer fra deres diæt, i angst for at disse skal hæve deres histaminniveau og give problemer. Og når man udelukker mange fødevarer, så sænker man diversiteten i bakterieindholdet i tarmen, og hæver kroppens “bekymringsniveau”.

Det får to negative konsekvenser for helbredet:
A:
For få typer af grøntsager gør det svært for de gode bakteriestammer i tarmen at trives.
Det vigtigt for fordøjelsen med en høj plantediversitet (se mere her om hvad der falder under planteføde) for sikring af en stærk tarmflora med gode bakteriestammer. Og tarmfloraen er din krops styringscentral, den der sikrer dig sundhed!

B:
Stærkt begrænsende elimininationsdiæter “bekymrer” din fordøjelse/tarmen, den bliver svag, og reagerer med smerter, forstoppelse eller diarre, hvilket igen kan give ubehag og smerter andre steder i kroppen.

Elimination betyder oftest udelukkelse af fødevarer, der kan styrke dit helbred helt generelt grundet elementes indhold af vitaminer, mineraler, antioxidanter – og antihistamin. En del fødevarer indeholder både komponenter der kan hæve dit histaminniveau og sænke det!!

Med andre ord, når man bruger elimination som værktøj mod histaminproblemer, kan man risikere at svække sin fordøjelse og sit helbred, og opleve flere helbredsproblemer end før diæten.

Disse negative konsekvenser kan forøge dit problem med nedbrydning af histamin, og du vil derfor forøge dit problem i stedet for at løse det!

Hvordan tackler jeg så mine histaminudfordringer i forhold til plantefødevarer?
Hav højest strikse eliminationsperioder på 4 uger af gangen, og med lange perioder i mellem, hvor du ikke spiser strikst.

Spis så mange grøntsager/så meget plantebaseret mad som muligt. Både grøntsager (inkl. natskyggefamilien), frugt, krydderurter, krydderier, korn, mel, ris, hirse, amarant, boghvede, nødder, kerner, oliven, planteolie, kaffe, te etc.
Hvis du fjerner en grøntsag/et fødevareelement for en periode, så tilføj et andet, så du hele tiden spiser diverst, for en god tarmflora og et robust fordøjelsessystem.

Sæt dig ind hvilke fødevarer der tilbyder naturlig antihistamin, som kan styrke dig og din krop, se f.eks. her.
Men igen spis så bredt så muligt, udelad så lidt som muligt. Plantebaserede fødevarers vitamin og antioxidant indhold er det bedste forsvar mod histaminoverskud i kroppen. Spis også gerne lidt fermenteret mad og surdejsbrød, det kan du træne dig op til at kunne tåle, og når du kan det, så booster det fermenterede dit tarmmiljø til nye og bedre højder.

Før gerne maddagbog, hvor du noterer, hvordan du har det efter indtagelse af diverse fødevarer. Men husk at det kun sjældent er nødvendigt helt at bandlyse en plantefødevare.
Eliminer kun fødevarer, der får dig til at have det dårligt, og kun for en kort periode – så genintroduceres det i et lille omfang. Skriv så, hvordan fødevaren nu influerer på din krop.

Træn din krop til at kunne tåle stort set al plantebaseret mad. Vores fordøjelse, tarme, nervesystem og metabolisme kan trænes lige som dine muskler.

Træningen foregår som en kombination af at spise stort set alt plantebaseret, og at overbevise din vagusnerve og din hjerne om, at det kan du godt tåle.
Vedrørende tarm-vagusnerve-hjerne forbindelsen, læs her.
*Tænk-positivt-træningen består i at du fokuserer på al det gode (anti-inflammation, anti-histamin, antioxidanter) du får ind i kroppen, når du spiser planteføde, som styrker din krop og hjælper den til at slippe af med sit histaminoverksud, gennem bedre tarmflora og mindre stress (at fokusere på fødevareintolerancer er meget stressende for både krop og hjerne).

Og endeligt består træningen i at undgå at spise og gøre det, der virkelig kan hæve histaminoverskuddet i din krop, nemlig ringe mad, stress og inaktivitet.

Undgå!!
Mad med madkemi, junk food, dårlige færdigretter med ingredienser som hverken du eller din krop forstår.
Dårligt fedtstof, friture, transfedt, chips o. lign. på tvivlsomme olier…
Raffineret sukker, flydende sukker (sodavand, også light).
(Industrielt fremstillet) brød af ringe kvalitet, overgæret, og bagt på mel af korn med kunstigt vokseværk , pesticider ec.
Pesticider, køb så økologisk som du kan.

Miljøgifte i tøj, skønhedsprodukter, dit hus, møbler, rengøringsmidler, plastik mv.

Diæter der fokuserer på at udelukke fødevarer, som kulhydrater, fedt eller lignende.

Stress, og for lidt søvn.

Ikke at bevæge dig, men sidde stille og føle dig elendig. Bevæg dig så godt du kan, det er ikke intensiteten, men det at bruge kroppen, der sender vigtige signalstoffer rundt i kroppen om at livet er godt!

*Beskrives af Yasmine, der en heling histamin veteran (www.healinghistamine.com) i indledningen til hendes kogebog “The anti-cookbook paleo”.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har behov for at arbejde med din histaminintolerence, og mener at ovennævnte kan blive en vej for dig til et stærkere helbred! info@sundmadsundtliv.dk.




Maven driller – skal jeg undlade fibre fra grøntsager, frugt osv…?

Maven driller – skal jeg undlade fibre fra grøntsager, frugt osv…?

Maven, eller rettere sagt tarmene, er vores kraftcenter.
Kraftcenteret behøver diverse plantefibre, gerne fra 30 planter om ugen, for at give dig et godt helbred.
Så svaret er: NEJ, du skal ikke undgå grøntsager og fibre, du skal spise dem med omtanke!

Der findes forskellige dårligdomme som oppustet mave, luft i maven, refluks, mavekramper, irritabel tyktarm (IBS), diarre, og histamin intolerance, hvor af flere hænger sammen, som påvirkes af indtaget af fibre fra frugt, grøntsager og andre fiberholdige planteemner.
Det får en del mennesker til at skære ned på deres indtag af frugt, grønt og andre fibre – men det er ikke godt for din tarmsundhed, og dermed dit generelle helbred.

Vores sundhed, også mave-tarmsundheden, og vores generelle helbredstilstand styres i høj grad af hensigtsmæssige bakterier i tarmene, som lever af plantefibre fra frugt, grønt, korn, ris, nødder, kerner etc. Så det er at forstærke fordøjelsesproblemerne, at undlade at spise fibre.

Det er en hønen og ægget problematik, hvad kommer først: den oppustede mave og dårlige fordøjelse der ikke kan lide fibre – eller fibre som en trigger af dårlig fordøjelse?
Med den viden vi har i dag, så kan et svar være: du har spist for lidt plantefibre i mange år, så der er vokset for mange uhensigtsmæssige tarmbakterier frem i din tyktarm, og dermed er dine tarme er blevet sarte, for der mangler bakterier til nedbrydelse af de fibre, som de gode tarmbakterier kan lide at spise! Og er der overtal af de dårlige (uhensigtsmæssige, når de er i overtal) tarmbakterier, så nedbrydes din mad ikke hensigtsmæssigt og der sker luftdannelse!

Jamen jeg får ondt i maven, når jeg spiser disse fibre, så hvad skal jeg gøre, for at undgå det?
Du skal sørge for at spise plantefibrene i en form, som din mave/dine tarme kan håndtere.

De fleste med fordøjelsesproblemer, minus forstoppelse, tåler ikke så godt rå grøntsager.
Spis dine grøntsager kogte, dampede, let stegte eller bagte, i gryderetter, i pastasauce, og fermenterede, alt efter hvad din mave og dine tarme kan tåle. Spis gerne mange forskellige grøntsager, og hvis nogen grøntsager giver særlige problemer, så spis mindst af dem. Prøv at variere dit grøntindtag så meget som muligt, for diversitet er vigtigt.

En del tåler kun frugt i små eller moderate mængder, så spis kun lidt/moderat, og spis det frugt der forstyrrer maven mindst. Prøv dog gerne med små mængder af en ny slags frugt også, for diversiteten er rigtig vigtig for dine tarmbakterier.
Drik f.eks. smoothies/greenies med frugt og bær (gerne i kompagniskab med grøntsager), spis gerne kogt og bagt frugt (frugt fra frost er fint), men spar på sukkeret, der ikke gør noget godt for tarmbakterierne. Spis gerne tørret frugt, uden tilsat sukker, hvis du tåler det, eller brug tørret frugt som sødemiddel i mysli, smoothies, grød, marmelade mv. i stedet for sukker.

Spis korn/brød, bulgur, cous cous, pasta, ris, hirse, quinoa m.m., gerne fuldkorn. Det hører til planteriget og tilbyder din tarm gode fibre. Bag, kog, steg, damp, hvad der er bedst for dig.

Du kan med fordel spire korn/quinoa/visse plantefrø og linser/bønner, det øger fordøjeligheden, da korn/frø/bønner mv. ved spiring udvikler sig fra en hård lille tingest til en blød miniplante. Spirer er gode i salat, de kan blendes med i smoothies og greenies, bages ind i dine brød, rugbrød og boller, lægges på din pizza, koges i din gryderet. Spirer er allersundest rå, men brug dem alle de steder du kan finde på! De er værdifulde fibre og fulde af naturlige vitaminer, mineraler, enzymer, proteiner, antioxidanter, plantefibre, klorofyl og livskraft. Læs mere om spirer her!

Linser og bønner tilbyder dine tarme fantastiske plantefibre, men de er svært fordøjelige. Udblød og kog bønner længe, hvis du har en irriteret fordøjelse. Se mere her!

Spis nødder og kerner. Hvis du er allergisk overfor nødder, så udblød (kasser udblødningsvandet) og opvarm dem inden du spiser dem, det plejer at fjerne allergenerne, men bevarer fibrene. Nødder og kerner tilbyder desuden gode fedtstoffer til dit system.

Spis krydderier, spis krydderurter, spis vilde planter og blomster, det tilbyder let nedbrydelige fibre, og gør de fiberglade tarmbakterier glade.

Spis fermenteret mad, som yoghurt, ost og surdejsbrød. Spis kimchi, kraut, og drik kombucha, hvis du tåler det. Fermenteret mad og drikkevarer er nedbrudt til næringsstoffer, som gode tarmbakterier profiterer af.
Tåler du ikke fermenterede fødevarer, så kan du udelade dem, men prøv gerne at spise små mængder i stedet for at udelade dem, og spise det gerne flere gange om ugen, for lidt er bedre end ingenting!

Drik økologisk te, drik økologisk kaffe og øko kakao – det er alt sammen planter, der tæller i dit planteredskab. Drikkene har ikke fibre i sig, men de nærer de gode tarmbakterier.

Gode råd!
Du skal spise fibre, både grove og lettere nedbrydelige, og dermed fodre de gode tarmbakterier, så de kan vokse, spise flere fibre og fore dine tarmvægge med proteiner og slim, der holder dem tætte og sunde, og dermed holder din fordøjelse sund!

Og du skal selvfølgelig hele tiden mærke efter, hvad der gør dig godt, og hvad der er provokerende for fordøjelsen.
Men plantediversitet er meget vigtig, så prøv at undgå at udelukke nogle sunde fødevarer for altid, spis lidt af dem, og prøv at spise dem igen efter 8-14 dage (måske efter et par måneder), for at se om du nu kan fordøje det. Din tarm skal have tid til at hele sammen med sine nye venlige tarmbakterier, og pludselig er den blevet mere robust og kan klare nye fødevarer!

Før gerne dagbog over det du spiser, og hvordan du har det med de fødevarer du indtager. Det kan hjælpe dig med at navigere i, hvad du kan tåle og i hvilke mængder. Husk at udfordre dig selv og din fordøjelse lidt hele tiden med at spise nye plantefibre, for det vejen til en bedre fordøjelse og et bedre helbred.

Spis surdejbrød, det er både super smagfuldt, og en rigtig sundhedsbooster!

Spis surdejbrød, det er både super smagfuldt, og en rigtig sundhedsbooster!

Sundhedsnørderi: Det er vigtigt at spise meget plantebaseret mad, og her hører korn under. Nå du fermenterer korn med vand og salt, så nedbrydes kornet og skaber et velsmagende og luftigt brød fyldt med letoptagelige fibre, der styrker dine gode tarmbakterier – det er win-win!

Denne artikel er videnskabeligt nørderi om surdej, opskrifter finder du under “Brød”.

Vildgær og mælkesyrebakterier, et fantastisk makkerpar!
Surdejsbrød begynder med at man laver en en surdejs-starter i et glas, en plastikbøtte eller en keramisk beholder.
I beholderen, hvor der man blander mel og vand, kommer der så vildgær og mælkesyrebakterier til fra omgivelserne, det vil sige fra dine hænder, luften i dit hjem, og det mel og vand du bruger!

Vildgæren producerer CO2, der gør dejen luftig.

Mælkesyrebakterierne producerer organisk syre som forsurer dejen og skaber lækker smag, forstærker indholdet af sunde næringsstoffer og forhøjer kornets fordøjelsesværdi.

Bakterierne i surdejsstarteren arbejder sammen og syren de producerer sikrer beskyttelse til syre-tolerante gærceller imod andre konkurrerende bakterier, så gæren kan være optaget af at producere enzymer, ombearbejde melet og reproducere sig i fred.

De enzymer bakterierne producerer er nøglen til at nedbryde melets oprindelige form. Det er enzymer som amylase og maltese, som nedbryder polysaccariderne (en sukker-form), melets komplekse stivelse og maltosen, som omdannes til glucose, en simpel sukkerform, som alle bakterierne inklusiv mælkesyrebakterierne lever af. Gæren producererogså enzymet invertase, som nedbryder sucrose til glucose, fructose og zymase. I forlængelse af dette fermenteres sukkeret til CO2, der får dejen til at hæve, og ethernol, som er med til at danne æteriske stoffer, der giver brødet smag.
Mælkesyren medvirker også til at kickstarte produktionen af enzymer ved navnet fytase som nedbryder futinsyre, hvilket gør brødet mere fordøjeligt, og gør brødets sunde ingredienser mere tilgængelige for tarmen.
Alt dette gør surdejsbrød til et vigtigt probiotika!

Fibre!
Surdejsbrød er også prebiotika.
Særligt surdejsbrød med fuldkorn er et uforligneligt prebiotisk tilskud, idet både surdejens fiberindhold og fermenteringsmiljø fremmer de glade tarmbakterier.

Fermenterede fibre fra fuldkorn modstår vores fordøjelse og ankommer ret intakte til tyktarmen, hvor vores mikrober kan trække ekstra energi, næringsstoffer og vitaminer ud af fibrene.

Mikroberne uddrager også kortkædede fedtsyrer som butyrat, der er vigtige for os, blandt andet fordi den er med til at opbygge tarmvæggen (og modvirke leaky gut/utætte tarme), og fordi butyrat har antiinflammatoriske og antioxidant egenskaber, der styrker vores sundhed.

Resistent stivelse
Studier har vist, at langsom fermenteret surdej har 20-30 % højere niveau af de fibre, der kaldes resistent stivelse sammenlignet med gærbrød. Resistent stivelse passerer ligeledes ufordøjet igennem til tyktarmen, og bliver til føde for de gode mikrober i tarmen. Resistent stivelse synes også at sænke tarmens pH værdi, hvilket reducerer inflammation i tarmen.

Nedbrydelse af resistent stivelse udløser ligeledes butyrat, og det der ikke bruges i tarmen rejser videre til vores blod og lever, hvor det har vist en positiv effekt mod diabetes, og reducering af risiko for tarmproblemer, cancer og hjerte-kar sygdomme.

Den resistente stivelse har også vist sig at påvirke vores mæthedshormon, så vi føler mæthed af mindre mængder mad, og den påvirker vores blodsukker, så vi opnår et stabilt blodsukker over længere tid, hvilket modvirker sultfølelse.

IBS, gluten sensitivitet, Fodmap diæten og surdejsbrød!
Har du mavesmerter, en udspilet mave fyldt med luft og et vekslende afføringsmønster? Så har du sandsynligvis irritabel tarm, IBS (irritable bowel syndrom). Eller måske lider du at glutensensitivitet (ikke cøliaki)?

FODMAP er en diætform til at afhjælpe irriteret tyktarm og glutensensitivitet, og det er en diæt som mange med tarmirritationer har glæde af.

FODMAP står for fermenterbare oligosaccarider, disaccarider, monosaccarider og polyoler (sukkermolekyler). Det er typer af kulhydrater, der er svære at nedbryde og absorbere i tarmen. Hos mennesker med IBS mangler der et enzym i fordøjelsen til nedbrydning af disse typer af sukker, så de transporteres til tyktarmen, hvor de fermenteres med oppustet mave/luft i maven til følge. Korn indeholder disse kulhydrater, er derfor ikke en del af FODMAP diæten.

Men research har vist at langsom fermenteret surdej formindsker FODMAP kulhydraterne i brød med 90 %, så mange med IBS og glutensensitivitet tåler surdejsbrød. Grunden er formodentlig, at der er enzymer, som trigges af mælkesyrebakterierne i surdej, som kan nedbryde FODMAP kulhydraterne.

Surdejsbrød er medicin for vores fordøjelse, vores gode tarmbakterier og dermed for vores generelle sundhed. Det fysiske og psykiske velbefindende styres nemlig i høj grad af vagusnerven, der er forbindelsen mellem vores tarme og vores hjerne. Og når tarmene er glade, så er vagusnerven rolig, og så føler vi os godt tilpas. Læs mere her!


Allergier og intolerencer, autoimmune sygdomme, hvor mad kan være medicin!

Allergier og intolerencer, autoimmune sygdomme, hvor mad kan være medicin!

Autoimmunitet er en tilstand, hvor vores immunsystem overreagerer på kroppens eget væv, og skader det ved angreb af inflammationsceller. Det sker ved alvorlige sygdomme som multipel sclerose, diabetes, rygsøjlegigt, psoriasis, psoriasisgigt, og inflammatorisk tarmsygdom som Crohn og colitis ulcerosa – men det sker også ved allergier og intolerancer, hvor eksempelvis kronisk nældefeber, astma, kuldeallergi, kraftig eksem, svære fødevareintolerancer og histaminintolerance kan være stærkt livsforringende. Altså kan autoimmune sygdomme ses som et spektrum fra livstruende sygdomme til sydomme, der giver et stærkt forringet hverdagsliv.

Hvorfor er det vigtigt at se allergier og intolerancer som en autoimmun sygdom?
Et, fordi det er vigtigt at vi selv tager vores allergier og intolerancer alvorligt, og dels også fordi det er vigtig at vores sundhedssystem tager disse sygdomme alvorligt. Allergi og intolerancer betyder, som ovenfor beskrevet, i mange tilfælde lav livskvalitet, og det er ikke acceptabelt – og ikke nødvendigt.

Der har været forsket ret lidt i allergier, og man kan få meget lidt hjælp til lindring af disse lidelser hos de fleste praktiserende læger. Jo, man kan få hjælp til at finde allergimedicin, men selv på det punkt ved mange læger meget lidt om de forskellige produkters optimale anvendelse. Men meget få læger kan anvise (eller anviser) en sundere levevis som et middel mod allergier.

Intolerancer som fødevarerintolerancer, glutensensibilitet og histaminintolerance, ved det officielle sundhedsystem stort set intet om. Og det er svært at få lægelig hjælp til et bedre liv med den type lidelser, man er henvist til et alternativt marked, hvor buddene på et bedre liv svinger fra seriøse tilbud til mere bizare bud.

Derfor vil det være godt, hvis allergier og intolerancer klassificeres officielt som autoimmune lidelser, som det offentlige sundhedssystem interesserer sig for og kan medvirke til at helbrede eller lindre.

Det er dog muligt med en sund levevis, at få langt bedre hverdagsvelvære ved allergi og intolerance!
Vi mennesker er bio-individuelle, vores DNA-struktur, genetik og epigenetik er forskellige, og derfor er vejene til et fysisk og psykisk velvære individuelle. Selvfølgelig er der nogle sunde “hovedveje” vi alle med fordel kan følge, men der er tilgange til sundhed som er individuelle. det vender jeg tilbage til.

Først lige lidt fokus på vores immunsystem, der er er overaktivt ved autoimmune sygdomme.

Vores immunsystem er tænkt til at beskytte os mod vira og bakterier, så hvorfor opfatter det pludselig vores egen krop som en fjende?

Der er faktisk ikke noget pludseligt ved det! Mange oplever en vis grad af autoimmun aktivitet mange år før de får det så dårligt, at de efterspørger en egentlig diagnose hos en læge.

Det videnskabelige tidsskrift Nature Medicin estimerer at 25 % af os har dysfunktioner i immunsystemet, herunder autoimmun aktivitet. Mange er ikke diagnosticeret med autoimmune lidelser, men hvis de ikke ændrer på deres levevis, vil en autoimmun lidelse formodentlig blive resultatet.

Man ved ikke præcis, hvorfor mennesker får en autoimmun sygdom, men hovedteorien går på, at genetisk svagheder vækkes af en imunsystemrespons på påvirkning som er farlige for kroppen, som f.eks.: bakterier, vira, miljøgifte, forurening, madkemi, gærsvamp, skimmel, parasitter, traumer eller langvarig stress. Sådanne faktorer kan kompromittere vores slimhinder så disse ikke fungerer optimalt og ikke kan holde farlige fremmedlegmer (de lige omtalte) ude, og der kan af samme grund opstå leaky gut, utæt tarm, da tarmen er vores største slimhinde. Når kroppen skal slås med uønskede fremmelegmer kommer den let til at opleve uskyldige elementer som farlige elementer, og så træder immunresponsen i gang, og kroppen angriber de slimhinder, som den tror er kompromitteret af “farlige fremmedelementer” (læs: uskyldige elementer).

Ved allergier og intolerancer angriber kroppen sig selv ved mødet med nogle i virkeligheden ufarlige elementer som støv, naturligt forekommende skimmel, dyrehår, pollen, fødevarer, histamin, varme, kulde, vand, nikkel med mere. Og kroppens angreb på disse elementer udløser nogle af følgende reaktioner: løbende og kløende næse og øjne, astma, hovedpine og migræne, ledsmerter, ondt i maven, nældefeber, rødmen, eksem, diarre, forstoppelse, opppustethed og mavesmerter, hjertearytmi, problemer med temperaturregulering, “hjernetåge”, eller psykiske udfordringer depression. – Meget velværetruende symptomer!

Det tidligere syn på genetik var, at havde din familie et bestemt sygdomsproblem, var det kun et spørgsmål om tid, før du selv fik det. I dag ved vi, at det er et forsimplet syn på genetik. Forskning har vist, at miljøfaktorer, både fysiske og psykiske, påvirker DNA’ets udvikling. Genetik kan os disponerede for autoimmune sygdomme, men det er dine livsstilsvalg og dit miljø, der afgør om generne for sygdom bliver tændt eller forbliver slukkede. Dette ses tydeligt i tvillingestudier, hvor tvillingernes ens gener udviklinger sig forskelligt, alt efter deres livsstil og miljø.

Vores gener er under pres – hvilket kan være en del af forklaringer på øget autoimmunrespons!
Vores DNA har stort set været det samme i hundrede tusinder af år, men i de sidste 100 år er der pludselig sket noget på den front. Tilvæksten i miljøgift, farlige kemikalier, stærkt raffineret og bearbejdet mad, høje stressniveauer, har sat vores DNA og sundhed under pres med flere autoimmune sygdomme til følge, siger aktuelle forskningsteorier.

Eksempel: TH 17 cellen er en del af vores immunsystem. Den bekæmper bakterier og svampe, men når den overaktiveres kan den måles i kritisk høje niveauer ved visse autoimmune sygdomme. Hvad har gjort dem overaktive? Forskere har fundet ud af at en kost med meget salt (findes ofte i stærkt forarbejdet mad) har en negativ indflydelse på TH17 cellen, og at det kan skabe autoimmun respons.

Dette er bare et eksempel på et mismatch mellem vores gener og vores moderne livsstil – her ved at vores oldgamle gener kan ikke håndtere den uhensigtsmæssige moderne kost (læs her: fastfood, præfabrikeret mad af lav kvalitet…).

Hvordan undgår jeg disse autoimmunne reaktioner i min krop?
Ved at arbejde på, at berolige kroppens immunsystem.
Din krop vil være mindre i alarmberedskab, hvis du fjerner de udefrakommende faktorer, der får den til at udløse sit immunforsvar i alt for høj grad:
Fjern miljøgifte i hjemmet og omgivelserne, så vidt muligt.
Ryg ikke og drik alkohol med måde.
Spis sundt, læs mere nedenfor!
Få masser af søvn.
Stress mindre og prøv at finde tid til at være mindful og spirituel.
Motioner regelmæssigt, gerne både blidt og med lidt puls på.

Spis sundt – gør mad til medicin – hvordan?
“Du er hvad du spiser” er tæt på at være en sandhed, så lad maden være et af, eller måske det, væsentligste redskaber til at skabe ro i din krop.

De sunde hovedveje, det der gælder for alle, er:
Undgå pesticider ved at spise økologisk, så vidt muligt, og spis dansk, da vi Danmark anvender færre pesticider end mange andre lande.

Undgå madkemi ved ikke at spise fast food og færdig mad af ringe kvalitet.
Lav din mad selv, det er allerbedst – eller køb måltider ved leverandører, der bruger økologisk og sunde råvarer.

Spis masser af grønt og frugt.
Grøntsager indeholder vitaminer, mineraler, fytokemikalier og antioxidanter, der styrker din krop.
Fytokemikalierne er planternes forsvar mod insekter og andre trusler, og de har vist sig også at tilbyde beskyttelse til vores kroppe. Spis i alle farver, da farvestofferne som er et element i fytokemikalierne, i maden også har en positiv indvirkning på din krop og sundhed.

Drik vand, urtete, te og kaffe uden pesticider og af god kvalitet. En hydreret krop har det bedst!
Drik også gerne naturvin og økologisk øl, og undgå kemi i din vin alkohol.

Din individuelle sundhed:
Det er på dette område, at du virkelig kan vinde noget rent helbredsmæssigt. Når du spiser den kost, som er bedst for DIG, så er gevinsten ro i kroppen og mindre inflammation, læs mindre allergi og intolerance.

Om du skal spise en traditionel kost, paleo, lchf, keto, vegetarisk, vegansk eller noget helt andet, det skal du selv afgøre.
Prøv at mærke dig frem til, hvad der er bedst for dig og din sundhed. Ikke den sundhed du kan læse om, men den sundhed der giver dig det største velvære fysisk og psykisk. Diæter, som du ikke er blevet rådgivet til og i af en professionel, kan stresse din krop voldsomt, og gøre din udfordringer større.

Før gerne dagbog over din mad, og den virkning den har på din krop, og bemærk således at mad både kan gøre dig dårlig og modsætningsvist kan øge dit velvære betydeligt.

DET ER VIGTIGT AT SPISE ALSIDIGT, det er det bedste forsvar for din krop!
Sundhed er både de rigtige makro- og mikronæringsstoffer, mineraler, sporstoffer med videre, og de findes i den brede pallet af fødevarer.

Diæter der udelukker bestemte fødevarer som “gift” giver ikke mening i en bred kontekst. Det bliver en slags hønen og ægget problematik, for hvis ikke dine slimhinder og dine tarme bliver næret og beskyttet af alle de relevante elementer i din kost, så reagerer de oftest med inflammation, hvilket kan gøre dine immunreaktioner voldsommere. Relevante emner er både kulhydrater fra grønt/frugt, prebiotika/fibre (korn/fuldkorn/glutenfri fuldkorn/nødder, kerner…), sunde fedtstoffer og sundt protein fra kød, mejeriprodukter, fisk, eller bønner og linser. Og probiotika som fermenteret mad, kombucha, kimchi, surdejsbrød mm.

Hvis du mistænker konkrete fødevarer eller fødevaretyper for uhensigtsmæssige for dig, så prøv at eliminere dem fra din kost 2-4 uger, og mærk efter hvordan du så har det. Introducer dem så igen i din kost, og mærk hvad reaktion din krop giver dig. Ofte er det også muligt at genintroducere fødevarer igen efter en rum tid, uden at få en negativ kropsreaktion. Dette gælder selvfølgelig ikke for mennesker med hvedeallergi, mælkeallergi, cøliaki eller laktoseintolerance, men kan f.eks. godt gælde for mennesker der har lidt under glutensensitivitet og forskellige fødevareintolerancer.
Sådan finder du ud af, hvad der er godt og skidt for din individuelle sundhed lige nu. For hvad du tåler kan ændre sig over tid med andre faktorere i dit liv, så derfor må du hele tiden, eller hyppigt, mærke efter hvad der giver dig det største kropslige velvære.

Husk at når din krop er glad for det du spiser, så finder den ro, og vil ofte belønne dig ved ikke at at “overfalde” din krop i utide! Diagnostisk sker der det, at dit immunsystem falder til ro, og kun reagerer når det er nødvendigt. Det vil sige, når eller hvis din krop bliver såret eller udsættes for bakterier, vira, parasitter eller gift, og det forstår at det ikke skal lave bål og brand ved mødet med ufarlige elementer, som det sker ved allergier og intolerancer.

Psykiske faktorer som traumer og stress kan ligeledes spille ind ved voldsomme immunreaktioner og inflammation. Men det kræver en anden artikel at forholde sig til. Dog gælder de samme råd for sund kost, som således også kan bidrage til at hæmme psykiske problemer.

Inspiration til artiklen fra:
Dr. Will Cole, læge og udøver af funktionel medicin, www.drwillcole.com.
“Kronisk sund” af Pia Norup, læge og udøver af funktionel medicin.

Allergi, intolerance og eksem – kan jeg gøre noget selv for at få det bedre?

Allergi, intolerance og eksem – kan jeg gøre noget selv for at få det bedre?

Man kan absolut hjælpe sig selv til et stærkere helbred, hvor de allergiske reaktioner formindskes meget!

Nogen får allergier tidligt i livet, andre udvikler det mere pludseligt i voksenalderen, enten som allergi eller intolerance.
Tidlige allergier hænger ofte sammen med genetisk disponering i kombination med udefrakommende faktorer, mens allergier og intolerencer vi får senere i livet ofte opstår som en reaktion på faktorer i vores miljø.

Man kan være arveligt disponeret for allergi, men man ved i dag, at der skal ydre faktorer til for at udløse allergi, intolerance, eksem, man bliver ikke allergiker bare fordi det er familien.

Forskning tyder på at allergier, intolerancer og eksem kan hænge sammen med eksempelvis påvirkning fra forurening, kemi fra hjemmet, rengøringsmidler og kosmetik – og kemi i den mad vi spiser. Alt sammen noget der kan igangsætte uhensigtsmæssige reaktioner i vores krop, som fører til en langt mindre fysisk tolerance overfor irriterende elementer udefra, så som pollen, dyrehår, støv, parfume, gluten, nikkel, vand etc..

Desuden kan traumer, langvarig stress og en presset mental tilstand yderligere forringe vores modstandskraft, så vi bliver allergikere, enten som børn, unge eller voksne. Risikoen er størst, hvis der er en arvelig disponering, men eksem, allergi og intolerence kan også opstå hos mennesker uden arvelig disponering.

Hvad sker der i kroppen ved allergi og intolerence?
Kroppen reagerer med en voldsom inflammationslignende reaktion på ret uskyldige elementer som pollen, dyrehår, støv, vand, nikkel, parfume, gluten, mælkesukker, histamin, fisk mv.

Vi har celler i kroppen, der sørger for hvide blodlegmer og andre “krigere”, en inflammatorisk proces, hvis vi udsættes for bakterier og vira, der skal bekæmpes, hvilket er godt, for det kan redde vores liv. Dette ses ved alt fra et sår, et brud på en knogle, influenza, lungebetændelse, Corona etc.
Men ved allergi og intolerance går der noget galt med denne fine forsvarsmekanisme. Kroppen reagerer med masser af krig og inflammation på elementer, der reelt er ufarlige for kroppen. – Hvorfor?
Fordi kroppen er så belastet i forvejen, så inflammeret, at irritationen fra f.eks. pollen, støv og dyrehår, opfattes af kroppen som et farligt element, der skal bekæmpes. Og da kroppen i forvejen er i alarmberedskab, så går den direkte fra 0 til 100 med krigsførsel overfor det den ser som et farligt element. Kroppen går i et inflammtionsberedskab, der giver reaktioner som hovedpine, ondt i kroppen, rødmen, kløe, eksem, hoste, åndenød, astma, ondt i maven, madintolerencer, diarre, træthed, “tåge” i hjernen, glemsomhed m.m.

En reelt unødvendigt reaktion, og meget ubehageligt og truende for ens livskvalitet!

Den inflammerede krop!
Hvorfor bliver kroppen så belastet, at den kaster sig ud i et helt unødvendigt voldsomt inflammationsberedskab ved mødet med disse ret udskyldige elementer?

En forklaring er det man kalder leaky gut” eller utætte tarme, og det kan opstå på grund af nedenstående forklaringer.
Fra forskning ved man i dag, at utætte tarme spiller en rolle i udviklingen af autoimmune sygdomme, herunder allergier og intolerencer.
Tarmen er en barriere mod omverdenen, der sikrer os mod farlige bakterier og vira, og sikrer os optagelse af næring.
Tarmen består af en tarmvæg, der på begge sider er beklædt med et slimlag med nogle signalstoffer, der yder beskyttelse mod de farlige bakterier, vira og giftstoffer.
Tarmen skal bortskaffe de farlige stoffer den opfanger, så de ikke trænger ud i organismen, men samtidig kan den lade næringsstoffer fra vores mad passere ud i blodbanerne, til energi op opbygning af vores krop.
De gode tarmbakterier spiller en rolle i hele dette system. de holder tarmslimhinden sund og tæt, men hvis der er for mange dårlige tarmbakterier sker det modsatte, der udvikles utætheder i tarmvæggen.

Vi har mellemrum mellem cellerne på tarmens overflade, det der sikrer at næringsstofferne kan komme ud i organismen. De holdes sammen af nogle proteinstoffer kladet “Tight junctions”. Disse mellemrum skal kunne åbnes, men hvis de for ofte står åbne trænger ufordøjede molekyler fra tarmen over i blodbanerne, hvilket skaber en stimulering af vores immunsystem, der ikke er vant til at håndtere store madmolekyler, og derfor hidklader immunceller, der går til angreb på madmolekylerne. Vi har dermed fået skabt en autoimmun reaktion i kroppen = kroppen angriber sig selv! Det giver symptomer som hovedpine, kvalme, ondt i kroppen, træthed OG det betyder, at din krop vil betragte pollen, dyrehår, støv, nikkel, madvarer den ikke kan lide osv. som en tilsvarnede fjende, der skal angribes med hele immunsystemet. Du får det så rigtig skidt, når du støder på det din krop ikke kan lide! Og du får det uanset om “fjenden” kommer via din næse, dit svælg, dine lunger, din hud eller din mave, for alle dine slimhinder er med i denne “krig”.

Hvorfor opstår der huller i tarmen?
Nedenstående faktorer spiller en rolle i udviklingen af leaky gut. Vores fordøjelse er i et tæt samspil med vors hjerne via hormoner og vagusnerven, og både fysiske og psykiske faktorer kan bringe ubalance i dette fine system. Konkret sker der en opblomstring af dårlige tarmbakterier, når vi påvirkes af en eller flere af disse faktorer, og de dårlige tarmbakterier kan medføre leaky gut, der igen kan påvirke hormoner, vagusnerven og vores hjerne negativt, så vi får skabt endnu flere dårlige tarmbakterier, og så der opstår en ond cirkel.

Der kan også være utæthed i andre slimhinder (næse, mund, hals, lunger, kønsorganer) eller i huden, af samme årsager som beskrevet nedenfor, der også kan give inflammationer ved mødet med det kroppen synes er fjendtligt. Og allergi/eksem kan betyde endnu mere sarte slimhinder, så allergien/intolerancen skaber en ond cirkel.

1. Fysisk miljøpåvirkning:
Som tidligere beskrevet, så kan stærkt påvirkende faktorer som luftforurening og kemi i vores nære omgivelser, i møbler, tæpper, sengetøj, tøj, rengøringsmidler, skønheds- og hygiejneartikler, emballage, bringe vores krop i alarmberedskab. Det er faktorer der er reelt skadelige for kroppen, og som helt fornuftigt får kroppen i alarmberedskab, som starter en inflammatorisk tilstand – kroppens måde at forsvare sig på, hvis du, din hud, dine knogler, dine organer er ved at blive skadet! Sker denne reaktion ofte kan det medføre kronisk inflammation, måske utætte tarme, autoimmun respons, kroppen angriber sig selv, og du får pludselig reaktion på mødet med faktorer, der reelt er ret uskyldige (pollen, dyrehår, støv, nikkel, vand, mælk, gluten, nødder, diverse fødevarer…), men som den inflammerede krop ser som farlige og derfor angriber.

2. Kostpåvirkning:
“Vi er hvad vi spiser”: den mad vi spiser kan være med til at disponere os for allergi eller intolerancer, lige som den kan være med til at styrke vores helbred.
Madkemi, pesticider fra landbrug, tilsætningsstoffer som konservering og kunstige farvestoffer, nitrit og nitrat, dårlig kvalitet fedtstoffer, friture, røgaroma, stabilisatorer, smagsforstærker, er alt sammen noget kroppen oplever som fremmed, naturstridigt, og derfor skadeligt, og som derfor kan igangsætte en inflammation i kroppen, måske skabe utætte tarme, som så igen kan tricke allergi eller skabe intolerancer ved mødet med mere uskyldige elementer.

Når kroppen er inflammeret, måske med utætte tarme, kan der ske det, at vi vi udvikler intolerance eller direkte allergi overfor visse fødevarer, der i sig selv ikke er usunde, farlige eller som sådan normalt dårlige for kroppen. Pludselig reagerer kroppen på pollen, dyrehår, støv, nikkel, gluten, mælk, avocado, nødder, stenfrugter. æg eller alt muligt andet som var det en fjende, og det sker grundet den kroniske inflammation i din krop.

3. Psykisk miljøpåvirkning:
Traumer og voldsom og eller langvarig stress udløser også inflammation.
Når du udsættes for noget du ikke kan håndtere mentalt, går kroppen i “flygt eller kæmp” tilstand. En tilstand med forøget produktion af adrenalin, nonadrenalin og kortisol, der forøger blodgennemstrømning til vitale organer, så du kan løbe eller slås, og der leveres mindre blod til fordøjelsen, der ikke skal bruges til noget i den situation. Umiddelbart efter er det meningen at kroppen skal slappe af, når du er nået i sikkerhed eller har vundet kampen, så din krop kan vende tilbage til sin homeøstatiske ligevægts tilstand, hvor du ikke producerer ekstra hormoner.

Hvis du er i flygt eller kæmp tilstand mange gange lige efter hinanden på grund af stress, eller får oparbejdet en kronisk stresset tilstand efter et eller flere traumer, så ender du op med en inflammeret krop. Flygt eller kæmp tilstanden ligner i kroppens optik belastningerne fra bakterier og vira, den vil derfor beskytte dig, og går i inflammatorisk tilstand. Og igen vil kroppen reagere på ret uskyldige udefrakommende faktorer som pollen, dyrehår, støv, nikkel, vand, gluten, mælk, diverse madvarer osv. med krigsførsel/inflammation, der giver rigtig meget ubehag, periodisk eller mere permanent.

Hvordan hjælper jeg min krop?
Du skal søge at undgå at skabe inflammation i kroppen.

1.
Undgå unødvendige kemikalier og køb rengøringsmidler, skønheds- og hygiejneprodukter uden parfume og med svanemærke. Tjek møbler, tæpper og tøj for unødvendig kemi inden køb.

2.
Spis fødevarer uden madkemi og pesticider, varsomt forarbejdede fødevarer, fødevarer direkte fra bæredygtige landbrug, plantager, garnerier, økologiske fødevarer, og halv og helfabrikata af høj kvalitet, hjemmelavet mad hvor der kun er anvendt naturlige fødevarer – det kan tilgengæld booste vores sundhed, og styrke modstandskraften mod allergi og intolerancer. Spis fuldkorn og fibre, det styrker tarmmiljøet.
Alt dette booster de gode tarmbakterier, der er med til at modvirke leaky gut.

Lev efter en eliminationsdiæt i en periode, og se om der er bestemte fødevarer, der skaber booster din inflammation og giver allergi eller intolerancer. (Læs gerne “Kronisk sund” af læge Pia Norup). Arbejd så på at bygge din krop op med sunde fødevarer, og introducer langsomt de fødevarere du har reageret overfor, og måske oplever kroppen dem nu som lige så ufarlige som de reelt er.

Husk KRAMS faktorerne.
Kost, rygning, alkohol, motion og søvn:
Rygning fremmer væksten af dårlige trambakterier, udtørrer slimhinderne og huden. Foruden generelt at svække din sundhed og dit immunsystem.
Mere end meget moderate mængder alkohol fremmer ligeledes væksten af dårlige tarmbakterier, og svækker dit immunsystem.
Motion i de rette mængder (det er individuelt) fremme faktisk væksten af gode tarmbakterier, øger din energiomsætning, øger serotininniveauet og styrker din sundhed.
Vores sundhed er afhængig af nok søvn, for søvn styrker immunforsvaret. Mangel på søvn kan fremme væksten af negative tarmbakterier.

Alt det har betydning for dit velbefindende og dit fysiske overskud til at bekæmpe dårlige tarmbakterier og inflammation.

3.
Tænk over dit stressniveau. Lever du med selvvalgt stress, så prøv at skue ned for tempoet og ambitionerne, giv dig selv tid til ro, mindfullnes og nærvær. Skift til et mindre stressende arbejde. Sørg for at få søvn nok.
Lever du i stressende relationer, så overvej om det er et sundt valg, eller du skal bryde ud og og få ro over dit liv.
Er dine livsmønstre stressende, så overvej om du skal tale med din læge, en psykolog, terapeut eller lignende for at få hjælp til at gennemskue dine livsmønstre og til at ændre dem. Lav tid til dig selv og din sundhed, uanset dine livsomstændigheder, for selvomsorg kan være et godt middel mod oplevelsen af “flygt eller kæmp” situationerne i livet.
Tal til dig selv om de behov du mærker du ikke får opfyldt, herunder ro til at tænke og føle, hvad der er det rigtige for dig i dit liv.

Få styr på din tarm-hjerne-vagusnerve akse, læs mere om det her.

Tarm-hjerne aksen via vagusnerven er ansvarlig for 80 % af vores immunsystem.
Og 95 % af serotinin, lykkehormonet, findes ikke i hjernen, men i tarmene!!!

4.
Kosttilskud.
Det kan være godt at støtte den inflammerede og udfordrede krop med kosttilskud. Det kan ikke erstatte sund kost, men det kan støtte den sunde kost:

NB: hudens styrke påvirkes af de samme faktorer som slimhinderne, så når der står “styrker tarme og slimhinder” styrker præparaterne generelt også huden.

Probiotika støtter opblomstringen af de gode tarmbakterier, og styrker tarmvæggen og alle øvrige slimhinder. Fås som pulver eller piller.
Spis gerne fermenterede produkter som kimchi, kraut, kombucha, kefir, det er naturligt probiotika.
Præbiotika, fibre, støtter de gode tarmbakterier. Spis masser af fuldkorn og grøntsager, eller køb fibertabelletter, der dog ikke kan måle sig med naturlige fibre.
Glutamin kan reducere skader på celler og hæmme betændelse i tarmene.
Tilskud af vitaminer og mineraler, blandt andet alle B-vitaminerne, A-vitamin, C-vitamin, D-vitamin, E-vitamin, zink, selen, kobber, molybdæn, mangan og magnesium. Især er et tilstrækkeligt tilskud af D3-vitamin vigtigt. Ikke kun for immunsystemet, men for næsten samtlige andre væv og organer i kroppen og hjernen. Spis det lettest i en god multivitaminpille.
C-vitamin er et antioxidant, der kan hæmme frisætning af histamin, der udskilles i kroppen som en del af den allergiske reaktion. C-vitamin, magnesium, quercetin, virker stabiliserende på mastcellerne, som er de celler, der udskiller histamin, når vores slimhinder kommer i kontakt med pollen, som vi ikke tåler. Histamin udløser den allergiske reaktion, og ved at mindske mængden af histamin, mindsker man allergisymptomerne.
Alfa-liponsyre og Gingko biloba er kraftige antioxidanter og gode for tarmslimhinden og øvrige slimhinder.
Gode fedtsyrer: hørfrø, fisk, fiskeolie, havtornkerneolie, omega 3, 6, 7 & 9 – og rigtigt smør og kokosolie. Styrker slimhinderne.
Kollagen fra bone broth, suppe kogt på kød, fjerkræ, fisk, skaldyr og grønt. Eller som kosttilskud. Styrker tarme og øvrige slimhinder.
Rød elmebark, pulver der røres op ikoldt eller kogt vand, virker helende på tarmene.
Aloe vera, virker helende.
Hørfrøafkog virker helende.
Adaptogene urter såsom Rosenrod, Schisandra og Ginseng er gode valg for en velfungerende hjerne.
Bliv undersøgt for Candidasvamp, for Candidasvampen trives bedst fugtige steder, især i slimhinderne. Det irriterer slimhinderne indefra og svækker dem, og derved bliver man mere påvirket af pollen.

Journalisering eller dagbog!
Det er en god ide at føre journal over dine udfordringer, dine symptomer, og den måde du lever på. For at skabe forandringer i din livsstil, skal du have et retvisende billede af, hvordan du egentlig lever :).

Noter hver dag i mindst 8, gerne 12 uger:
– Sygdomme og symtomer på daglig basis.
– Kontaktsymptomer ved brug af tøj, creme, shampoo, parfume, rengøringsmidler, vaskemidler, nikkel, vand mm.
– Hvad du spiser, hvornår du spiser, hvordan du havde det, efter hvert måltid. Husk også at notere snacks, slik, sodavand mm.
– Hvor meget du motionerer, hvilke motionstyper, på hvilke tidspunkter du motionerede, hvordan du havde det efter motion.
– Hvor stresset du har været og hvordan du har følt dig. Gjorde nogle oplevelser eller faktorer dig mere eller mindre stresset.
– Hvor meget og hvor godt du har sovet? Hvad drømte du. Hvilke faktorer fra dagen påvirkede din søvn.
– Har du røget. Hvor meget og hvornår. Hvordan påvirkede røgen dit velbefindende.
– Alkohol, hvornår du har drukket alkohol, hvor meget, og hvordan du havde det bagefter.
– Noter om eventuelle kosttilskud synes at hjælpe.
– Konklusion på dagen: hvordan påvirkede de enkelte faktorer dit velbefindende. Noter om det samlet set var en god eller mindre god, måske dårlig dag, og hvorfor.

Prøv også at tjekke og rense dit hjem for skadelig kemi i rengøringsmidler, skønhedsprodukter, møbler, tæpper, dyner, sengetøj, håndklæder, tøj, sko etc.
Skab et miljøvenligt hjem uden kemi og med med masser af luft og lys.

Mål, målsætninger og din dagbog!
Opsæt nogle mål for et større velbefindende med mindre sygdom, færre fysiske gener, måske at blive helt symptomfri.

Søg at nå målet trin for trin, og husk at du er den der styrer processen.
Prøv at forøge det du kan mærke forbedrer din livskvalitet, og eliminer det der giver dig flere gener.
Noter resultaterne, og juster igen.

Dagbogsnotaterne kan hjælpe dig med at se, hvordan dit liv oprindeligt var, og hvordan det ser ud med de ændringer du implementerer. Og notaterne giver dig blik for, hvordan du selv, et stykke hen ad vejen, selv kan påvirke og måske endda styre dit liv og dit velbefindende.

Medicin
Det er ok at anvende allergimedicin eller anden ordineret medicin.
Man skal altid gøre alt, hvad man kan for at hjælpe sin krop, og der kan medicin være en hjælp.
Men medicin er ikke forebyggende og gør ikke din krop sund. Det gør sund kost, god motion, søvn, mindre stress, mindre kemi, at stoppe rygning, at drikke mindre alkohol OG at leve bevidst!

Hjælp til processen!
Hvis du har brug for hjælp til processen, så kontakt en professionel. Læge, terapeut, coach e. lign.

Du er velkommen til at kontakte mig for hjælp.
Jeg er uddannet narrativ og holistisk kost- og livsstilsrådgiver, coach og traumekonsulent.
Kontakt: info@sundmadsundtliv.dk

Jeg er selv allergiker, og har over mange år arbejdet med faktorer, der har forbedret mit liv!

Inspiration til glutenfri madlavning og bagning!

Inspiration til glutenfri madlavning og bagning!

Jeg skal leve glutenfrit, eller en i familien skal. Hvordan gør vi?” Få nogle svar her!

Glutenfri bagning og madlavning vinder frem, så der findes mange bageegnede produkter i dit supermarked, og der findes gode koge- og bagebøger, og websites med opskrifter. Du kan sågar bage med glutenfri surdej! Læs mere om den glutenfri verden nedenfor!

Hvorfor vil du leve glutenfrit?
Måske vil du gerne undgå gluten, fordi du bøvler med maveuro, oppustethed og diarre?
Måske har du histaminintolerence, og kan mærke at gluten giver dig histaminproblemer!
Måske har du fået konstateret cøliaki eller hvedeallergi?
De to førstnævnte er en udfordring, som måske kan afhjælpes af mindre gluten i din livsstil. Sidstnævnte er alvorlige sygdomme, der kræver et komplet gluten eller hvedefrit liv.

Læs om glutenintolerence eller sensitivitet, cøliaki og hvedeallergi her på mit website!

Hvis du ikke har fået konstateret en sygdom, der kræver absolut fravær af gluten, så skal du måske overveje om du vil leve helt glutenfrit, eller blot nedsætte dit glutenindtag. Et forøget indtag af grøntsager og frugt, 600 g om dagen, med grøntsager til alle måltider, vil for mange betyde et mindre indtag af glutenholdige produkter, og en forøgelse af din generelle sundhed!

At leve glutenfrit betyder:
Man ikke kan spise noget indeholdende hvede, rug og byg, da disse kornsorter indeholder gluten. Det vil sige at du ikke kan spise almindelig franskbrød, fuldkornsbrød, flutes, rugbrød, pasta, bulgur, cous cous…

Havre er naturligt glutenfrit, men da havregryn og havremel ofte valses på møller der også valser andre kornsorter, skal du købe havregryn klassificeret glutenfri, for at undgå at grynene rumme spor af gluten. Små spor af gluten er dog ofte kun et problem for mennesker med cøliaki, hvor gluten er helbredsnedbrydende, og kan give akutte problemer. Eller mennesker med hvedeallergi, der ikke tåler det mindste spor af hvede.

Vi spiser meget mad baseret på kornprodukter i Danmark, så overgangen til en glutenfri livsstil kan godt være besværlig, men samtidig er det stort fokus på glutenfri kost, så der er mange gode produkter på markedet til erstatning.

NB: Vær opmærksom på, at meget færdigmad, fra pålæg over mayo-salater og kager til færdigretter indeholder gluten. Enten som mel eller som ren gluten, der tilsættes på grund af dets stabiliseringsevne.

Hvordan lever jeg glutenfrit?
Du laver mad og bager med glutenfri produkter…
eller du spiser mere frugt og grønt i stedet for kornbaseret mad – eller lidt af hvert!

Glutenfri produkter!
Brød og kage:
Der findes glutenfri brød i alle supermarkeder. Tjek indholdet, og undgå produkter med (meget) stivelse og tilsætningsstoffer du ikke kan identificere, da det ikke er sundt. Bag selv glutenfrit brød, så ved du hvad du spiser.

Du kan bage med:
Havre, teff, hirse, sorgum, ris, majs, boghvede, nøddemel, amarant, quinoa, kastanje, kikærte, kokosfiber, bønner. Og der findes blandede glutenfri melblandinger.

Glutenfrit mel har en anderledes og mere distinkt smag end glutenholdigt mel, så man kan med fordel eksperimentere med, hvilke meltyper man kan lide.
Glutenfri mel har også meget forskellig bageevne, så man skal lære sig at bage på en ny måde, og ofte blande meltyper, for at få perfekt bagværk.

Glutenfri mel kan anvendes til både brød og boller, pizza, pandekager, kager, cookies mm. Men de har forskellige kvaliteter, så ikke alle er lige gode til det samme! Som sagt kan man købe færdige glutenfri brødblandinger eller melblandinger, men tjek at de ikke indeholder (for meget) stivelse, f.eks.. i form af kartoffelmel, men det kan også godt bare hedde stivelse eller noget du ikke kan identificere. Det er tomme kalorier, der nok giver “lettere” bagværk, men ikke indeholder nogen form for sundhed til kroppen. At undgå tomme kalorier er vigtigst ved bagning af brød, madpandekager, pizza, morgenboller mv.. Kage er i forvejen ofte ikke et sundhedstilskud. Jeg vil dog ikke vælge produkter med megen stivelse uanset hvad, eller med tilsætningsstoffer, som man ikke kan identificere.

Læs om glutenfri mel og melblandinger + brug af disse melsorter her til brød og kager:
Karina Baagø (hjælp til glutenfrit liv + meloversigt og opskrifter)
Cooking Club (meloversigt og opskrifter)
Spis bedre (meloversigt og opskrifter)
Glutenfrifoodie (meloversigt og opskrifter)

Glutenfri brød og kageopskrifter:
Min blog rummer glutenfri brødopskrifter og low carb glutenfri opskrifter!
Emma Martin (blogger med bl.a. glutenfri opskrifter)
Meyer (fine opskrifter)
HUG bageri (glutenfrit brødsalg og opskrifter – virkelig kvalitet)
Mad for livet (blogger med bl.a. glutenfri brød og kageopskrifter)
Madbanditten (Low carb og glutenfri boller og kager, anderledes end de andre, da alt er low carb, og det er glutenfri mel ikke, så det er nøddemel, æg og mejeriprodkter der erstatter melet)
From The Larder (engelsk blogger, kun glutenfri, særligt kager)

Glutenfri bake-off, hvor nogen har gjort arbejdet for dig:
Foremma (glutenfri bake-off, som du laver færdigt hjemme, høj kvalitet)

Du kan købe glutenfri mel, melblandinger og brød fra (sælges i de fleste supermarkeder. Her er nogle kvalitative leverandører i supermarkederne:
Urtekram (sælger glutenfri mel og brødblandinger af høj kvalitet)
Semper (sælger mel og brød, opskrifter)
Valsemøllen (sælger glutenfri brødblandinger med hvedestivelse, hvilket giver ganske lidt gluten)

Kan jeg få fiber nok ved glutenfri bagning?
Ja, hvis du bager med fuldkornsprodukter som, havremel, havregryn, fuldkornsrismel, fuldkornsmajsmel, hirsemel, boghvedemel, og nøddemel. Desuden anvendes der fiber fra loppefrøskaller og kokosfibermel i mange glutenfri brødopskrifter.
Du kan også bage med grøntsager og nødder, ofte i kombination med æg og ost, og lave fiberrigt bagværk. Jeg har bud på dette på min hjemmeside og Madbanditten har meget af den slags

Mad, pålæg mv:
Husk at meget fra supermarkedets disk rummer gluten, som stivelsesmiddel. Tjek ingredienslisten på alt andet end frugt og grønt, før du køber det! Men supermarkederne har også lødige produkter uden gluten, og man kan læse dette på rigtig mange produkter i dag. F.eks. hos De grønne slagtere, Hanegal, Naturli, og mange veganske produkter

Lav gerne selv din mad, og måske dit pålæg, for at undgå gluten, og tilsætningsstoffer, der ikke gør noget godt for kroppen.

Man kan købe glutenfri pasta/nudler/lasagneplader, og naturligt glutenfri produkter som havre, quinoa, boghvede, hirse, amarant og ris/risnudler, at bruge i sin mad.

NB: Kød, frugt og grønt (her under kartofler) er glutenfri!
Brug grøntsager og frugt i stedet for kornprodukter, ris og lignende, så meget du kan. Der er mere sundhed i dette, end i glutenholdige/glutenfri kornprodukter og ris.
Du kan lave pasta på grøntsager med en skrællekniv, lasagneplader af squash eller auberginer, ris af blomkål og broccoli, mos på kartofler, søde kartofler, græskar og rodfrugter, pommes frites på kartofler og rodfrugter – variationerne af tilbehør er utallige, uden kornprodukter! Lav salater, sauterede/stegte/kogte grøntsager i stedet for pasta til kødet, brug nødder, ost, frugt, krydderurter/krydderier til at spice op.

Nødder og bønner/linser:
Nødder og nøddemel er glutenfri og gode at bruge i glutenfri bagning og madlavning, hvis du ikke har nøddeallergi.
Kerner som sesamfrø, chiafrø, græskar, solsikke, er også glutenfri og gode, også for dem med nøddeallergi.

Bønner og linser er ligeledes gode for mange glutenallergikerer, da de er glutenfri, hvis du tåler bønner og linser. Bønner og linser kan drille nogen mennesker (særligt allergikere) med deres indhold af lektiner og oligosakkarider.
Det er vigtigt at udbløde og koge efter anvisning på pakkerne, eller læse her om tilberedning hos Planteæderen, der har en proces som nedsætter bøvlet med disse fødevarer!

Inspiration til glutenfri madlavning:
Du kan finde glutenfri madopskrifter på min hjemmeside!
Glutenfri Magi (opskrifter på mad og brød uden gluten)
Meyer (opskrifter på mad uden gluten)
Emma Martin (blogger, med bl.a. madopskrifter uden gluten)
Mad for livet (blogger, med bl.a. madopskrifter uden gluten)
Coop (madvarer og opskrifter uden gluten)
Carrotstick (forslag til glutenfri basisvarer og opskrifter)

God fornøjelse i det glutenfri univers.
Ps.: Det glutenfri liv hænger ofte sammen med allergier eller maveuro, hvilket jeg er specialist i. Hvis du vil have hjælp, så kontakt mig gerne på:
info@sundmadsundtliv.dk
.


Hjælp til lækker laktosefri mad!

Hjælp til lækker laktosefri mad!

At finde ud af, at man er laktoseintolerent kan sætte madlavningen under pres!

“Kun en i familien har laktoseintolerence, hvad gør vi med maden?”
“Jeg elsker god mad, skal jeg nu kun have kedelig mad?”
“Hvad med gæster og fester, hvordan skal vi lave laktosefri festmad?

Spørgsmålene kan for nogen tårne sig op, når de finder ud af at de har laktoseintolerence, eller en i familien har!
Men maden behøver hverken blive kedelig eller besværlig af den grund- Madlavningen kræver måske lidt nytænkning, men læs nedenfor, og se hvor let det kan gøres!

Nemmeste løsning: Arla sælger en række laktosefri mælke-, fløde, flødeost og surmælksprodukter, tjek deres hjemmeside! Og familien kan ikke smage forskel!
Nem løsning: Du kan finde veganske mælkeprodukterstatninger, du finder nogle links hertil i nedenstående artikel.
Nytænkning: Andre produkter erstatte mælkeprodukter, og give dig lige så succesfuld madlavning.

Erstatninger for mælk, surmælksprodukter, fløde, smør!

Salt mad:
Fedt og fed lækker smag:
Mælk, ost, fløde og smør gør maden lækker, bl.a. fordi de tilfører fedt. Fedt smager godt og understreger andre smage, derfor bruger vi fedt i madlavning – ud over at det gode fedt er en del af vores sundhed.

Men fedt kan komme fra gode koldpressede olier: olivenolie, rapsolie avocadoolie, nøddeolie, kokosolie, kokosfedt (øverst i dåsen med kokosmælk). Og lad være med at spare på de gode olier, de er sunde og fantastiske smagsgivere. Disse olier har mere smag end mælkeprodukter, så smag dig frem til den mængde du kan lide!
Du kan vælge at stege dine grøntsager og dit kød i ret lidt fedtstof, og så tilsætte mere olie efter færdigstegning, kogning, dampning, for så er olien sundere, og du kan bruge olien til at tilsmage retten.

Oliven, avocado og parmesanost (naturligt laktosefri) kan give umamismag og fedme til en ret.

Nøddesmør er også en god erstatning for smør i nogle retter. Brug mandel-, hasselnødde- og cashewsmør. Brug peanutbutter og tahin. En form for smør der booster smagen i din mad! De er også gode på brød, yummi!

Nødde- og plantemælk (og nødder):
Plante- og nøddemælk er laktosefri. Lav det selv, eller køb de mange udmærkede produkter. Køb dem der er uden sukker og unødvendige tilsætningsstoffer, stabilisator f.eks.

Udblødte cashewnødder (og macademianødder) kan blendes og blive til en lækker creme, a la mayo. Er super godt til dressinger.

Ost og ostesmag:
De fleste oste har intet eller et lavt indhold af laktose, der nedbrydes under fremstilling og lagring, og tåles af mange med laktoseintolerence.
Der findes også gode veganske osteprodukter uden laktose. Se f.eks. her.
Ost kan erstattes af gærflager, der kan købes i store supermarkeder, helsekostbutikker og på nettet. Ikke at forveksle med gær, flagerne er inaktiv gær, og kun en smagsforstærker.

Intens smag og cremet konsistens:
Grøntsagsbouillon, gerne hjemmelavet eller Herbamare bouillon, er også en god smagsgiver, cremer ikke som mælkeprodukter, men tilfører smag.
Det cremede kan komme fra kokos- eller plantefløde. Igen søg produkter uden for mange tilsætningsstoffer.
Alternativt kan det cremede komme fra grøntsager kogt i bouillon, blendet, og rør ind i retten. Det giver en fantastisk smag!

Jævn maden med Maizenamel rørt op i lidt koldt vand, det giver en fin cremet konsistens. Brug IKKE for meget, for så bliver retten som gele :). Læs bag på pakken.

Sød mad/dessert:
Brug laktosefri mælk/fløde/flødeost/surmælksprodukter og smør fra Arla og andre mælkeproducenter- eller læs nedenfor!

Nødde- og planteprodukter:
Brug nødder, nøddesmør og vegansk smør!
Gå udenom produkter med mange tilsætningsstoffer og sukker, tilsæt selv sukker.
Nødde- og plantemælk blendet op med syrlige elementer som citron/appelsin, passionsfrugt, æble, stikkelsbær giver en smag a la surmælksprodukter. Ret godt til en alternativ koldskål eller panne cotta!

Cremet konsistens:
Jævn med Maizemel, agar agar (helsekost eller større supermarkeder) æg, eller husblas.

Du kan også tykne og jævne med kokosfedt/kokossmør og kakaosmør (det fås i helsekost og supermarkeder som Føtex, Bilka, og Meny) i desserter og kager, der ikke skal opvarmes.

Udblød tørret frugt, og blend det, eller blend frisk frugt. Begge dele er storartede smagsgivere i desserter, og de giver desserterne en fin fløjlsblød konsistens.

Bær og chokolade kan blendes med avocado, for fedme og for en god konsistens. Avocadoen er mild og næsten smagsneutral, så den forstyrrer ikke ikke smagen i din dessert.

Udblødte cashewnødder (og macademianødder) kan blendes og blive til en lækker creme. Blend gerne med lidt hel vaniljestang og flormelis eller flydende sødestof, og du får en skøn glat creme. (Mandler og hasselnødder kan også bruges, men kan ikke blendes helt så fløjlsbløde).

inspiration til laktosefri madlavning og bagning:

Du kan finde inspiration på min blog, se under laktosefri.

Du kan også søge her:

Katrines madblog

Christina Bønding

Meyers

Lineh

På engelsk:

Jamie Oliver

Godairyfree

thespruceeats

Cookieandkate

Laktosefri bake-off:
Foremma (glutenfri og laktosefri brød og kager, som du bager færdigt hjemme. Høj kvalitet)

Du kan også kontakte mig på info@sundmadsundtliv.dk, for råd og vejledning til laktosefri mad, der passer i din husholdning!



Bagt havregrød!

Bagt havregrød!

Bagt havregrød er en nem kage, en sund morgenmad, et herligt brunch indslag
Jeg serverer den med flødeskum til, men græsk yoghurt, Skyr eller kokosfløde kan også bruges.

Kan være både gluten- og laktosefri. God ved histaminintolerence, da der ikke er hævemiddel, æg og lignende i.

5 dl fint valsede økologiske havregryn
5 dl sød æblejuice eller æblemost (min var en hjemmelavet juice og en blanding af æble og pære)
lidt fint havsalt
1 tsk. vaniljepulver (ikke vaniljesukker, fås hos Urtekram)
evt. friskrevet ingefær
2 dl bær, friske eller frosne (jeg brugte frosne solbær og ribs)
2 spsk. øko olivenolie, smeltet smør eller smeltet kokosolie
1 håndfuld græskarkerner

Rør alle ingredienser sammen, og lad det trække 30 minutter. Kagen er ikke meget sød, så der kan blandes sukker eller honning i, hvis man har en meget sød tand.

Hæld grøden op i en smurt tærteform og bag 25-30 minutter ved 200 grader. Drys med græskarkerner.

Server lun med flødeskum eller lignende til.

10 tegn på, at du kan have histaminintolerance!

10 tegn på, at du kan have histaminintolerance!

Lider du af en, flere eller mange mærkelige og uforklarlige symptomer, som du ikke rigtig kan finde en forklaring på?
Hovedpine, kvalme, ondt i maven, luft i maven, diarre, migræne, ondt i led og muskler, eksem, astma, kredsløbsforstyrrelser, menstruationsproblemer, acne, psykiske udfordringer, symptomer der i stritter i forskellige retninger, så det er svært at finde ud af, hvad der i vejen – og både dine omgivelser og lægen er på nippet til at mene at du er hypokonder!

Det kan være histaminintolerence!
En allergisk reaktion, der foregår i din krop på celleniveau, men kan vise sig ret konkret flere steder i din krop!
Og som gør livet besværligt, både på grund af de gener du har, og på grund af den mangel på forståelse for dine problemer, som du ofte kan blive mødt med!

Måske ved du ikke, hvad histamin er, så læs her!

Her er 10 tegn, der ofte viser sig ved histaminintolerence:

1. Hudproblemer:
Eksem eller hudproblemer er et af de mest almindelige tegn på histaminintolerence.
Blæner, bumser, knopper, der viser sig hurtigt efter indtagelse af mange jordbær eller andre hustaminholdige fødevarer, er et typisk tegn. (Se mere om disse fødevarer her)
Stærk rødmen i ansigtet, f.eks. ved indtagelse af vin, er et andet typisk tegn.
En histaminrespons kan være akut eller kronisk. Eksem, nældefeber, kronisk hudrødmen, overreaktion på insektbid og langsom heling af hudirritation, kan være tegn på kronisk histaminintolerence.

2. Inflammation:
Alle inflammationer kan potentielt have en forbindelse til histaminintolerence. Men behøver ikke have det!
Det kan optræde meget konkret og synligt som rødmen, opsvulmethed (med eller uden smerte), men må ikke forveksles med forstuvning, rødmen ved et almindelig sår etc. Har du histaminintolerence, så har du nok oplevet det i andre forbindelser, så du kan kende forskel på en almindelig reaktion og en mere ualmindelig reaktion.
Det kan også vise sig som en forstørret lever eller milt, som smerter i lever/nyrer/milt/blære, der ikke vil gå væk, og uden at årsagen kan findes umiddelbart. Her kan der være tale om histaminintolerence, så tal med lægen om det!

3. Hjerte-kar-problemer:
Histaminintolerence kan være årsag til ualmindelige og sjældne hjerte-kar problemer. F.eks. tilbagevende for hurtig hjerterytme, arytmisk hjerterytme, pludselig fald i blodtryk, brystsmerter, at du meget tydeligt kan mærke dit hjerte slå – symptomer som ikke kan forklares ved hjerteundersøgelser, kan skyldes histaminintolerence. Uforklarlige blå mærker og rødmen i huden uden slag kan også skyldes histaminintolerence.

4. Vanskelighed ved regulering af kropstemperaturen:
Histaminintolerence kan gøre det svært for kroppen at selvregulere og forblive i homeostase.
Det kan betyde perioder med lav kropstemeratur, hedeture med voldsom svedproduktion, og ekstrem sensibilitet overfor varme og kulde.

5. Kroniske smerter og migræne:
Hvis din histaminintolerence har medført kronisk inflammation i kroppen kan det selvsagt medføre uforklarlige kroniske smerter. Det opleves typisk som muskel- og ledsmerter, et generelt højt smerteniveau i kroppen, bindevævssmerter, hovedpine og migræne. For nogen udvikler det sig til fibromyalgi, kronisk træthed, eller kronisk migræne.

6. Sensitivitet overfor mad- og miljøpåvirkning:
Har du glutenintolerence, er du følsom overfor starinlys, parfume eller bezinos? Mennesker med histaminintolerence er sensible overfor kraftig påvirkning, både fra mad og fra dufte. Det er som om al stimulering af sanserne kan sende den histaminintolerente op i det røde felt.
Mange er sensitive overfor stærk sollys, stærke dufte, høj støj, visse fødevarer og medicintyper (se mere hos histaminintolerence.dk) og får også let en reaktion i tænderne af varme og kulde (ikke pga. blottede tandhalse, huller i tænderne osv.).

7. Fordøjelsesproblemer:
Histamin påvirker fordøjelsessystemet på en række områder, og det viser sig ved:
mavepine, luft i maven, diarre, kronisk forstoppelse, mavesyre refluks, kvalme, opkastning, irritable tyktarm, leaky gut (dine tarme er utætte), Chrons, Colitis ulcerosa, og i visse tilfælde manglende optagelse af vigtige vitaminer og mineraler som B12 og jern.

8. Træthed:
Uforklarlig træthed, udmattelse, svaghed, åndenød, pluselig besvimelse, er noget der kan følge histaminintolerence, og som kan gøre det svært at træne, og for nogen blot at gå en tur. Følelse af tåge i hjerne, du kan ikke samle dig om noget (ikke kortvarigt, men over en længere periode) kan også være et tegn på histaminintolerence, hvis du også kan identificere andre tegn på intolerencen.

9. Nerveproblemer:
Nogle af de mærkeligste symptomer kan være knyttet til dine nerveforbindelser. Du kan opleve kriblen i ansigtet, fingrene eller hændere (må ikke forveksles med sclerose, så gå til lægen, hvis du oplever dette) eller din hud kan føles som om den brænder. Du kan opleve neuropatiske nervesmerter selv om ved du ikke har diabetes – og du kan opleve pludselige anfald af uforklarlig angst, enten pga. af de mange problemer histaminen skaber, eller fordi histamin kan tricke angst.

10. Hormon ubalancer:
Histamin kan skabe mange hormonproblemer, f.eks ved at påvirke skjoldbruskkirtlen. Østrogen ubalance kan også ofte relateres til histaminintolerence. Kraftig menstruation, stærke menstruationsmerter kan ofte finde sin forklaring i histaminintolerence. Kvinder i overgansgalderen kan opleve en stigning i deres intolerence efter menopausen.

Øvrige tegn kan være uforklarlige problemer med:
hævede lymfeknuder
immunproblemer
tinitus
hårtab
synsproblemer
svimmelhed

Du må aldrig undlade at gå til lægen med nogen af de omtalte problemer. Men kan der ikke findes en forklaring efter undersøgelser og test, så tjek om du kan være ramt af histaminintolerence. Det er særlig sandsynligt, hvis du lider af høfeber, pollenallergi, fødevareallergier, eksem, migræne, menstruationsproblemer, eller senfølger af flåtbid – at andre problemer så kan skyldes histaminintolerence. Du kan f.eks. få det tjekket her: annelindhardsen.dk. eller tage en hjemmetest (cerascreen.dk, on-line apoteket…).

Tjek mere om histaminintolerence på:
www.histaminintolerence.dk, www.mastercellmaster.com, healinghistamin.com., sund-forskning.dk og i denne podcast hos Dr. Mark Hyman, specialist i Funktionel Medicin.



Fødevare-allergi i familien – hvordan nu med maden?

Fødevare-allergi i familien – hvordan nu med maden?

Det kan være en udfordring, at få konstateret allergi hos et familiemedlem, særligt hos et barn, som måske har svært ved at skulle over på en ny kost. Det kan også være udfordrende for den (de) i familien, som står for madlavningen. Madlavning tager nogen tid, hvis maden skal være alsidig og sund, og det kan virke uoverskueligt, hvis der nu pludselig skal laves flere slags mad.

Men det behøves heller ikke. Madlavningen kan godt indrettes, så alle i familien sætter sig til det samme måltid, selvom en i familien nu har fået konstateret allergi, og skal ændre i kosten.

Gluten-allergi, eller cøliaki, betyder at den allergiramte ikke længere kan spise mad med hvede, rug og byg, i alle afskygninger. Grøntsager kan blive en del af løsningen. Der kan laves mange opskrifter med grøntsager, der kan træde i stedet for kornprodukter, lige fra “grøntsagspasta” lavet med Spiralizer over blomkålspizza til kerne- og frøbrød, hvor glutenholdigt mel er udskiftet med nødder, kerner, frø, grøntsager og måske ost. Revet mild ost med lav fedtprocent giver sammenhængskraft i brød med grøntsager, uden at smage igennem.
Der findes også mange gode glutenfri meltyper, så der kan stadig bages brød og pizza, og der findes i dag mange pastatyper lavet på glutenfri mel. Selv i Italien kan man finde restauranter, som serverer glutenfri pasta! Endelig er ris, boghvede, hirse, bønner, linser og ouinoa gode alternativer til pasta, når der skal spises gryderetter og kødsovs! Se mere om gluten-intolerance under artiklen om emnet her på sitet.

Laktose-intolerance, betyder at den med intolerancen ikke kan tåle mælkeprodukter med mælkesukker. I dag findes der et utal af dejlige nødde- og plantemælk-typer, der kan træde i stedet for mælk, man kan få plantefløde og yoghurt på planter, og kokosmælk er ligeledes et fremragende alternativ.. Desuden kan stort set alle opskrifter med mælk laves med vand, bouillon, saft/juice, sågar øl eller vin, i stedet, så verden bliver ikke vendt helt på hovedet uden mælk.
Se mere under artiklen om laktose-intolerance.

Histamin-intolerance kan også give udfordringer, men laves måltiderne som et tag-selv-bord, hvor alle sammensætter sin egen tallerken ud fra, hvad der er i skålene på bordet, så kan alle få et godt måltid.

Kræsenhed kan give udfordringer, særligt kræsenhed overfor sunde ting som frugt og grønt, ligesom det er udfordrende at have et barn der er en småspiser. Så må maden, og de sunde elementer, serveres i en forklædning, der får det til at ryge ned. Hvad med is til morgenmad for eksempel!

Gode ideer til mad til børn:
Alle ideer kan tilpasses så de passer til glutenallergi eller laktose-intolerance.

Nice cream, som er frossen frugt og/eller grønt, der er blendet med juice, mælk, yoghurt, nødde- plantemælk, nøddesmør, kakao og lignende, til en tyktflydende isagtig masse er ofte et hit blandt børn.

Opskrifter på nice cream:
Banan-hindbær:
1 medium banan, pilled, skåret i skiver og frosset mindst 4 timer
70 g frosne hindbær
evt. 1 tsk. sukrin, honning, flormelis, sukker, eller kokossukker (hvis I har en sød tand, men bananen søder godt)
2,5 dl kokosvand, juice, vand eller mælk (komælk, nøddemælk, plantemælk)
Put alt i en stærk blender og blend det til iskonsistens.
Så sundt at det kan spises som morgenmad!

Banan-mint-chokolade:
1 ½ medium banan, skrællet, skåret i skiver og frosset i min. 4 timer
1 spsk. usødet kakao
1 spsk. frisk mynte, hakket
1,25 dl kokosmælk (bedst fra karton, fås ex. Kvikly)
evt. 1 spsk. flydende honning
1 tsk. kakao nibs
Put alt i en stærk blender og blend det til iskonsistens.
Så sundt at det kan spises som morgenmad!

Iblødsatte cashewnødder kan efter 4 timers udblødning blendes til en masse, der minder om yoghurt/creme fraiche/flødeost… Et produkt der har en meget mild smag, som kan blive basis i en række serveringer, ligefra salte til søde ting, fra dessert til suppe, og som høj næringsmæssig værdi, herunder gode fedtstoffer til det småtspisende barn.

Farve fra rødbeder, gulerødder, spinat, grønkål, kakao, nødder med videre, kan give milkshaken eller smoothien en fantastisk farve, og samtidig tilføre drikken vigtige næringsstoffer og fytokemikalier.

En anden god børneide er frugt- og grøntsagsspyd, eventuelt med tern af stegt kylling eller kalkun, små gode pølser, små fiskedeller, små plantedeller.

En Spiralizer kan lave hårde/faste grøntsager som gulerod, rødbede, squash, kartoffel, sød kartoffel osv. til lange bånd, der minder om spagetti, og som kan serveres som spagetti til kødsovsen eller som en sjov salat.

Gode ideer til familien:
Tag selv menu, hvor ingredienserne i et måltid serveres hver for sig i små skåle, er en god ide til at både børn og voksne kan sammensætte et måltid med saft og kraft efter egne smagsløg.
– skåle med kødboller/frikadeller/bøffer/gode pølser, plantedeller, planteburgere, veganske pølser…
– rå eller stegte løg
– majskerner eller minimajs
– peberfrugt i tern
– frisk frugt i både eller tern
– agurk i stave
– gulerødder i stave og frisk skrællet glaskål i tern
– rå champignon i skiver
– fennikel skåret tyndt evt. på Mandolinjern
– artiskokhjerter
– soltørrede tomater
– friske tomater eller cherry tomater
– chutney eller pickles
– ristet eller rå kokosmel
– oliven
– ost i tern/fetaost/hytteost/smøreost
– æg
– nødder, rå, saltede eller røgede
– radiser
– kål i fine strimler eller salat
– stegte eller kogte kartofler
– kogte ris/bulgur/boghvede/quinoa eller pasta
– brød i skiver
– tortillas
– croutoner
– syltede agurker/asier/rødbeder
– creme fraiche eller tykmælks- (eller cashewnødde-)dressing
– olie-eddike dressing
– sennep og ketchup
– varm sauce

Mulighederne er nærmest uendelige!

Histaminintolerance!

Histaminintolerance!

Hvad er histamin?
Histamin er et molekyle, der bruges til kommunikation i både hjernen og kroppen.
Histamin dannes af en masse forskellige celler i kroppen og har mange forskellige funktioner, alt efter hvor i kroppen man befinder sig, og hvilken type histamin-receptor histaminet binder til. En receptorer er den kanal, et stof kan binde sig til. Det er kanalen eller receptoren, der bestemmer, hvad der sker, når stoffet binder sig til den.
Der findes fire forskellige receptorer med meget forskellige funktioner, og derfor har histamin rigtig mange forskellige funktioner.

Histamin bruges både i mavetarmsystemet, vævet, huden og i hjernen:

  • I immunforsvaret til at forsvare kroppen mod indtrængende bakterier, vira eller andet der af kroppen opfattes som et fremmedlegme
  • Regulering af syre-niveauet i mavesækken, har indflydelse på peristaltikken
  • Hos en allergiker frigives histamin, når en celle møder et ufarligt stof som eksempelvis græs. Histaminet sætter gang i en masse reaktioner, blandt andet kløe og løbe næse. Ved sygdomme som nældefeber, astma og høfeber spiller histamin en rolle
  • I hjernen er histamin med til at modificere mange funktioner – heriblandt: sult, hukommelse, kognition og søvn.

Histamin har mange funktioner i den menneskelige organisme. I de rigtige mængder er histamin et livsvigtigt stof, og mange processer i kroppen ville ikke fungere uden histamin. Menneskekroppen producerer selv histamin, og det står altid klar til frigørelse i kroppen.

Hos nogle mennesker overproducerer kroppen histamin, ved mødet med allergifremkaldende fremmedlegmer som pollen eller dyrehår, eller ved mødet med visse fødevarer.

Kilde: Netdoktor

Histaminintolerance i fødevarer!
Histamin optræder naturligt i visse fødevarer. Kroppen har et enzym (diaminoxidase – DAO) som nedbryder det histamin, der optages fra histaminholdige fødevarer, så når man spiser en fødevare, som indeholder histamin, optages histaminet ikke fra tarmen og påvirker derfor ikke kroppen.

Men nogle af os har et lavt niveau af dette enzym, og når vi spiser for mange histaminrige fødevarer, får vi “allergilignende” symptomer som hovedpine, rødmen, diarre, opkastninger og  mavesmerter. Dette kaldes histaminintolerance. Nogle studier har også vist sammenhænge mellem histaminintolerance og nældefeber, astma, løbenæse, eksem, angst og panikanfald.

Der er også nogle fødevarer, som kan få kroppen til at frigive histamin fra kroppens egne immunceller. Indtag af disse fødevarer kan derfor også give “allergilignende” symptomer. Endelig indeholder nogle fødevarer andre biogene aminer som konkurrerer med histamin om at blive nedbrudt af diaminoxidase, dvs der er pludseligt ikke nok enzym til at hindre optagelse af histamin. De biogene aminer kan også i sig selv give reaktioner i kroppen hvis de optages.

Symptomer på histaminintolerance
Symptomerne ved histamin intolerance er ofte en kombination af følgende:

Mave-tarm:
Diarre
Diarre skiftende med normal tarmfunktion (Irritabel tyktarm)
Kronisk forstoppelse
Luft i maven, oppustethed
Mavekramper
Mavepine
Kvalme
Opkastninger

Hoved-ansigt:
Hovedpine, ofte migrænelignende
Løbende næse og øjne, selvom der ikke er tegn på allergi
Periodisk svimmelhed
Ekstrem træthed, en følelse af knock-out
Quinkes Ødem (hævelser omkring øjne og læber, nogle gange omkring halsen)
Rødmen i ansigtet og/eller på brystkassen

Hud:
Rødmen i huden, kløe
Eksem
Nældefeber (Urticaria)
Akne (bumser)

Brystkasse:
Astma
Hjertearytmi, så som hurtige hjerteslag eller uregelmæssige hjerteslag

Kvinder
Kraftige menstruationssmerter
Histamin intolerance symptomer forsvinder under graviditet og vender tilbage efter at barnet er født

Andre symptomer:
Kuldegysninger og rysteture
Lavt blodtryk
Kredsløbskollaps
Pludselige psykiske ændringer (aggressivitet, uopmærksomhed, manglende koncentration)
Søvnproblemer

Kilde: Histaminintolerance.dk

Hvad må jeg spise og hvad skal jeg undgå?
Der er formodentlig ikke to mennesker i verden med histaminintolereance, der oplever symptomerne på deres intolerance på samme måde, så du må i gang med at mærke efter hvad der virker for dig, og hvad der ikke gør. Ovennævnte hjemmeside om histaminintolrance giver megen god viden og et overblik over de udfordringer som histaminintolerance giver, men den giver ikke mange specifikke råd til, hvordan man lever bedst, hvis man lider af denne intolerance.
Det kan være en udfordring at få et overblik over, hvilke fødevarer man bør holde sig fra, og hvilke man trygt kan spise.
Der vil også være forskel på følsomheden fra person til person, så måske reagerer du på nogle af de histaminrige fødevarer, men ikke dem alle.

Der er nogle generelle råd, der er gode at holde sig for øje:
Undgå, eller spis og drik i lille mængde:
– røgede fødevarer som skinke, bacon, pølse
– konserveret eller marineret fisk og skaldyr – spis det frisk eller fra frost
– lagrede oste
– genopvarmede middagsretter med kød, da histaminindholdet stiger når maden genopvarmes
– brød bagt med surdej, gær og bagepulver
– surkål og andre fermenterede fødevarer
– sort og grøn te
– vin, der er histamin i alkohol, og det hæmmer også enzymet DAO, der skal nedbryde histaminet
– visse grøntsager er også histaminholdige, men det er meget forskelligt, hvordan mennesker reagerer på dem!

Se mere på http://www.histaminintolerance.dk/.

Kostråd til histaminintolerance
Lad være med at forsage alle mulige fødevarer, fordi du frygter histaminintolerance, med mindre du har oplevet at blive rigtig utilpas, når du spiste det. Spis lidt af alt ting, og vær god til at mærke efter om din krop har det godt med det du indtager.

Fødevarer du tåler i en periode, kan pludselig give problemer, og fødevarer du ikke kunne tåle på et tidspunkt kan du pludselig spise igen, uden problemer. Derfor betyder en udelukkelse af fødevarer, at du kan spise meget begrænset, og alligevel har du ingen sikkerhed for at have det godt. Grøntsager kan også indeholde histamin eller være en histamintrigger, men indeholder så mange vigtige vitaminer, mineraler og phytokemikalier, at du ikke må forsage dem. Prøv dig frem, og udeluk kun noget, der gennem en længere periode har givet dig problemer, og prøv at spise det igen efter en periode. Alsidig kost er så vigtig, at elimination af grøntsager og frugt er sidste udvej.
Mange har glæde af at følge en Low fodmap diæt, der har fokus på at undgå frugt og grønt, der provoker tyktarmen, så der opstår irritabel tyktarm, men pas på ikke at ende på en ensidig diæt.

Spis varieret, masser af grønt, spis fuldkorn (med eller uden gluten), spis nødder (hvis du tåler dem), spis frisk kød og fisk/skaldyr, brug mælk og fløde (eventuelt i planteudgave), spis friske oste,spis friske æg, brug gode olier, drik smoothies, urtete, kaffe.

En del mennesker med histaminintolerance oplever at de ikke tåler gluten, så prøv eventeuelt at spise glutenfrit og se om det hjælper. Nogen oplever problemer med laktose, så test eventuelt om du får det bedre på en laktosefri diæt. Men korn og mælk er ikke histaminholdige, så lev ikke bare gluten- og laktosefrit automatisk!

Du kan godt spise brød, hvis det er bagt uden surdej, gær eller bagepulver, eller du kan spise det i små mængder. Jeg tåler brød med hævemidler, hvis jeg kun spiser meget lidt brød.

Se brødforslag uden hævemidler:
spicy mandel fladbrød
frøbrød
hurtige fuldkornsboller

Gode råd til at dæmpe histaminreaktionerne
Histaminproblem ved fødevarer:
Kroppen beskytter sig imod histamin med et enzym, idet cellerne i tarmslimhinden producerer og indeholder enzymet Diaminoxidase (DAO). Dette enzym kan nedbryde histamin og findes især i tyndtarmen, i leveren, i nyrerne og i de hvide blodceller i blodet. Hos gravide dannes der særligt meget DAO i moderkagen.

DAO bliver konstant produceret og frigivet fra tarmslimhinden. Raske mennesker bliver derfor allerede i tarmen befriet for histamin fra histaminrige fødevarer. DAO beskytter også mod det histamin, der bliver dannet af tarmbakterierne. Skulle der alligevel blive optaget histamin af tarmen, føres det med blodbanen til leveren. Her findes n-metyltransferase som er et andet histaminnedbrydende enzym. Hovedopgaven for -metyltransferases er at nedbryde det histamin, som dannes af kroppen selv. Når man får problemer efter at have spist histaminholdige fødevarer, skyldes det sandsynligvis, at histaminnedbrydningen med diaminoxidase ikke forløber korrekt.

Årsager til formindsket DAO aktivitet kan bla. være

  • Medfødt DAO mangel (sjælden)
  • Midlertidig DAO mangel – f.eks. pga. akutte eller kroniske tarmsygdomme
  • Indtag af DAO hæmmende stoffer, som blokerer diaminoxidase-enzymet. Det drejer om alkohol, en del medicin, kakao, sort te, energidrikke og en række fødevarer som indeholder biogene aminer.

Præparaterne Daosin og Camucin indeholder et tilskud af diaminoxidase udvundet af svinenyrer. En del histaminintolerante har glæde af at tage dette præparat umiddelbart før et måltid.

Kilde: Histaminintolerance.dk

NB:
Et simpelt godt råd ved fødevarer-histaminintolerance er at SPISE MINDRE til måltiderne.
Kroppen frigiver hsitamin, når vi spiser, og det kan i sig selv trigge kroppen til ubehag. Så sørg for ikke at overspise, men indtag hellere flere mindre måltider.

Ved histaminproblemer i forbindelse med pollenallergi/dyrehår, så brug antihistamin, som fås i håndkøb på apoteket. Det kan også godt dæmpe fødevareintolerancen.


Glutenfri – hvorfor og hvordan?

Glutenfri – hvorfor og hvordan?

Der tales og skrives meget om gluten, og mange mennesker er begyndt at leve glutenfrit, fordi de oplever forskellige fysiske ubehag, som de tilskriver indtag af gluten.

At leve glutenfrit kræver en indsats, hvor man skal lære nye fødevarer og nye metoder i køkkenet at kende, for at leve sundt. Det er ikke lige let for alle, så man skal måske overveje om man vil leve glutenfrit, hvis man ikke har fået konstateret et helbredsproblem, der direkte kan tilskrives gluten.

Man kan købe glutenfrit brød og fødevarer med glutenfri ingredienser, men desværre er mange af disse glutenfri ingredienser af en næringsmæssig lav kvalitet. Så tjek godt efter i ingredienslisten, og køb kun varer hvor du kan genkende ingredienserne.

Syg eller overfølsom?
Det er vigtigt at vide om man har cøliaki, er glutensensitiv, har irritabel tyktarm*, eller mere har brug for at genemtænke sit fødeindtag generelt, før man laver sin kost om, og før man kan regne med at kostændringerne giver de resultater man ønsker.

Din fordøjelse og dit almene velbefindende er ikke optimalt, har gluten skylden?
Måske er gluten en fysisk irritationsfaktor for en del mennesker, fordi det moderne hvede, rug og byg korn er blevet modificeret meget siden urkornet, og menneskekroppen kan derfor have svært ved at fordøje de fremdyrkede kornsorter, der er til gavn for landbrugets afkast end til gavn for den menneskelige krop. I det tilfælde kan nogen have gavn af at spise mere oprindelige kornsorter som spelt, emmer, enkorn, og kamut, og opleve at fysiske symptomer som maveirritation forsvinder.

Al konventionel hvede sprøjtes meget, blandt andet med ukrudtsmidlet Round up. Round up indeholder aktivstoffet glyphosat. Rester af sprøjtemidlet glyphosat kan belaste din fordøjelse, kompromittere din tarmflora og påvirke din sundhed negativt. Så prøv at spise økologiske og oprindelige kornsorter, måske er det løsningen!

For nogen mennesker handler det måske mest om, at minimere indtaget af brød generelt. Brød, med eller uden gluten, kommer let til at spille en for stor rolle i kosten. Brød er nemt at snuppe et stykke af i farten, det er nemt til madpakker, det er et let tilbehør til frokost og aftensmad, men det skubber ofte frugt og grøntsager ud af kosten, og det er ikke hensigtsmæssigt, hverken for ens generelle sundhed eller ens mave og tarmflora. Skær ned på brødet, og spis mere grønt – det hjælper ofte, uden at man skal til at leve glutenfrit.

Cøliaki – sygdom grundet gluten!
Glutenallergi kaldes også cøliaki og er en sygdom, hvor man ikke tåler nogle proteiner, som findes i korn. Disse proteiner kaldes gluten, og kan findes i bl.a. hvede, byg og rug. Det er en kronisk sygdom, som man kan lære at leve hensigtsmæssigt med, så længe man følger en glutenfri diæt. 

Når personer med glutenallergi indtager gluten, starter immunforsvaret en betændelsestilstand (inflammation) i tyndtarmens slimhinde. Dette medfører at tyndtarmen tager skade og fungerer dårligere, så alle næringsstoffer ikke bliver optaget som de skal. Tyndtarmens funktion kan dog opretholdes gennem en glutenfri diæt. Derfor er det vigtigt, at undgå alle former for gluten.  

Symptomerne på cøliaki er forskellige fra person til person og kan minde meget om diverse sygdomme og lidelser i mavetarmsystemet. De hyppigste symptomer hos voksne med cøliaki omfatter dog oppustethed, kronisk diarré, vitamin/mineralmangel (særligt jern og kalk), træthed (typisk pga. jernmangel) og kløende udslæt. Mange af disse symptomer skyldes, at tarmens evne til at optage næringsstoffer forværres, se afsnittet ovenfor.

Glutensensitivitet
Nogle personer reagerer kraftigt på gluten, selvom de testes negativt for glutenallergi og vælger derfor at leve glutenfrit, hvilket mange gange hjælper. Denne ikke-målbare type for overfølsomhed kaldes glutensensitivitet. Symptomerne på glutensensitivitet minde meget om cøliaki, men minder samtidig også om irriteret tyktarm, og kan omfatte oppustethed, mavesmerter og lignende. Det kan derfor være svært at skelne glutensensitivitet og irritabel tyktarm fra hinanden. Se note.

Vil du undgå, hvad du oplever er glutensensitivitet, skal du undgå hvede, byg og rug. Havre er naturligt glutenfrit, men havregryn kan være valset på møller der håndtere glutenholdigt korn, så du kan vælge at købe havregryn mærket med: “Glutenfri havregryn”, de er valset på møller der kun håndterer havre.

Vigtig forskel på cøliaki og glutensensitivitet!
Ikke-cøliakisk glutensensitivitet har mange af de samme symptomene som cøliaki. Men tyndtarmens slimhinde bliver ikke betændt og tarmfimrehårene er normale og ikke reducerede som ved cøliaki, hvilke fremgår hvis du testes.

Hvede-allergi
Man kan også opleve reaktioner på hvede, som ikke nødvendigvis skyldes, at man ikke tåler gluten. Man kan således testes negativ for glutenallergi, men alligevel opleve reaktioner og symptomer, når man spiser hvede. Hos nogen kan de lektiner, som findes i hvede irritere tarmslimhinden. Der kan også ses reaktioner fremkaldt af stoffet glutamat, der findes i proteinforbindelserne i gluten og kasein. Ved hvedeallergi skal man ikke undgå rug, byg og havre.

En hvedeallergi optræder med en eller flere af de klassiske allergisymptomer: udslæt, nældefeber, kløe, hovedpine, træthed , oppustethed, mavesmerter, kvalme, opkastning , tilstoppet næse, nysen, rindende øjne, åndedrætsbesvær, eksem og humørsvingninger, ofte kort tid efter indtaget af hvede. Hvedeallergi kan der testes for hos lægen ved en priktest eller blodprøve.

Hvis jeg vil spise gluten- og hvedefrit!
Du finder her på hjemmesiden mange glutenfri opskrifter, og du kan også finde andre hjemmesider, blogge og bøger om emnet. Vælg altid at bage med rigtigt fuldkornsmel, der indeholder de næringsstoffer din krop har brug for, havre, hirse, rismel*, majsmel, teff, sorghum er gode meltyper. Undgå brug af for megen stivelse som majsstivelse og kartoffelmel, det giver luftige brød, men ikke tilfører kroppen næringsstoffer, fibre med mere.

Note:
Lidelsen irritabel tyktarm er en udbredt lidelse, og det skønnes, at mindst en halv million danskere lider af IBS (irritable bowel syndrome), som sygdommen også kaldes. En del af de mennesker, der lider af irritabel tyktarm, bliver hjulpet, når de udelukker eller reducerer deres hvede- eller glutenindtag. Der opereres ligefrem nu med udtrykket “gluten-sensitiv irritabel tyktarm”. Har du irritabel tyktarm, så skal du måske starte med at skære ned på dit brødforbrug og spise mere grønt, og se om det lindrer på symptomerne. Gør det ikke det, så prøv at spise glutenfrit i en periode og se om det giver et forbedret helbred.
Læs mere på sitet her!

Laktose-intolerence – hvad, hvordan?

Laktose-intolerence – hvad, hvordan?

Laktoseintolerance er en lidelse, der giver symptomer i forbindelse med indtagelse af mælk. Laktoseintolerans betyder, at man har nedsat tolerance for mælkesukker (laktose) og skyldes mangel på enzymet laktase der nedbryder mælkesukker (laktose), så det kan optages i tarmen. 

Laktose, også kaldet mælkesukker, er et kulhydrat, der findes naturligt i blandt andet mælk, ost og andre mælkeprodukter.

Når man indtager mælk eller et mælkeprodukt, vil kroppen gå i gang med at nedbryde og optage madens næringsstoffer, bl.a. laktose. Laktosen nedbrydes normalt i tyndtarmen ved hjælp af enzymet Laktase, som spalter laktose til enkelte sukkermolekyler. Dette sker normalt helt af sig selv. Personer med laktoseintolerance har en nedsat mængde laktase eller mangler helt dette enzym i slimhinden i tyndtarmen. Når mælk indtages og finder sin vej ned i tarmen, bliver den derfor ikke nedbrudt, som den skal. Manglen på laktase i tarmen kan give ubehag, når man indtager mælkesukker (laktose).

Der er forskel på børn og voksnes evne til at nedbryde laktose. Børn har en særdeles god evne til at optage mælkesukker, men i løbet af opvæksten kan denne evne dog nedsættes.

Laktoseintolerance er ikke farligt, men symptomerne kan være meget ubehagelige og påvirke dit velvære. De typiske tegn på laktoseintolerance er mavegener som: 

  • rumlen i maven
  • oppustethed
  • luftafgang
  • diarre

Symptomerne kan optræde på forskellige tidspunkter, efter du har indtaget mælk eller mælkeprodukter. Der kan gå alt fra 15 minutter til 6 timer før symptomerne opstår. Derfor kan det også være svært at udpege laktoseintolerance som årsag til symptomerne. Man skal være opmærksom på, at lignende symptomer kan ses ved ubehandlet cøliaki og irritabel tyktarm.

Det er derudover forskelligt fra person til person, hvor meget mælk eller mælkeprodukt du kan indtage, før du oplever symptomer. Som regel tåler man lidt mælk eller mælkeprodukt, men øges indtaget medfører det ubehagelige symptomer. 
Der er som regel ikke forskel på symptomerne for henholdsvis voksne og børn.

Har du fået konstateret laktoseintolerance, er der forskellige former for behandling. I de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt helt at undgå mælkebaserede fødevarer. Det er dog nødvendigt at begrænse indtaget, så det passer til den individuelle tolerance. Afhængigt af niveauet og typen af tolerance kan de fleste indtage en vis mængde laktose, typisk en daglig mængde på 12-15 g.
Det anbefales faktisk at indtage lidt laktose for at fremme tolerancen. Lider du derimod af mælkeallergi, er det nødvendigt helt at udelade mælk og mælkeprodukter fra kosten.

Laktose findes naturligt i alle former for mælk, det vil sige sød-, let, mini-, skummet-, kærne-, og kakaomælk. Laktose findes også i fødevarer, hvor man anvender mælk i forarbejdningen til andre fødevarer for eksempel fløde, friske oste, syrnede mælkeprodukter og is. Mælk og mælkeprodukter er den primære kilde til laktose. Et glas mælk på 200 ml indeholder ca. 9-10 g laktose, mens yoghurt og ost indeholder betydeligt mindre, nemlig 5 g i 200 ml yoghurt naturel og ca. 0,001 g i en skive (25 g) danboost.

Der er dog mange andre fødevarer, der indeholder mælkepulver og dermed laktose fx chokolade samt præfabrikerede fødevarer såsom brød/bagværk, fiskefrikadeller, fiskeboller, pølser, kødpølse, salami eller leverpostej.

Der findes forskellige laktosefrie produkter på markedet, som f.eks. laktosefri mælk, skyr, ost, hytteost, creme fraiche og yoghurt.
Det fremgår på produkter, om de er laktosefri. For at et produkt må angives som laktosefri, må der maks. være 0,01 g laktose per 100 g. Mærkningen ’lav laktose’ eller ’laktosefattig’ må bruges ved fødevarer med maks. 1 g laktose per 100 g.

Udover laktosefrie produkter kan man købe lactase-supplementer på apoteker. Det kan hjælpe til at fordøje laktose, hvis det indtages på det rette tidspunkt.
Fødevarer såsom kokosmælk og andre plantebaserede drikke (soya-, havre-, ris-, og mandeldrik) indeholder ikke laktose.

En tommelfingerregel er, at de fleste hårde skæreoste stort set er laktosefrie. Det skyldes, at laktosen bliver nedbrudt af de bakterier, som er med til at modne osten.

Kilde: Mejeriforening og Landbrug&Fødevarer.

Forskellen på mælkeallergi og laktoseintolerence:

Når et barn reagerer på mælkeprodukter, er det næsten altid mælkeallergi, der er årsagen. Laktoseintolerance forekommer meget sjældent hos spædbørn og børn i børnehavealderen – dels fordi laktoseintolerance ikke er særligt almindeligt i den danske befolkning, og dels fordi symptomerne på laktoseintolerance meget sjældent viser sig inden skolealderen. Dette gælder også i de tilfælde, hvor barnets forældre har laktoseintolerance. Det er derfor vigtigt at skelne mellem mælkeallergi og laktoseintolerance. En laktosefri kost indeholder mælkeprotein og kan være skadelig for det mælkeallergiske barn.

Mælkeallergi skyldes, at kroppens immunforsvar reagerer imod proteiner i mælken. Symptomerne kan i værste fald blive meget alvorlige, som f.eks. at barnet får svært ved at trække vejret. For at undgå en allergisk reaktion må barnet ikke spise mad, der indeholder komælk. Det er ligeledes vigtigt at undgå andre former for animalsk mælk, da proteinstrukturerne ligner den, man finder i komælk.

Der hersker megen uvidenhed om forskellen mellem laktoseintolerance og mælkeallergi, og der forekommer misforståelser selv inden for sundhedsvæsenet. Vær altid kritisk, hvis dit barn får diagnosen laktoseintolerance.

Kilde: Nutricia “Mælkeallergi”

Hvad kan jeg bruge i mine opskrifter i stedet for fødevarer med laktose?

I stedet for mælk og fløde kan du bruge:
– kokosmælk
– kokosfløde
– soyamælk
– soyafløde
– plantemælk
– plantefløde (se f.eks. her)

Lav det selv eller køb det i større supermarkeder og helsekostbutikker.

I stedet for creme fraiche kan du bruge kokoscreme og lidt citron eller eddike til at skabe syrlighed, eller give dig i kast med at syrne plantemælk. Se her!

I forhold til pålæg med laktose, så lav dit eget pålæg. Kog eller steg kyllinge eller kalkunbryst, lav mælkefri leverpostej, eller køb pølser og postej fri for laktose hos Hanegal. Spis kartoffelmadder, madder med nøddesmør eller vegetarisk pålæg, som de fleste supermarkeder har. Eller brug rester fra aftensmaden til frokost/madpakker!